Joop Zoetemelk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. jun. 2014, 10:56 af Palnatoke (diskussion | bidrag) Palnatoke (diskussion | bidrag) (sprogret, retvender liste)

Hendrik Gerardus Jozef ("Joop") Zoetemelk (født 3. december 1946 i Rijpwetering, Holland) er en tidligere cykelrytter. Han er opført som alletiders ottende største rytter i Daniel Marszaleks internationalt respekterede[kilde mangler] ranking, hvor han giver baghjul til topryttere som Fausto Coppi og Roger De Vlaeminck.

Zoetemelk blev professionel efter at have deltaget på Hollands guldvindende mandskab i 100 km holdløb under de olympiske sommerlege i Mexico City 1968 (hvor han var på hold med Fedor den Hertog, Jan Krekels og René Pijnen).

Gennem sin 18 år lange professionelle karriere (1969-87), vandt han en lang række sejre, deriblandt Tour de France 1980 og Vuelta a España i 1979. Derudover præsterede Zoetemelk det yderst bemærkelsesværdige resultat at blive nr. to i Tour de France hele seks gange efter de to koryfæer Eddy Merckx og Bernard Hinault. Zoetemelk præsterede den rekord at deltage i og gennemføre Tour de France hele 16 gange, en rekord, der fortsat består. Derudover har han opnået at vinde verdensmesterskabet i landevejscykling i 1985 som den hidtil ældste, nemlig 38 år og 9 måneder.

Joop Zoetemelk har gennem sin karriere haft gode samlede – placeringer i Tour de France:

  • 1970 = Nr. 2 = MARS-FLANDRIA /
  • 1971 = Nr. 2 = MARS-FLANDRIA /
  • 1972 = Nr. 5 = BEAULIEU-FLANDRIA /
  • 1973 = Nr. 4 = GITANE-FRIGECREME /
  • 1975 = Nr. 4 = GAN-MERCIER /
  • 1976 = Nr. 2 = GAN-MERCIER /
  • 1977 = Nr. 8 = MIKO-MERCIER-HUTCHINSON /
  • 1978 = Nr. 2 = MIKO-MERCIER-HUTCHINSON /
  • 1979 = Nr. 2 = MIKO-MERCIER /
  • 1980 = Nr. 1 = TI RALEIGH-CREDA /
  • 1981 = Nr. 4 = TI RALEIGH-CREDA /
  • 1982 = Nr. 2 = COOP-MERCIER-MAVIC /
  • 1983 = Nr. 23 = COOP-MERCIER-MAVIC /
  • 1984 = Nr. 30 = KWANTUM HALLEN-DECOSSOL /
  • 1985 = Nr. 12 = KWANTUM-DECOSOL /
  • 1986 = Nr. 24 = KWANTUM-HALLEN-DECOSOL /