Københavns Universitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Københavns universitet)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om et universitet i København. For andre betydninger af "KU", se Ku.
Københavns Universitet
University Main Building.jpg
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads i København.
Navn på latin Universitas Hafniensis
Grundlagt 1479
Land Danmark Danmark
Sted København
Fakulteter 6 (2017)[1]
Institutter 36
Studerende 38.324 fuldtids (2019)[2]
Akademisk personale 4.856 (2019)[3]
Administrativt personale 4.309 (2015)[3], inkl. teknisk personale
Budget 8,9 mia. kr. (2019)[4]
Adm. direktør/ Rektor Henrik C. Wegener
Formand Mads Krogsgaard Thomsen
Motto Coelestem adspicit lucem[5]
Motto på dansk Den skuer det himmelske lys[5]
Websted www.ku.dk

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark. Det blev oprettet i 1479 som et studium generale, og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet (1477). Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende fordelt på knap 22.000 bachelorstuderende og knap 17.000 masterstuderende samt godt 3.000 Ph.d.-studerende. Der var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale.[2] Universitetet har fire campusser i og omkring København, og hovedkvarrteret ligger i Indre By. De fleste kurser undervises på dansk, men mange kurser tilbydes også på engelsk og nogle få på tysk. Universitet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Norden.

Københavns Universitet er medlem af International Alliance of Research Universities (IARU), sammen med bl.a. University of Cambridge, Yale University, The Australian National University og UC Berkeley, og League of European Research Universities (LERU). Academic Ranking of World Universities rangerede i 2018 universitet som det bedste i Skandinavien og det 29. bedste i verden,[6]Times Higher Education World University Rankings' liste for 2019 blev det placeret som det 116. bedste i verden[7] og på QS World University Rankings blev det placeret som det 79. bedste i verden i 2019.[8] I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitet som nuværende eller tidligere alumner, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en nobelpris, og én person havde modtaget Turing-prisen.[9]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hovedbygningen, Frue Plads.

Universitetet blev indviet 1. juni 1479 af kong Christian 1., efter denne i 1475 ved en pavelig bulle havde opnået tilladelse fra pave Sixtus 4. til oprettelsen. Efter tysk forbillede havde universitetet fire fakulteter: teologi, jura, medicin og filosofi. Magister Peder Albertsen var universitetets første rektor, og han blev af kongen pålagt at finde et antal lærde, således at universitetets virke kunne påbegyndes.

Universitet blev lukket af kirken i 1531 for at stoppe spredningen af protestantismen. Frem til reformationen i 1536 var Københavns Universitet en del af den romersk-katolske kirke, og derfor førte Roskildes biskop tilsyn med universitetet. I 1537 blev universitetet genetableret af Christian 3., og omdannede den til et evangelsk-luthersk teologisk seminarium. I forbindelse med reformationen overtog statsmagten driften af universitetet. Indtil statsmagtens overtagelse havde universitetet et vidtgående selvstyre, som bl.a. medførte, at det ikke var underlagt det normale retsvæsen, men derimod havde egne love og domstole og eget ordens- og fængselsvæsen. Fængselscellerne kan stadig besøges i universitetets nuværende kælder ved særlige lejligheder.

Mellem 1675 og 1788 introducerede man eksaminationer som afslutning på uddannelsen. Eksamen i teologi kom til i 1675, og jura i 1736. I 1788 krævede alle fakulteter en endelige eksamination før man kunne få sin titel. Fra omkring 1680 og frem til 1771 fungerede universitetets konstistorium (ledelse) som tamperret for Sjælland.[10]

I 1807 bombede den britiske flåde byen under Københavns bombardement, hvorved størstedelen af universitetets bygninger blev ødelagt.[11] I 1836 blev den nye hovedbygning indviet, og opførslen af andre bygninger til universitetet fortsatte op igennem hele århundredet. Universitetets Bibliotek (ny en del af Det Kongelige Bibliotek), Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have med drivhus, blev alle opført i denne periode.

Interiøret på de gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde omkring 1920.

Mellem 1842 og 1850 blev fakulteterne på universitetet rekonstrueret. I 1842 blev fakultetet for medicin og fakultetet for kirurgi lagt sammen og blev til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og i 1848 blev Fakultetet for Jura omorganiseret og blev til Fakultetet for Jura og Samfundsvidenskab. I 1850 blev fakultetet for matematik og naturvidenskab skilt ud fra fakultetet for filosofi. I 1845 og 1860 var København vært for nordiske studentermøde sammen med Lund Universitet.

Den første kvindlige studerende blev indskrevet i 1877.[12] Universitetet undergik en voldsom vækst mellem 1960 og 1980. Antallet af studerende steg fra omkring 6.000 i 1960 til omkring 26.000 i 1980, og antallet af ansatte voksede tilsvarende. De bygninger, der blev opført i denne periode, inkluderer det nye Zoologisk Museum, H.C. Ørsted Instituttet, August Krogh Instituttet og Panum Instituttet.

