Kirsten Dunst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kirsten Dunst
Kirsten Dunst 2 Shankbone.jpg
Dunst ved Tribeca Film Festival i NYC i 2010
Personlig information
Fulde navn Kirsten Caroline Dunst
Født 30. april 1982 (40 år)
USA Point Pleasant, New Jersey USA
Beskæftigelse Skuespiller, sanger, model
Aktive år 1989-nu

Kirsten Caroline Dunst (født 30. april, 1982) er en tysk-amerikansk skuespiller, sanger og model. Hun havde sin filmdebut i Oedipus Wrecks, en kortfilm instrueret af Woody Allen i antologien New York Stories (1989). Som 12-årig opnåede Dunst stor anerkendelse for sin rolle som vampyren, Claudia i En vampyrs bekendelser (1994), en præstation, som gav hende en Golden Globe-nominering i kategorien Best Supporting Actres. Samme år medvirkede hun i Little Women, hvilket blot gav mere positiv omtale.

Dunst opnåede international berømmelse efter hun spillede Mary Jane Watson i Spider-Man-trilogien (2002–07). I mellemtiden og siden da har hun medvirket i film, som den romantiske komedie Wimbledon (2004), den romantiske science fiction Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004) og Cameron Crowes tragikomedie Elizabethtown (2005). Hun spillede også titelrollen i Sofia Coppolas Marie Antoinette (2006) og medvirkede i komedien How to Lose Friends (2008). Hun vandt prisen som Best Actress Award ved Cannes Film Festival i 2011 for hendes præstation i den danske Lars von Triers Melancholia.

I 2001 havde Dunst sin sangdebut i filmen Get Over It, hvor hun synger to sange. Hun sang også jazz-sangen "After You've Gone" til rulleteksterne i filmen The Cat's Meow (2001).

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Dunst blev født i Point Pleasant, New Jersey til Inez, kunstner og tidligere galleri-ejer og Klaus Dunst, medicinforsker og har en yngre bror ved navn Christian.[1][2] Dunst far er fra Tyskland (Hamburg). Hendes mor har svenske aner [3]

Indtil Dunst var seks år, levede familien i Brick Township, New Jersey, hvor hun gik på Ranney School.[4] Det var også da Dunst var omkring 8 år, hun fik sin filmdebut, da hun medvirkede i en kortfilm af Woody Allen. I 1991 flyttede hun med sin mor og yngre bror til Los Angeles, California, hvor hun gik på Laurel Hall Day School. Fire år senere i 1995 søgte hendes mor om skilsmisse fra sin mand.[2] Det efterfølgende år begyndte Dunst på Notre Dame High School, en privat katolsk high school i Los Angeles.

Efter at have dimitteret fra Notre Dame, fortsatte Dunst med sin skuespillerkarriere,[5] der resulterede i at hun allerede i en ung alder blev kendt over hele landet. Hun havde meget svært ved at leve med den store opmærksomhed hun fik, hvilket gjorde at hun i en periode anklagede sin mor for at have skubbet hende ind i skuespillet som barn. Hun har siden da udtalt at hendes mor "altid havde de bedste intentioner."[6] I et interview, da Dunst blev spurgt om der var noget i hendes barndom, hun fortrød, udtalte hun: "Jaeh, det er ikke en normal måde at vokse op, men det er den måde jeg voksede op på og jeg ville ikke ændre det. Jeg har mine ting at ordne – ... og jeg tror ikke at nogen kan sidde og sige: 'Mit liv er mere ødelagt end dit.' Alle har deres at se til."[3]

1985-1999: Begyndende karriere[redigér | rediger kildetekst]

Dunst begyndte sin karriere i mediernes søgelys, da hun som tre-årig blev børnetøjsmodel i fjernsynsreklamer.[2][7] Hun skrev kontrakt med Ford Models og Elite Model Management.[2] Som otte-årig havde hun sin første debut i en film, da hun havde en mindre rolle i Woody Allens kortfilm Oedipus Wrecks, som er den tredje ud af tre kortfilm i antologien New York Stories fra 1989.[2] Kort efter, i 1990, havde hun også en mindre rolle i filmen The Bonfire of the Vanities, hvor hun skulle spille Tom Hanks' figurs datter.[2] I 1993 spillede hun Hedril i et afsnit i syvende sæson af Star Trek: The Next Generation.[8]

Dunst fik sit gennembrud indenfor film, da hun spillede med i filmen fra 1994 En vampyrs bekendelser, der er baseret på Anne Rices roman. I filmen spiller Dunst den børnevampyren Claudia, der er plejedatter til Tom Cruise og Brad Pitts figurer i filmen.[9] Filmen modtog blandede anmeldelser,[10] men mange filmanmeldelere roste Dunsts præstation. Roger Ebert kommenterede at Dunsts portræt af børnevampyren, Claudia, var et af de "gyselige" aspekter i filmen, og roste hendes evne til at udtrykke Claudias store alder, selvom hun kun er et barn.[11] Todd McCarthy fra Variety skrev desuden at Dunst "var helt perfekt" til familien.[12] Det var også i denne film, Dunst skulle udføre sit første filmkys, som blev sammen med Brad Pitt, som er 18 år ældre end hende selv.[13] I et interview med magasinet Interview, afslørede hun, at hendes kyssescene med Pitt havde fået hende til at føle sig rimelig utilpas: "Jeg synes, det var klamt at Brad havde pigelus. I ved, jeg var 10 år."[14] Hendes præstation gav hende en MTV Movie Award-pris i kategorien "Best Breakthrough Performance", en Saturn Award-pris som "Best Young Actress" og hendes første Golden Globe Award-nomering.[5][15][16]

