Morsum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Morsum kirke

Morsum (nordfrisisk Muasem) er en bebyggelse i det nordlige Tyskland, beliggende i Sild Kommune med cirka 1100 indbyggere[kilde mangler] på den nordfrisiske ø Sild under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen er beliggende i et hede landskab på Næsodde i øens østlige del, hvor Hindenburgdæmningen binder øen til fastlandet. Morsum domineres af flere frisergårde. Til begge sider af landsbyen ligger Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer.

Den indtil 1970 selvstændige Morsum Kommune bestod af bydelene Store Morsum (tysk Großmorsum, nordfrisisk Guart Muasem), Lille Morsum (ty. Kleinmorsum, nordfr. Litj Muasem), Abort (nordfr. Abuurt), Holm (nordfr. Holerem), Klaphjørne (ty. og nordfr. Klampshörn), Næsodde (ty. Nösse, nordfr. Nösi), Skellinghjørne (ty. Schellinghörn, nordfr. Skelinghörn), Vester- og Øster Vold (ty. Wall, nordfr. Wal), Østerende (ty. Osterende, nordfr. Uasterjen)[1][2]. 1970 blev kommunerne Morsum Arksum, Kejtum og Tinnum til kommunen Sylt-Ost (1970-2008). 2009 blev Sylt-Ost en del af Sild Kommune.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Muasem var i det 9. århundrede frisernes det første beboede område på sild. Bynavnet blev dokumenteret første gang i 1462. Den senromanske Sankt Martin Kirke blev allerede opført i begyndelsen af 1200-tallet. Den hører som Sankt Severin Kirken ved Kejtum til de ældste kirker på Sild. Kirkens gotlandske døbefont er fra 1200-tallet. Kirkens fløjalter er opført i sengotisk stil. Dens prædikestol stammer fra baroktiden.

I det 15. og 16. århundrede blev området omkring byen flere gange affolket på grund af pesten. I 1840 havde Morsum 734 indbyggere, i 1850 767 indbyggere, i 1860 771 indbyggere og i 1867 758 indbyggere.

Landsbyen er et centrum for det sildfrisiske sprog. Gadenavene er overvejende på frisisk som for eksempel Dikwai (Digevej), Serkwai (Kirkevej) eller Gurtmuasem (Stor Morsum). Endnu i 1800-tallet konstateredes, at 85 % af indbyggerne udelukkende talte frisisk. 1989 blev kulturhuset Muasem Hüs indviet.

Ved siden af byen findes med store hedeområder og den op til 1800 meter lange og 20 meter høje klint Morsum Klev en enestående naturlandskab. Klinten blev allerede i 1923 fredet som et af de første naturområder på Sild. Ifølge sagnet har Morsum Klev sin røde farve fra et underjordisk folk, som huser her.

Den oprindelige forbindelse mellem Sild og fastlandet var fra Næsodde til Højer. På grund af ebbe og flod og stærk strøm, var overfarten i de flade små både uberegnelig. Derfor besluttede man i det 19. århundrede at bygge en havn i Kejtum. Først efter tilsandingen af havnen i Kejtum, oprettedes der i 1859 en ny havn og tilhørende by på stedet. Munkmarsk udviklede sig i de følgende årtier til øens hovedhavn med færgetrafik til Højer Sluse. Turisterne kunne herfra køres videre til Vesterland med den 1888 nyoprettede Sild Øbane. Færgehaven og øbanen havde stor økonomisk betydningen, inden den nye Hindenburgdæmning gjorde den overflødig.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, side 298
  2. ^ Nordfriisk Instituut: Nordfriesland-Karte, Bräist/Bredstedt 2011

Koordinater: 54°52′09″N 8°25′53″Ø / 54.8692°N 8.4314°Ø / 54.8692; 8.4314