Fra indvielsen i 1479 frem til 2004 blev universitetet ledet af rektor og konsistorium. Ved årsskiftet 2004/2005 blev konsistorium nedlagt og erstattet af en bestyrelse og en ansat ledelse (rektor, prorektor, dekaner og institutledere).[13]

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, er formand for bestyrelsen. Siden 1. marts 2017 har professor, ph.d. Henrik C. Wegener været rektor for universitetet.

Universitetets opgave[redigér | redigér wikikode]

Københavns Universitet, Søndre Campus

I de første mange år af Københavns Universitets eksistens blev undervisning betragtet som den primære opgave, om end forskning også fandt sted. Efter der i 1788 blev vedtaget en ny universitetsfundats, begyndte der at komme mere fokus på forskning, og med den nye universitetslov i 2003, som stiller nye krav til samspillet med det øvrige samfund, udgør forskning, undervisning og formidling de tre søjler, universitetets virke er baseret på.

Studerende ved Københavns Universitet[redigér | redigér wikikode]

Antallet af studerende ved Københavns Universitet er vokset voldsomt igennem tiden. I 1788 havde man omtrent 1.000 studerende og 20 faste undervisere, hvilket frem til 1900 voksede til omtrent 2.500 studerende og 60 undervisere.[14] Den første kvindelige student begyndte i 1877.[12] I dag har universitetet over 40.000 studerende[2] og over 9.000 ansatte.[3]

Studenterrådet ved Københavns Universitet[redigér | redigér wikikode]

De studerende på Københavns Universitet har siden 1912 været politisk organiseret i en samlet organisation kaldet Studenterrådet (SR). SR har i historiens løb gennemgået en række ændringer og udfordringer. I starten af 1970'erne startede Moderate Studenter (MS) som en konkurrent til SR. I 1995 fusionerede SR og MS, blev til Forenede Studenterråd og blev i 2005 igen omdøbt til Studenterrådet.

Studenterrådet blev i 1912 oprettet ved kongelig forordning, blev for alvor politisk engagerede i 1930'erne, var med til at starte Studenterrådet på Aarhus Universitet og Danske Studerendes Fællesråd i 1930'erne, var aktiv i modstandskampen under 2. verdenskrig, var med til at igangsætte og gennemføre ungdomsoprøret i 1960'erne og 1970'erne. Mange politikere og erhvervsfolk har deres rødder i Studenterrådet, enten ved Københavns Universitet eller ved et af de andre universiteter.

Fakulteter[redigér | redigér wikikode]

Københavns Universitet havde i 2019 seks fakulteter:

Fakulteternes historie[redigér | redigér wikikode]

Det ældste lektionskatalog for Københavns Universitet for 1537.

Ved oprettelsen i 1479 var der som nævnt fire fakulteter: Teologi, Jura, Medicin og Filosofi. I 1675 blev der indført embedseksaminer i teologi, i 1736 i jura, og ved det ny fundats i 1788, blev det indført for alle fakulteter. I 1842 blev universitetes medicinske fakultet slået sammen med Kirurgisk Akademi, og blev til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Seks år senere, i 1848, reorganiseredes Det Juridiske Fakultet og blev til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, og blot to år senere, i 1850 udskiltes Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet af Det Filosofiske Fakultet.

I 1970 blev Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og Det Filosofiske Fakultet blev Det Humanistiske Fakultet. Københavns Tandlægehøjskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreredes i 1992 til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. I 1994 genopstod Det Juridiske Fakultet, da dette udskiltes fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Med virkning fra 1. januar 2007 fusionerede Københavns Universitet med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet, som blev universitetets 7. og 8. fakultet. Universitetet havde dermed flere end 5.500 forskere tilknyttet.

1. januar 2012 fusionerede det Det Farmaceutiske Fakultet samt den veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Samtidig fusionerede den jordbrugs- og fødevarevidenskabelige del af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer med Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, fusionerede 1. april 2013 med Københavns Universitet og blev et institut på Det Humanistiske Fakultet.[15] [16]

Campusser[redigér | redigér wikikode]

Universitetet har fire hovedcampus-områder, der ligger i Hovedstadregionen (tre i København og et på Frederiksberg):[17]

Derudover har Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet områder i Helsingør, Hørsholm og Nødebo. Se kort over de tre områder i 2017 (PDF). The Faculty of Science also has facilities in Helsingør, Hørsholm and Nødebo.[17]

Segl[redigér | redigér wikikode]

Universitetsseglet på Regensen i Krystalgade.

Universitetets ældste segl stammer fra et brev fra 1531 og viser Sankt Peter med en nøgle og en bog.[18] I en cirkel omkring ham står der:

Sigillum universitatis studii haffnensis.[18]

Da universitetet blev genetableret af Christian 3. i 1537 efter reformationen fik det et nyt segl, der viser Christian 3. med en krone, scepter og rigsæble over våbenskjold der var vertikalt delt mellem Danmarks og Norges rigsvåben.[18] Teksten på sejlet er

Sigillum Universitatis Hafniensis A Christiano III Rege Restauravit[18]
(dvs Københavns Universitets segl, genetableret af kong Christian 3.).