Senere i 1994 medvirkede Dunst i filmfortolkningen af dramaet Little Women overfor Winona Ryder og Claire Danes.[2] Filmen modtog overvejende gode anmeldelser.[17] Kritikeren Janet Maslin fra The New York Times skrev at filmen var den bedste fortolkning af romanen af samme navn og sagde også om Dunsts præstation: "Den bedste kontrast til den dominerende Jo kommer fra Kirsten Dunsts scenestjælende Amy, hvis selvoptagethed og tindrende skarnsstreger går så meget mere op i en højere enhed, når det kommer fra en 11-årig hunræv end de gjorde hos den voksne Joan Bennett i 1933. Ms. Dunst, som også er skræmmende virkningsfuld som en barneblodsuger i Interview With the Vampire er en lille vampyr med en lovende fremtid."[18]

I 1995 medvirkede hun i fantasy-filmen Jumanji, der er løst baseret på Chris Van Allsburgs roman fra 1981 af samme navn.[19] Filmen handler om et overnaturligt og ildevarslende brætspil, som trækker spillerne ind i en ægte jungle med farlige dyr og mennesker, hver gang terningerne bliver kastet.[19] Hun spillede i filmen sammen med Robin Williams, Bonnie Hunt og David Alan Grier. 1995 var også året, hvor Dunst for første gang blev placeret magasinet Peoples liste over de "50 Most Beautiful People".[2] I 1996 havde Dunst en tilbagevendende rolle i den trejde sæson af NBCs medicinske drama ER. Hun spillede her Charlie Chiemingo, en børneprostitueret, som blev taget i kortvarigt pleje af Dr. Doug Roos, som blev spillet af George Clooney.[5] I 1997 lagde hun stemme til den unge Anastasia i den musikalske tegnefilm Anastasia.[20] I 1997 medvirkede Dunst også i den politiske satire Wag the Dog, hvor hun spillede overfor Robert De Niro og Dustin Hoffman.[21] Det efterfølgende år, i 1998, lagde hun også stemme til titelfiguren, Kiki, en 13-årig lærling, som forlader sin landsby for at tilbringe et år på egen hånd i anime-filmen Kiki - den lille heks.[22]

Dunst blev tilbudt rollen som den forførende Angela i dramafilmen fra 1999, American Beauty, men afslog, da hun ikke ønskede at optræde i filmens vovede seksuelle scener eller ønskede at kysse med medskuespilleren Kevin Spacey.[14] Hun har senere udtalt: "Da jeg læste det, var jeg 15 og jeg synes ikke selv, jeg var moden nok til at forstå manuskriptets materiale."[14] Samme år medvirkede hun i komedien Dick sammen med Michelle Williams. Filmen er en parodi på begivenhederne omkring Watergate-skandalen, som førte til den amerikanske præsident Richard Nixons tilbagetrækning.[23]

I Sofia Coppolas selvstændige film The Virgin Suicides fra 1999, spillede Dunst den forstyrrede teenager, Lux Lisbon.[24] Filmen blev vist til en speciel fremvisning ved det 43. San Francisco International Film Festival i 2000.[25] Filmen modtog generelt kun gode anmeldelser,[26] og San Francisco Chronicle-kritikeren Peter Stack skrev i sin anmeldelse at Dunst "smukt balancerer mellem uskyldighed og letfærdighed."[27]

2000-2010: Succes og Spider-man[redigér | rediger kildetekst]

I 2000 spillede hun hovedpersonen Torrance Shipman, kaptajn for et cheerleadinghold, i filmen Bring It On.[28] Filmen fik flest gode anmeldelser,[29] med blandt Charles Taylor fra Salon.com, der skrev at filmen ikke havde formået at fremstille Dunst som den gode skuespiller som i Dick eller The Virgin Suicides.[30] Jessica Winter fra The Village Voice roste dog Dunst ved at sige at hendes præstation var "så livlig og fjoget som i Dick. Det er hende, der giver filmen det store element af "Bring It On", som mere består af finjusteret parodi end glat, højlydt, body-slam ubehøvlethed."[31]

Det efterfølgende år, i 2001, spillede Dunst ligeledes hovedrollen i ungdomskomedien Get Over It.[32] Hun har senere forklaret at en af grundene til at hun accepterede rollen var at det gav hende en mulighed for at komme til at synge.[33] I 2001 portrætterede hun også den amerikanske skuespiller Marion Davies i The Cat's Meow, der er instrueret af Peter Bogdanovich. Derek Elley fra Variety beskrev filmen som "legesyg og sportslig", og sagde at dette var Dunsts bedste præstation til dato: "Hun er troværdig som både en forkælet ingenue og en elsker til to meget forskellige mænd, og Dunst er en potentiel letvægtig figur med overvejende dybde og sympati."[34] I magasinet Esquires anmeldelse, kaldte Tom Carson hendes præstation for "fantastisk."[35] For hendes arbejde, vandt hun en Best Actress Silver Ombú-pris ved Mar del Plata Film Festival i 2002.[36]

A red-headed woman smiles while wearing a white top with frill detailing.
Dunst ved premieren på Marie Antoinette ved Cannes Film Festival

I 2002 spillede Dunst den kvindelige hovedrolle som Mary Jane Watson i superheltefilmen Spider-Man – en rolle, som er hendes mest succesfulde til dato. Hun spiller i filmen bedsteven og kæreste til hovedpersonen og titelrollen, der spilles af Tobey Maguire. Owen Gleiberman fra Entertainment Weekly skrev at Dunst havde en evne til "at give selv den mindste replik en snert af flirtende musik."[37] I Los Angeles Times-anmeldelsen skrev kritikeren Kenneth Turan at Dunst og Maguire havde et ægte forhold på lærredet og konkluderede at deres forhold gav nåede publikum på en måde, som sjældent ses i film.[38] Spider-Man var både en kommerciel og kritisk succes,[39] og den indtjente også omkring 600 mio. kroner i dens åbningsug i Nordamerika og ende med en indtjening på 4,3 mia. kroner verdenen over.[40]

