Kay Schrøder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kay Schrøder
Født 1. juli 1877Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 25. april 1949 (71 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Fægter, arkitektRediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1920Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nivå Kirke

Kay Schrøder (født 1. juli 1877 i København, død 25. april 1949 i København) var en dansk arkitekt og embedsmand.

Schrøder var søn af arkitekt Johan Schrøder og Ida Gustava Glahn og havde således ikke arkitekturinteressen fra fremmede. Han blev student 1896 og tog to år senere filosofikum, blev dimitteret fra Teknisk Skole og gik på Kunstakademiets Arkitektskole fra september 1899 indtil afgang maj 1907. Undervejs var han ansat hos Gotfred Tvede, Anton Rosen, Hans J. Holm og Nicolai Hansen. Han var konduktør for Vilhelm Ahlmann ved restaureringen af Sæby Kirke.

Fra 1907 drev han egen tegnestue og i 1909 blev han ansat som bygningsassistent i Københavns Kommunes 5. bygningsinspektorat, hvor han kom til at lægge sit virke i årene 1925-47 som bygningsinspektør og agtet og vellidt embedsmand. Hans gennembrudsværk var Nivå Kirke (1909-10), som han fik i opdrag af Johannes Hage, men hans private praksis omfattede primært private villaer. Faderen havde etableret forbindelsen til godsejerfamilien Hage, da han tegnede Nivaagaards Malerisamlings bygning i 1903.

Han var tillige vurderingsmand til ejendomsskyld 1926 og medlem af Akademisk Arkitektforenings retsudvalg 1931-37.

Han modtog K.A. Larssens Legat 1914, 1916-17, 1918, 1921, som han anvendte til udlandsrejser i Europa, og erindringsmedalje i bronze og diplom for deltagelse i De olympiske Lege i Paris 1924.

Han er begravet på Nivå Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]