Seglet fra 1537 ligner meget det nuværende sejl, som blev fremstillet i 2000, og som indgår i universitetets logo.[19] Teksten er anderledes og det kronede skjold viser kun Danmarks rigsvåben (hvilket man har gjort i heraldik siden 1820, hvor Norges rigsvåben blev fjernet. Teksten er

Sigillum Universitatis Hafniensis
Fundatæ 1479
Reformatæ 1537
Københavns Universitets segl
Grundlagt 1479
Reformeret 1537

Udover det officielle univeresitetssegl, så har hver af de seks fakulteter også deres eget segl.[18]

Inspirationen fra antikken i hovedbygningens forhal[redigér | redigér wikikode]

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads.

Forhallen i hovedbygningen på Frue Plads er inspireret af antikken. Det ses blandt andet ved forhallens bagvæg hvor der er flere motiver, der omhandler historien om Prometheus, som skabte mennesket, gav os ilden, blev straffet og til sidst blev befriet.

Derudover er Athenes fødsel afbildet, og dermed videnskabens fødsel. Endelig er Poseidon og Athenes kamp om Attika afbildet på højre væg i forhallen.

Forhallen er udsmykket med korintiske pilastre, dvs. søjler, som er indbygget i væggen, hvorpå der er mytologiske væsener og forskellige dyr og motiver.

De to figurer i forhallen af Athene og Apollon er tydeligt en inspiration fra antikken. Disse repræsenterer henholdsvis videnskaben, Athene, og kunstskab, Apollon. Symbolikken i Athene og Apollons placering ved universitets forhal, ses også i det kendte billede ”Skolen i Athen”, hvor Apollon og Athene også står placeret til henholdsvis højre og venstre.

Københavns Universitet gav folket noget at se op til i form af demokratiet, som fandtes i antikken, og forhallen, inspireret af antikken, er udsmykket med græske guder. Disse symboler fra antikken er tegn på den frie ånd, som var blandt folket.

Internationale universitetsalliancer[redigér | redigér wikikode]

Berømte personer tilknyttet universitetet[redigér | redigér wikikode]

Forskere og undervisere[redigér | redigér wikikode]

Alumner[redigér | redigér wikikode]

Mange af alumnerne har efter deres uddannelse også været beskæftiget som forskere på universitetet.

KU-alumner, som senere er blevet statsminister (siden 1940)[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fakulteter 1. januar 2016
  2. ^ a b c Fordeling af studerende, fra universitets hjemmeside.
  3. ^ a b c Fordeling af personale, fra universitetets hjemmeside.
  4. ^ Skolens budget, fra universitetets hjemmeside.
  5. ^ a b Mottoet ses over hovedindgangen til universitetet, over hvilken kan ses en skulptur af en ørn. Det er denne ørn, den henviser til. Ørnen kan tolkes som symbol på mennesket, når det stræber efter oplysning.
  6. ^ http://www.shanghairanking.com/ARWU2018.html
  7. ^ https://www.timeshighereducation.com/world-university-rankings/2019/world-ranking#survey-answer Hentet 16.04.2019
  8. ^ https://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2019 Hentet 16.04.2019
  9. ^ Peter Naur - A.M. Turing Award Winner. Hentet 27. oktober 2016. 
  10. ^ Tamperretten. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019
  11. ^ Gilman, Daniel Coit; Peck, Harry Thurston; Colby, Frank Moore (1905) (på en). The new international encyclopaedia. Dodd, Mead. 
  12. ^ a b Kvinderne får adgang til universitetet. Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019
  13. ^ Konsistorium. Københavns Universitet. Hentet 24/4-2019
  14. ^ Fra klassisk til moderne universitet (1788-1900). Københavns Universitet. Hentet 6/5-2019
  15. ^ RSLIS – Royal School of Library and Information Science
  16. ^ Det Informationsvidenskabelige Akademi
  17. ^ a b Kort og campusområder. Københavns Universitet. Hentet 24. april 2019. 
  18. ^ a b c d e De historiske segl. Københavns Universitet. Hentet 29/4-2019
  19. ^ De nuværende segl. Københavns Universitet. Hentet 2/4-2019
  20. ^ http://www.iaruni.org/about/about-iaru
  21. ^ LERU expands its membership
  22. ^ LERU

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Svend Ellehøj & Leif Grane (red.), Københavns Universitet 1479-1979, 14 bind (15 bøger, idet bind 6 er opdelt i to), G.E.C. Gads Forlag, 1979-2005. Storværk der gennemgår universitetets, studenternes og alle fakulteternes historie. Udgivelsen blev iværksat i anledning af universitetets 500-årsjubilæum i 1979, og blev fuldendt i 2005.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′47.42″N 12°34′20.73″Ø / 55.6798389°N 12.5724250°Ø / 55.6798389; 12.5724250