Efter succesen med Spider-Man, medvirkede Dunst nu i det selvstændige drama Levity i 2003, hvor hun havde en birolle.[41] Samme år medvirkede hun i Mona Lisa Smile, hvor hun spillede overfor Julia Roberts, Maggie Gyllenhaal og Julia Stiles. Denne film fik overvejende kun dårlige anmeldelser,[42] med Manohla Dargis fra Los Angeles Times, der beskrev den som "selvglad og forsimplende."[43] Hun medvirkede herefter som Mary Svevo i Eternal Sunshine of the Spotless Mind i 2004 sammen med Jim Carrey, Kate Winslet og Tom Wilkinson.[44] Denne film fik meget gode anmeldelser med Entertainment Weekly, der beskrev Dunst sidehandling som "lækker og klog."[45][46] Filmen indtjente omkring 380 mio. kroner.

Succesen med den første Spider-Man-film gjorde at Dunst igen i 2004 indtog rollen som Mary Jane Watson i efterfølgeren Spider-Man 2.[47] Filmen blev godt modtaget af anmelderne[48] og en finansiel succes, da den satte en ny åbningsweekendsindtjening i Nordamerika.[49] Med en samlet indtjening på 4,1 mia. kroner er den den andenbedstindtjente film i 2004.[40] Også i 2004 spiller hun den kommende stjerne-tennisspiller i Wimbledon Championships overfor Paul Bettany, som spiller en tidligere kendte tennisstjerne i den romantiske komedie Wimbledon. Filmen fik blandede anmeldelser,[50] men mange kritikere har udtalt sig meget positivt om Dunsts præstation.[51][52] Claudia Puig fra USA Today skrev at kemien mellem Dunst og Bettany var kraftfuld med Dunst, som gjorde et godt stykke arbejde med at spille en næsvis og selvsikker spiller.[53]

I 2005 spillede hun stewardessen Claire Colburn overfor Orlando Bloom i den romantiske film Elizabethtown, en film skrevet og instrueret af Cameron Crowe. Filmen havde premiere ved Toronto Film Festival i 2005 og Dunst har om samarbejdet med Crowe sagt at det var fedt, men at han var mere krævende end hun havde forventet. [3] Filmen fik blandede anmeldelser,[54] med Chicago Tribune, der gav den en ud af fire stjerner og beskrev Dunsts portrættering af en stewardesse som "kvælende sentimental."[55] Filmen var dog en skuffelse rent indtjeningsmæssigt.[56]

Dunsts næste filmrolle blev som titelfiguren i den biografiske film Marie Antoinette i 2006. Filmen, der er fortolket af Antonia Frasers bog Marie Antoinette: The Journey, var filmen Dunsts anden med Sofia Coppola som instruktør.[57][58] Filmen blev vist ved en speciel fremvisning ved Cannes Film Festival i 2006,[59] og fik gode anmeldelser.[60] Filmen indtjente verdenen over omkring 320 millioner kroner.[61]

Dunst med Brian Geraghty ved premieren på Bastard i 2010

I 2007 vendte Dunst atter tilbage til rollen som Mary Jane Watson i Spider-Man 3.[62] I modsætning til de to foregåendes film kun positive anmeldelser,[39][48] modtog Spider-Man 3 langt flere blandede anmeldelser fra kritikerne.[63] Trods dette indtjente filmen 4,68 mia. kroner verdenen over, og er dermed den bedst indtjente film i serien og var Dunst bedst indtjente film i tiden op til 2008.[40] Da hun oprindeligt havde skrevet kontrakt om at medvirke i tre Spider-Man-film, afslørede hun at hun gerne ville medvirke i en fjerde, men kun på den betingelse af Raimi og Maguire også medvirkede.[64] I januar 2010 blev det annonceret at Spider-Man-franchisen ville få et nyt udgangspunkt, hvorved hverken Dunst, Maguire eller Raimi vil medvirke.[65][66]

I 2008 spillede Dunst sammen med Simon Pegg i How to Lose Friends,[67] en fortolkning af afhandlingen af samme navn af den tidligere Vanity Fair-redaktør, Toby Young.[68] Efter at have accepteret at medvirke i filmen, fortalte hun at havde valgt at indgå i projektet, fordi det var blevet annonceret at Pegg skulle medvirke.[69]

2010-nu[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2010 har Dunsts arbejde inkluderet instruktionen af kortfilmen Bastard, som havde premiere ved Tribeca Film Festival i 2010,[70] og blev senere også vist ved Cannes Film Festival i 2010.[71] Hendes næste rolle blev som den kvindelige hovedrolle overfor Ryan Gosling i det romantiske drama All Good Things i 2010, hvor hun spiller en kvinde fra den nedre middelklasse, som forsvinder sporløst.[72] Filmen modtog fornuftige anmeldelser,[73] og indtjente omkring 3,3 mio. kroner verdenen over.[40] Dunst medvirkede i 2011 i den danske instruktør Lars von Triers science-fictionfilm Melancholia, hvor hun spiller en deprimeret kvinde, der på sin bryllupsdag indser at verdenen går under. Filmen, hvor også Charlotte Gainsbourg, Kiefer Sutherland og Charlotte Rampling medvirker havde premiere ved Cannes Film Festival i 2011. Dunst fik for sin præstation tildelt Best Actress Award-pris.[74][75]

