Karl 1. af Østrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. jun. 2014, 23:36 af Trip Tucker (diskussion | bidrag) Trip Tucker (diskussion | bidrag) (tilføjelser til infoboks)
Karl 1. af Østrig
Kejser af Østrig
Regerede 21. november 191616. november 1918
Forgænger Franz Joseph 1.
Efterfølger Ingen
(Monarkiet afskaffet)
Ægtefælle Zita af Bourbon-Parma
Børn Otto af Østrig
Adelheid af Østrig
Robert af Østrig-Este
Felix von Habsburg
Karl Ludwig af Østrig
Rudolf af Østrig
Charlotte af Østrig
Elisabeth af Østrig
Far Otto Franz af Østrig
Mor Maria Josepha af Sachsen
Født 17. august 1887
Persenbeug-Gottsdorf
Død 1. april 1922 (34 år)
Madeira

Karl I. af Østrig (17. august 18871. april 1922) var den sidste kejser af Østrig 1916-1918 og som Karl IV konge af Ungarn 1916-1918. Han var søn af Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns nevø ærkehertug Otto af Østrig (1865-1906) og Maria Josepha af Sachsen (1867-1944). Den 21. oktober 1911 blev Karl gift med prinsesse Zita af Bourbon-Parma.

Han blev udnævt til tronfølger i 1914, efter at den daværende tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Han besteg tronen efter kejser Franz Josephs død i 1916 midt under 1. verdenskrig. Han forsøgte gennem hemmelige, diplomatiske drøftelser at opnå en fred med de allierede (Frankrig og Storbritanien), hvilket dog mislykkedes. Østrig-Ungarn begærede våbenstilstand i september 1918, og siden abdicerede Karl den 4. november 1918 efter Østrig-Ungarns kapitulation. Herefter var Habsburgernes monarki definitivt slut, og Østrig blev republik.

Den 9. november 1918 forlod Karl Østrig og levede i landflygtighed i Schweiz, men han afsagde sig dog aldrig formelt tronen. Han forsøgte i 1921 to gange at erobre kongemagten i Ungarn gennem statskup, men forsøgene mislykkedes, og de allierede deporterede ham og hans kone Zita – først til Sortehavet og derfra på den engelske krydser Cardiff til den portugisiske ø Madeira, hvor han ankom den 19. november. Han døde på øen i 1922 som følge af en lungebetændelse. Han er begravet på øen.

Karl I blev kanoniseret den 3. oktober 2004 af pave Johannes Paul 2.

Karl og Zita havde følgende børn:

  1. Otto af Østrig-Ungarn senere Otto von Habsburg (20. november 1912 – 4. juli 2011), gift med Regina af Sachsen-Meinungen.
  2. Adelheid af Østrig-Ungarn senere Adelheid von Habsburg (3. januar 1914 – 2. oktober 1971), ugift
  3. Robert af Østrig-Ungarn senere Robert von Habsburg (8. februar 1915 – 7. februar 1996), gift med Margherita af Savoyen (født 1930), forældre til Lorenz af Østrig-Este og svigerforældre til Astrid af Belgien.
  4. Felix af af Østrig-Ungarn senere Felix von Habsburg (31. maj 1916 – 6 september 2011), gift med Anna-Eugine von Arenberg (1925-1997)
  5. Karl Ludwig af Østrig-Ungarn senere Karl Ludwig von Habsburg (10. marts 1918 – 11 december 2007), gift med Yolande de Ligne (født 1923)
  6. Rudolf von Habsburg (5. september 1919 – 15 maj 2010), gift med 1) Xenia Tennyschew-Besobrasowa (1929-1968), 2) Anna Gabriele von Wrede (født 1940)
  7. Charlotte von Habsburg (1. marts 1921 – 23. juli 1989), gift med Georg Alexander af Mecklenburg-Schwerin (1899-1963)
  8. Elisabeth af Liechtenstein (31. maj 1922 – 6. januar 1993), gift med Heinrich af Liechtenstein (1916-1991)

I Østrig er familiens titler ikke anerkendte og de går der under navnet von Habsburg.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Karl 1.
Sidelinje af Huset Lothringen
Født: 17. august 1887 Død: 1. april 1922
Titler som regent
Foregående:
Franz Joseph 1.
Kejser af Østrig
1916-1918
Efterfølgende:
Ingen
(Monarkiet afskaffet)
Konge af Ungarn
som Karl 4.

1916–1918
Efterfølgende:
Ingen
(Tronen ubesat)
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi