Jakobs Brev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Minuscule 319, en papyrusrulle fra det 12. århundrede indeholdende bl.a. en afskrift af Jakobs brev.

Jakobs Brev er et af de Katolske breve og er i den kanoniske rækkefølge den tyvende bog i Det Nye Testamente i Bibelen. Ifølge den kristne tradition regnes Jakob den Retfærdige, Jesus fra Nazarets bror, som forfatter til brevet.

Jakobs Brev anses tillige som det 18. skrift i Det Nye Testamente. Teksten er skrevet i slutningen af 1. århundrede eller i begyndelsen det 2. århundrede.

Jakobs Brev er et af de såkaldt 'katolske' breve, det vil sige breve, som mere er henvendt til kirken som sådan, frem for en helt konkret menighed, som det oftest er tilfældet for Paulus' breve. Det er omstridt, hvorvidt det faktisk er Jakob, der er forfatter.

Brevet er fuld af formaninger, 54 skulle der være, og nogle af dem vækker mindelser om Jesu Bjergprædiken.

Brevet indledes (vers 1): "Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag". De kristne ses altså som det nye tolvstammefolk, så vi er givet ud over den periode, hvor man skelnede mellem jøde- og hedninge-kristne.

Om synet på de fattige og den "kongelige" lov (kapitel 2, vers 1-4 og 6-8): "Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger: »Vær så god, her sidder du godt,« men siger til den fattige: »Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet,« er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker? (...)

Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? Er det ikke dem, der spotter det gode navn, som er nævnt over jer?

Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: »Du skal elske din næste som dig selv,« så handler I ret".

Om tro uden gerninger (kapitel 2, vers 14-17): "Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død".

En god protestant vil givet sige, at citatet læner sig kraftigt op ad gerningsretfærdighed, altså den tanke, at man får point hos Gud for sine gode gerninger. Men det understreger blot, at når tro og gerninger hænger uløseligt sammen, så er selve troen gold, hvis ikke gerningerne følger med.


ReligionStub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.