Dunst har også besluttet at medvirke i Sweet Relief som den amerikanske fredsaktivisten Marla Ruzicka, der blev dræbt af en selvmordsbomber i Bagdad.[76][77] Hun har også udtrykt interesse for at spille rollen som Blondie-frontkvinden Debbie Harry i Michel Gondrys kommende biografiske film om bandet.[78][79] Dunst har også skrevet kontrakt om at medvirke i Juan Diego Solanas' science fiction-romantiske film Upside Down overfor Jim Sturgess.[80] Dunst har også for nylig indspillet kortfilmen The Second Bakery Attack med Brian Geraghty.[81]

Rapporter har også fortalt at Dunst sammen med Kristen Stewart, Sam Riley og Garrett Hedlund vil medvirke i den kommende film, On the Road.[82] Hun vil også lave en cameo-optræden i den kommende kortfilm Fight for Your Right Revisited. It premiered at the 2011 Sundance Film Festival.[83] Af maj 2011, er Dunst også sat på at skulle medvirke i den selvstændige komediefilm, Bachelorette, der er produceret af Will Ferrell og Adam McKay.[84]

Musik[redigér | rediger kildetekst]

Dunst havde sin sangdebut i filmen Get Over It fra 2001, hvor hun synger to sange, der begge er skrevet af Marc Shaiman.[85] Hun sang også sangen til slutningen og rulleteksterne af The Cat's Meow, hvor hun sang Henry Creamer og Turner Laytons "After You've Gone."[64][86] I Spider-Man 3 synger hun også to sange, som en del af hendes rolle som Mary Jane Watson, en under en optræden på Broadway, og en, hvor hun agerer syngende servitrice i en jazzklub.[64][87] Dunst har afsløret, at man først indspillede sangene, og at hun efterfølgende blot mimede med under optagelserne.[64] Hun optræder også i musikvideoen til Savage Gardens "I Knew I Loved You,"[88] og hun synger to numre, "This Old Machine" og "Summer Day" på Jason Schwartzmans soloalbum fra 2007, Nighttiming.[89] I et interview med The Advertiser forklarer Dunst, at hun ikke har planer om at følge i fodsporene af skuespillere som fx Russell Crowe eller Toni Collette, der begge har udgivet et album og siger: "Bestemt ikke. Overhovedet ikke. Det fungerede fint, da Barbra Streisand gjorde det, men nu er det lidt lurvet, tror jeg. Det fungerer bedre når sangere er med i film."[6]

Dunst spillede også den magiske prinsesse, Majokko, den Takashi Murakami- og McG-instruerede kortfilm Akihabara Majokko Princess, hvor hun synger et cover af sangen "Turning Japanese". Dette blev vist ved en "Pop Life"-udstilling i Londons Tate Modern-museum. I filmen ses Dunst spankulere rundt i Akihabara, et tætproppet shoppe-område i Tokyo.[90][91] Udstillingen kørte fra 1. oktober 2009 til 17. januar 2010 i London.

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Dunst har siden 2016 dannet par med skuespilleren Jesse Plemons[1] som hun mødte under sættet på serien Fargo. De blev forlovede i 2017, og har sammen to børn. Ennis Howard Plemons fra 2018, og James Robert Plemons fra 2021.

Hun er gennem tiden blevet set i kortvarige forhold med manuskriptforfatteren Jeff Smeenge, skuespilleren Jake Gyllenhaal og musikeren Johnny Borrell fra Razorlight.[92][93][94]

Dunst blev i starten af 2008 sendt i behandling for en større depression hos Cirque Lodge-behandlingscenter i Utah.[95][92][95] Hun har senere forklaret, hvordan hun et halvt år før sin indlæggelse havde følt sig langt nede[95] I slutningen af marts blev hun udskrevet fra centeret og kunne påbegynde optagelserne til All Good Things. Hun stod offentligt frem med denne information i maj, for at fremhæve den kamp som rammer mange succesfulde kvinder og for at afkræfte de falske rygter, som havde været meget smertefulde for Dunsts venner og familie at høre.[96][97]

Aktivisme[redigér | rediger kildetekst]

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Dunst støttede den demokratiske kandidat John Kerry ved det amerikanske præsidentvalg i 2004.[98] Fire år senere støttede hun den demokratiske Barack Obama ved det amerikanske præsidentvalg i 2008.[7][99] Dunst fortalte bagefter at hun har støttet Obama "fra begyndelsen" af præsidentens kampagne,[100] og for at understøtte denne udtalelse instruerede og fortalte hun i dokumentaren kaldet Why Tuesday, der forklarer USAs tradition for altid at afholde valg på tirsdage.[100][101] Dunst forklarede at tirsdag "ikke er en ferie" og at [USA] er et land, hvor der er færrest demokratiske stemmer."[100] Hun følte at det var vigtigt at "påvirke folk på en positiv måde" til at stemme den 4. november.[101]

Velgørenhedsarbejde[redigér | rediger kildetekst]

Dunsts velgørenhedsarbejde inkluderer hendes deltagelse i Elizabeth Glaser Pediatric AIDS Foundation, i hvilken hun hjalp med at designe og promere en halskæde, hvis indtjeningen ubeskåret gik til Glaser-fonden.[102] Hun har også hjulpet med at få mere opmærksom på brystkræft; i september 2008 deltog hun i Stand Up to Cancer-fjernsynsmaratonet i et forsøg på at indsamle penge til fremskynde kræftforskning.[103][104] I 5. december 2009 deltog hun i Teletón i Mexico for at indsamle penge til at kræftbehandling og genoptræning for børn.[105]

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Film
År Film Rolle Bemærkninger
1989 New York Stories Lisas datter Ukreditteret
1990 Bonfire of the Vanities, TheThe Bonfire of the Vanities Campbell McCoy
1991 High Strung Ung pige
1993 Darkness Before Dawn Sandra Guard
1993 Sisters Kitten Margolis Episode: "Dear Georgie"
Episode: "The Land of the Lost Children"
1993 Star Trek: The Next Generation Hedril Episode: "Dark Page"
1994 Greedy Jolene
1994 En vampyrs bekendelser /
Interview with the Vampire
Claudia Boston Society of Film Critics Award for Best Supporting Actress
Chicago Film Critics Association Award for Most Promising Actress
MTV Movie Award for Best Breakthrough Performance
Nomineret–Chicago Film Critics Association Award for Best Supporting Actress
Nomineret–Golden Globe Award for Best Supporting Actress – Motion Picture
Nomineret–Chlotrudis Award for Best Supporting Actress
1994 Little Women Amy March som ung Boston Society of Film Critics Award for Best Supporting Actress
Nomineret–Chlotrudis Award for Best Supporting Actress
1995 Jumanji Judy Shepherd Nomineret–Saturn Award for Best Performance by a Younger Actor
1996 Siege at Ruby Ridge, TheThe Siege at Ruby Ridge (aka
Ruby Ridge: An American Tragedy)
Sara Weaver YoungStar Awards 1997: Best Performance by a Young Actress in a Made For TV Movie
1996 Mother Night Resi Noth som ung
1996 Touched by an Angel Amy Ann McCoy Episode: "Into the Light"
1996 ER Charlie Chiemingo Episode: "Ghosts"
Episode: "Union Station"
Episode: "Homeless for the Holidays"
Episode: "Night Shift"
Episode: "Post Mortem"
Episode: "One More for the Road"
1997 Outer Limits, TheThe Outer Limits Joyce Taylor Episode: "Music of the Spheres"
1997 Tower of Terror Anna Petterson
1997 Anastasia Anastasia som barn Stemme
1997 Gun Sondra Episode: "The Hole"
1997 Wag the Dog Tracy Limes
1997 True Heart Bonnie
1998 Stories from My Childhood Alice/Ivett Episode: "The Snow Queen"
Episode: "Alice and the Mystery of the Third"
1998 Fifteen and Pregnant Tina Spangler Tv-film
1998 Kiki - den lille heks Kiki Stemme
1998 Small Soldiers Christy Fimple
1998 Hairy Bird, TheThe Hairy Bird Verena von Stefan
1998 Animated Adventures of Tom Sawyer, TheThe Animated Adventures of Tom Sawyer Becky Thatcher Stemme
1999 Devil's Arithmetic, TheThe Devil's Arithmetic Hannah Stern Tv-film
1999 Virgin Suicides, TheThe Virgin Suicides Lux Lisbon Nomineret–Teen Choice Award for Film – Choice Actress
1999 Drop Dead Gorgeous Amber Atkins
1999 Dick Betsy Jobs
2000 Lover's Prayer Zinaida
2000 Crow: Salvation, TheThe Crow: Salvation Erin Randall
2000 Luckytown Lidda Doyles
2000 Bring It On Torrance Shipman
2000 Deeply Silly
2001 Get Over It Kelly Woods/Helena Nomineret–Teen Choice Award for Film—Choice Chemistry
2001 Crazy/Beautiful Nicole Oakley
2001 Cat's Meow, TheThe Cat's Meow Marion Davies Mar del Plata Film Festival for Best Actress
2002 Spider-Man Mary Jane Watson Empire Movie Award for Best Actress
MTV Movie Award for Best Female Performance
MTV Movie Award for Best Kiss
Teen Choice Award for Film – Choice Lip Lock
Nomineret–Teen Choice Award for Film—Choice Chemistry
Nomineret–Teen Choice Award for Film—Choice Actress, Drama/Action Adventure
2002 Saturday Night Live Vært Sæson 27 episode 524
2003 Death and Life of Nancy Eaton, TheThe Death and Life of Nancy Eaton TV
2003 Levity Sofia Mellinger
2003 Kaena: The Prophecy Kaena Stemme
2003 Mona Lisa Smile Betty Warren Nomineret–Teen Choice Award for Choice Movie Sleazebag
2004 Eternal Sunshine of the Spotless Mind Mary Svevo
2004 Spider-Man 2 Mary Jane Watson Empire Movie Award for Best Actress
Nomineret–People's Choice Award for Favorite On-Screen Chemistry
2004 Wimbledon Lizzie Bradbury
2005 Elizabethtown Claire Colburn
2006 Marie Antoinette Marie Antoinette ShoWest Award for Female Star of the Year
2007 Spider-Man 3 Mary Jane Watson Nomineret–People's Choice Award for Favorite On Screen Match-up
Nomineret–Teen Choice Award for Choice Movie: Liplock
Nomineret–Teen Choice Award for Choice Movie Actress: Action Adventure
Nomineret–National Movie Award for Best Performance by a Female
2008 How to Lose Friends and Alienate People Alison Olsen
2010 Second Bakery Attack, TheThe Second Bakery Attack Nat Kortfilm
2010 All Good Things Katie Marks
2011 Fight for Your Right Revisited[106] Metal Chick Kortfilm
2011 Melancholia Justine Cannes Film Festival Award for Best Actress (Prix d'interprétation féminine)
2011 Upside Down Eve post-production
2011 On the Road Camille post-production

Kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Grandma Says..." People. 17. september 2001. Hentet 16. april 2010.
  2. ^ a b c d e f g h Mock, Janet. "Kirsten Dunst Biography". People. Arkiveret fra originalen 23. juli 2008. Hentet 4. august 2008.
  3. ^ a b c Applebaum, Stephen (4. november 2005). "Kirsten Dunst: Far from an ingénue". The Independent. UK. Arkiveret fra originalen 28. april 2009. Hentet 11. december 2008.
  4. ^ O'Sullivan, Eleanor. "The Jersey Shore's Starlet" Arkiveret 8. marts 2012 hos Wayback Machine, Asbury Park Press, May 4, 2007. Accessed July 5, 2011. "Dunst, who was born in Point Pleasant, raised in Brick and schooled for a while at the Ranney School in Tinton Falls, has achieved an acting career unlike any of her peers."
  5. ^ a b c "Hello Magazine Profile—Kirsten Dunst". Hello. Hello! Ltd. Hentet 9. august 2010.
  6. ^ a b Wigney, James (22. april 2007). "Singing Kirsten's praises". The Advertiser (Adelaide). Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 26. januar 2009.
  7. ^ a b Rozemeyer, Karl. "The Price of Celebrity: Simon Pegg and Kirsten Dunst on 'How to Lose Friends and Alienate People'". Premiere. s. 2. Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 9. december 2008.
  8. ^ Hilary J. Bader and Les Landau (1. november 1993). "Dark Page". Star Trek: The Next GenerationSerier . 45 minutter i. First-run Syndication. {{cite episode}}: Mere end en |season= and |seriesno= angivet (hjælp)
  9. ^ Travers, Peter (11. november 1994). "Interview with the Vampire". Rolling Stone. Hentet 10. marts 2011.
  10. ^ "Interview with the Vampire (1994): Reviews". Metacritic. 11. november 1994. Hentet 9. december 2008.
  11. ^ Ebert, Roger (11. november 1994). "Interview With The Vampire". Chicago Sun-Times. Arkiveret fra originalen 30. juni 2008. Hentet 6. august 2008.
  12. ^ McCarthy, Todd (7. november 1994). "Interview with the Vampire Review". Variety. Hentet 6. august 2008.
  13. ^ Gleiberman, Owen (18. november 1994). "Interview With the Vampire: The Vampire Chronicles review". Entertainment Weekly. Hentet 4. august 2008.
  14. ^ a b c "Kiss and tell from Kirsten Dunst". The Age. Australia. 29. september 2002. Hentet 9. december 2008.
  15. ^ "Past Saturn Awards". Saturn Awards Official Website. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2010. Hentet 4. august 2008.
  16. ^ "HFPA—Awards Search". Golden Globes Official Website. Arkiveret fra originalen 4. januar 2009. Hentet 15. januar 2009.
  17. ^ "Little Women (1994): Reviews". Metacritic. 21. december 1994. Hentet 9. december 2008.
  18. ^ Maslin, Janet (21. december 1994). "Little Women Review". The New York Times. Hentet 6. august 2008.
  19. ^ a b Smith, Neil (12. januar 2001). "BBC Films—Jumanji". BBC Films. BBC. Hentet 4. august 2008.
  20. ^ Holden, Stephen (14. november 1997). "Anastacia Review". The New York Times. Hentet 4. august 2008.
  21. ^ Tatara, Paul (6. januar 1998). "'Wag the Dog' grabs satire by the tail". CNN: Showbiz/Movies. Hentet 26. januar 2009.
  22. ^ Sandler, Adam (23. januar 1998). "Bevy of BV videos". Variety. Hentet 4. august 2008.
  23. ^ Holden, Stephen (4. august 1999). "'Dick': That Gap in the Nixon Tapes? Maybe a Teen-Age Cry of Love". The New York Times. Hentet 9. december 2008.
  24. ^ Thompson, Michael. "BBC Films—The Virgin Suicide". BBC Films. BBC. Hentet 4. august 2008.
  25. ^ Morris, Wesley (20. april 2000). "Art, angst in 'Suicides'". San Francisco Chronicle. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2000. Hentet 9. december 2008.
  26. ^ "Virgin Suicides, The (2000): Reviews". Metacritic. 21. april 2000. Hentet 9. december 2008.
  27. ^ Stack, Peter (21. april 2000). "Sofia Coppola Creates A Dreamy, Lyrical World". San Francisco Chronicle. Hentet 9. december 2008.
  28. ^ Ebert, Roger (25. august 2000). "Bring It On review". Chicago Sun-Times. Arkiveret fra originalen 23. maj 2010. Hentet 4. august 2008.
  29. ^ "Bring It On (2000): Reviews". Metacritic. 25. august 2000. Hentet 8. december 2008.
  30. ^ Taylor, Charles (25. august 2000). "Bring It On". Salon.com. Arkiveret fra originalen 16. maj 2010. Hentet 8. december 2008.
  31. ^ Winter, Jessica (29. august 2000). "Cheer and Loathing". The Village Voice. Arkiveret fra originalen 11. november 2012. Hentet 8. december 2008.
  32. ^ LaSalle, Mick (10. marts 2001). "'Get Over It' a Teen Flick With Wit and Energy". San Francisco Chronicle. Hentet 27. oktober 2010.
  33. ^ Mottram, James (6. april 2001). "Get Over It". BBC Films. BBC. Hentet 26. januar 2009.
  34. ^ Elley, Derek (5. august 2001). "The Cat's Meow Review". Variety. Hentet 9. december 2008.
