Klægsbøl
| Klægsbøl | |
.jpg) | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Nordfrisland |
| Amt | Sydtønder |
| Borgmester | Ernst Wilhelm Petersen |
| Statistiske data | |
| Areal | 17,44 km² |
| Højde | 4 m |
| Indbyggere | 974 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 56 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | NF |
| Postnr. | 25899 |
| Tlf.-forvalg | 04661, 04662 |
| Koordinater | 54°47′N 8°54′Ø / 54.783°N 8.900°ØKoordinater: 54°47′N 8°54′Ø / 54.783°N 8.900°Ø |
| Hjemmeside | www.amt-suedtondern.de |
| Beliggenhed af kommune Klægsbøl i Landkreis Nordfrisland | |
 | |
Klægsbøl (dansk), Klixbüll (tysk) eller Klexbel (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende syd for den dansk-tyske grænse i det nordvestlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). Klægsbøl er sogneby i Klægsbøl Sogn. Sognet lå i Kær Herred (Tønder Amt, Sønderjylland), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Byen er landbrugspræget. Jordens beskaffenhed består af marsk (Klægsbøl Kog og en denl af Gudskog) og enkelte hede- og mosestrækninger i den sydøstlige del af kommunen.
Landsbyen/Kommunen består af Bodersbøl (Buttersbüll), Fly eller Flyde (Flühe), Kathale (Katal), Klægsbølgaard (Klixbüllhof), Ryggenstad (Rückenstadt) og Vraagaard (Wraagaard)[1][2]. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern).
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Klægsbøl er første gang nævnt 1352 (Reg. cap.). Stednavnets første led er afledt enten af at klinge, af personanvn Klinge (gl.da. *Kligh) eller måske af klæg (oldn. kleggi), den fede jord, hvoraf marsken består (sml. også slik)[3][4].
Klægsbøl Kirke nævnes første gang 1240. Formodentlig var kirken i begyndelsen en filial af kirken i Læk. Kirken ligger i den nordlige del af byen, der kaldes Bodersbøl[5].
Ved delingen af hertugdømmerne i 1544 hørte Klægsbøl til de områder, der tilfaldt hertug Hans den Ældre.[6] Efter hans død kom Klægsbøl under de hertugelige besiddelser.
Ved stormfloden 1634 omkom 60 indbyggere.[7]
I 1720 kom byen atter under Kronen.
I 1864 havde byen kirke, præstegård, 2 skoler, brevsamlingssted, 7 kroer og 2 vindmøller. Byen var delt i Sønder- og Nørre-Klægsbøl, som atter var underinddelt i Ryggenstad og Bodersbøl.[8]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, side 211
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 395
- ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 223
- ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, side 212
- ^ KLNM bind 16, s. 218
- ^ Trap (1864), s. 171
- ^ Trap (1864), s. 170
| ||||||||
|