  35. ^ Carson, Tom (1. november 2001). "Onward Kirsten Soldiers". Esquire. Arkiveret fra originalen 3. maj 2010. Hentet 10. december 2008.
  36. ^ "Kirsten Dunst". Turner Classic Movies. Hentet 24. februar 2009.
  37. ^ Gleiberman, Owen (1. maj 2002). "Spider-Man—Movie Review". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 5. januar 2009. Hentet 9. december 2008.
  38. ^ Turan, Kenneth (3. maj 2002). "'Spider-Man' – Movie Review". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 1. juli 2010. Hentet 8. december 2008.
  39. ^ a b "Spider-Man (2002): Reviews". Metacritic. 3. maj 2002. Hentet 8. december 2008.
  40. ^ a b c d "Kirsten Dunst Movie Box Office Results". Box Office Mojo. Hentet 8. december 2008.
  41. ^ Fuchs, Cynthia (25. august 2003). "Levity (2003)". PopMatters. Hentet 15. juni 2010.
  42. ^ "Mona Lisa Smile (2003): Review". Metacritic. 19. december 2003. Hentet 4. december 2008.
  43. ^ Dargis, Manohla (19. december 2003). "'Mona Lisa Smile' – Movie Review". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 1. juli 2010. Hentet 4. december 2008.
  44. ^ Christopher, James (29. april 2004). "Eternal Sunshine of the Spotless Mind". The Times. UK. Hentet 9. december 2008.
  45. ^ "Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004): Reviews". Metacritic. 19. marts 2004. Hentet 26. januar 2009.
  46. ^ Gleiberman, Owen (15. januar 2004). "Eternal Sunshine of the Spotless Mind". Entertainment Weekly. Hentet 26. januar 2009.
  47. ^ Clark, Mike (28. juni 2004). "'Spider-Man 2' is a hands-down hit". USA Today. Hentet 4. august 2008.
  48. ^ a b "Spider-Man 2 (2004): Reviews". Metacritic. 30. juni 2004. Hentet 9. december 2008.
  49. ^ "Spider-Man 2 (2004)". Box Office Mojo. 30. juni 2004. Hentet 9. december 2008.
  50. ^ "Wimbledon (2004): Reviews". Metacritic. 17. september 2004. Hentet 11. december 2008.
  51. ^ Holden, Stephen (17. september 2004). "Learning to Win at Love With a Center Court Rally". The New York Times. Hentet 29. december 2008.
  52. ^ DC (22. september 2004). "Wimbledon (2004)". Time Out. Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 29. december 2008.
  53. ^ Puig, Claudia (16. september 2004). "'Wimbledon' serves up a sweet romantic comedy". USA Today. Hentet 11. december 2008.
  54. ^ "Elizabethtown (2005): Reviews". Metacritic. 14. oktober 2005. Hentet 11. december 2008.
  55. ^ Phillips, Michael (24. august 2007). "Movie review: 'Elizabethtown'". Chicago Tribune. Hentet 29. januar 2009.
  56. ^ "Elizabethtown (2005) – Weekend Box Office Results". Box Office Mojo. 14. oktober 2005. Hentet 11. december 2008.
  57. ^ "Dunst puts fresh face on 'Marie Antoinette'". MSNBC. Associated Press. 23. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 16. september 2012. Hentet 11. december 2008.
  58. ^ "Kirsten Dunst Poses as Marie Antoinette in Vogue". Fox News. Associated Press. 14. august 2006. Hentet 10. december 2008.
  59. ^ Booth, William (26. maj 2006). "Cannes Film Festival". The Washington Post. Hentet 4. august 2008.
  60. ^ "Marie Antoinette (2006): Reviews". Metacritic. 20. oktober 2006. Hentet 28. januar 2009.
  61. ^ "Marie Antoinette (2006)". Box Office Mojo. Hentet 10. marts 2009.
  62. ^ Goldstein, Marianne (3. maj 2007). "Kirsten Dunst Ready For A Break". The Early Show. CBS News. Hentet 3. maj 2010.
  63. ^ "Spider-Man 3 (2007): Reviews". Metacritic. 4. maj 2007. Hentet 11. december 2008.
  64. ^ a b c d Carroll, Larry (24. april 2007). "Kirsten Dunst On Singing, Spidey's Future, 'Idol'—And Having Eight Kids?". MTV News. Arkiveret fra originalen 26. maj 2010. Hentet 10. december 2008.
  65. ^ Nashawaty, Chris (12. januar 2010). "'Spider-Man' reboot: Who should play Peter Parker?". Entertainment Weekly. Hentet 6. februar 2010.
  66. ^ Singh, Anita (12. januar 2010). "Spider-Man 4 scrapped and Tobey Maguire replaced in superhero franchise". The Daily Telegraph. UK. Hentet 24. oktober 2010.
  67. ^ Wloszcyna, Susan; Brian Mansfield; Edna Gundersen (17. juli 2008). "Coming attractions: Can 'Lose Friends' gain stardom for Simon Pegg?". USA Today. Hentet 4. august 2008.
  68. ^ Creare, Simon (18. maj 2008). "Simon Pegg explains how to get ahead in Hollywood". The Times. UK. s. 1. Hentet 11. december 2008.
  69. ^ Rozemeyer, Karl (3. oktober 2008). "Simon Pegg and Kirsten Dunst Q&A". Premiere. s. 1. Arkiveret fra originalen 1. februar 2009. Hentet 27. januar 2009.
  70. ^ Itzkoff, Dave (18. marts 2010). "Tribeca Festival Shorts". The New York Times. Hentet 18. marts 2010.
  71. ^ Smith, Neil (24. maj 2010). "Lacklustre Cannes ends with upset". BBC News. Hentet 23. oktober 2010.
  72. ^ Ebert, Roger (22. december 2010). "All Good Things". Chicago Sun-Times. Arkiveret fra originalen 4. januar 2011. Hentet 4. marts 2011.
  73. ^ "All Good Things (2010): Reviews". Metacritic. 3. december 2010. Hentet 4. marts 2011.
  74. ^ Chang, Justin and Debruge, Peter. "'Tree of Life' wins Palme d'Or", Variety, May 22, 2011. Retrieved May 25, 2011.
  75. ^ Kilday, Gregg. "Best Actress Kirsten Dunst Thanks Cannes for Allowing Lars von Trier's 'Melancholia' 'To Still Be in Competition'", The Hollywood Reporter, May 22, 2011. Retrieved May 25, 2011.
  76. ^ Gumble, Andrew (21. oktober 2005). "Dunst to play role of US aid worker killed in Baghdad". The Independent. UK. Arkiveret fra originalen 23. januar 2010. Hentet 11. december 2008.
  77. ^ "Little Miss Perfect". The Age. Australia. 27. oktober 2005. s. 2. Hentet 11. december 2008.
  78. ^ Hart, Hugh (29. april 2007). "The perils of Kirsten". San Francisco Chronicle. Hentet 11. december 2008.
  79. ^ "Debbie Harry backs Kirsten Dunst for Blondie biopic". NME. UK. 15. oktober 2007. Hentet 4. august 2008.
  80. ^ Keslassy, Elsa (22. oktober 2009). "Jim Sturgess joins 'Upside Down'". Variety. Hentet 27. oktober 2009.
  81. ^ "Alumnus Dan Carrillo Levy to Present Feature Film at Dallas Internal Film Festival". SMU Medaows. 16. marts 2010. Arkiveret fra originalen 17. marts 2020. Hentet 4. august 2010.
  82. ^ Hopewell, John; Elsa Keslassy (12. maj 2010). "Kirsten Dunst joins Stewart 'On the Road'". Variety. Hentet 12. maj 2010.
  83. ^ Ditzian, Eric (21. januar 2011). "'Fight For Your Right Revisited': Inside Scoop From Sundance". MTV News. Hentet 5. maj 2011.
  84. ^ Kit, Borys (2. maj 2011). "Will Ferrell Sets Kirsten Dunst, Adam Scott for 'Bachelorette' Comedy (Exclusive)". The Hollywood Reporter. Hentet 5. maj 2011.
  85. ^ Moss, Corey (30. oktober 2001). "Kirsten Dunst Makes Singing Debut on Soundtrack". MTV News. Hentet 4. august 2008.
  86. ^ The Cat's Meow. [DVD]. Lions Gate Films. 
  87. ^ Spider-Man 3. [DVD]. Sony Pictures. 
  88. ^ "Kirsten Dunst Biography". The Insider. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2010. Hentet 4. august 2008.
  89. ^ Lee, Chris (15. april 2007). "Dunst as Harry? The abuse begins". Los Angeles Times. Hentet 4. august 2008.
  90. ^ Schuker, Lauren A.E. (2. oktober 2009). "The Artist and the Director". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 26. februar 2010. Hentet 22. februar 2010.
  91. ^ Bunz, Mercedes (25. februar 2010). "Viral Video Chart: Kirsten Dunst turns Japanese and a pigeon takes the train". The Guardian. UK. Arkiveret fra originalen 26. februar 2010. Hentet 26. februar 2010.
  92. ^ a b Mock, Janet. "Kirsten Dunst Biography". People. s. 2. Arkiveret fra originalen 16. juni 2008. Hentet 4. august 2008.
  93. ^ Thomas, Karen (20. juli 2004). "Gyllenhaal, Dunst call it quits;". USA Today. Hentet 2. august 2006.
  94. ^ Thompson, Jody (23. februar 2011). "Kirsten Dunst in tune with latest musician boyfriend as they cuddle up at London Fashion Week". Daily Mail. UK. Hentet 8. marts 2011.
  95. ^ a b c "Kirsten Dunst Enters Rehab". People. 7. februar 2008. Hentet 4. august 2008.
  96. ^ "Dunst says rehab was for depression". Reuters. 28. maj 2008. Arkiveret fra originalen 11. september 2011. Hentet 4. august 2008.
  97. ^ Park, Michael Y. (27. maj 2008). "Kirsten Dunst Breaks Silence on Rehab". People. Hentet 4. august 2008.
  98. ^ Moss, Corey (3. marts 2004). "Celebs Go To The Post Office To Deliver Pro-Vote Message". MTV News. Hentet 12. december 2008.
  99. ^ Browne, Sally; James Watford (11. oktober 2008). "Kirsten Dunst back in action after stint in rehab". The Courier-Mail. Hentet 12. december 2008.
  100. ^ a b c Hartman, Darrell (24. juli 2008). "Kirsten Dunst Explains Why We Vote on Tuesdays". New York. Hentet 30. januar 2009.
  101. ^ a b "Kirsten Dunst working on voting documentary". MSNBC. Associated Press. 4. november 2008. Arkiveret fra originalen 24. august 2010. Hentet 30. januar 2009.
  102. ^ Falcon, Mike (21. februar 2002). "Women of Hollywood have love affair with giving". USA Today. Hentet 29. januar 2009.
  103. ^ Blas, Lorena (3. september 2008). "These 'Stand Up' celebs get set to help". USA Today. Hentet 29. januar 2009.
  104. ^ "US stars unite for cancer charity". BBC News. BBC. 6. september 2008. Hentet 29. januar 2009.
  105. ^ "Se unen Avril Lavigne y Kirsten Dunst al Teletón". Liberal del Sur (spansk). 1. december 2009. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 5. december 2009.
  106. ^ "Stars line up for Beastie Boys movie". The Sydney Morning Herald. 16. december 2010. Hentet 13. januar 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: