Knud Knudsen (sprogforsker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg
Knud Knudsen

Knudknudsen.jpg

Personlig information
Født 6. januar 1812Rediger på Wikidata
HoltRediger på Wikidata
Død 4. marts 1895 (83 år)Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filolog, sprogforskerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Knud Knudsen (født 6. januar 1812 i Holt ved Tvedestrand, død 4. marts 1895 i Kristiania) var en norsk skolemand og sprogforsker.

Knudsens forældre var husmandsfolk. Han blev efter flere års lærervirksomhed og arbejde på egen hånd hjulpet til at studere, blev 1832 student og tog i 1840 filologisk embedseksamen, blev samme år adjunkt ved Latinskolen i Drammen, forflyttedes i 1846 til Kristiania Katedralskole, hvor han var overlærer fra 1852, til han i 1880 tog sin afsked. Som lærer i Norsk kæmpede Knudsen for indførelse af nordisk mytologi, af dansk-norsk litteraturhistorie og af svensk som skolefag. Af den klassiske dannelse var han en afgjort modstander. Ligesom Grundtvig så han idealet i en historisk-poetisk uddannelse, med tyngdepunktet i modersmål og historie, og realfagene som bifag.

I "Latinskole uten latin" (udgivet i 1884) havde han den mening, at indholdet af den gl. Kultur lige så godt, eller bedre, lader sig meddele gennem gode Overs. Den betydningsfuldeste del af Knudsen’s virksomhed danner dog hans utrættelige kamp for det såkaldte dansk-norske Målstræb, som hævder, at bevægelsen vil og bør gå i retning af den dannede Bytales Fornorskning og Hjemliggørelse. Som et Programskrift for disse synsmåder er at anse hans Afhandling "Om Lydene, Lydtegnene og Retskrivningen i det norske Sprog" (1846). Den norske sprogform i dens forhold til den danske er fremstillet i Knudsen’s "Haandbog i dansk-norsk Sproglære" (1856), et udførligt, men dilettantisk arbejde, samt i "Den landsgyldige norske Udtale" (1876). Ikke mindre end Danismerne hadede Knudsen Germanismerne og alle andre fremmedord. Mod disse er rettet "Tyskhet i Norsk og Dansk" (1888) og hans Hovedværk "Unorsk og Norsk ell. Fremmedords Afløsning" (1881).

Som Repræsentant for en kraftig national bevægelse oplevede Knudsen at se meget af det, han kæmpede for, ført frem til sejr. Den højere skoles udvikling er således væsentlig gået i det af Knudsen anviste spor. Hans Målstræb hyldes, fraset dets overdrivelser, af største delen af den yngre slægt. Men er det end så, at Knudsen’s aldrig trættede stræb for at nationalisere og demokratisere sproget har bidraget meget til at vække sansen for en naturligere og mere hjemlig stil, så er det lige så ubestrideligt, at Knudsen’s egne positive bidrag led af store skrøbeligheder. Knudsen manglede den finere sprogsans; han tager på sproget med hårde hænder, hans stil er ujævn, knudret og uharmonisk. Han har fortjenesten af at have fremdraget mange gode norske ord; men hans egne lavede kunstprodukter er kun ganske undtagelsesvis blevet påagtet. Han har stridt ihærdig for indførelsen af en norsk udtale i landets skoler og på den norske scene og derved afskaffet megen "Knoten"; men han krævede også mod al præcedens, at skriftsproget her skulde gå foran den almindelige dannede tale. Med overbevisningens kraft førte han i et utal af avisartikler, afhandlinger og bøger — hvoraf blot en del er nævnte ovf. — en ihærdig kamp for sin idé, og denne idé stod i pagt med udviklingen. Hans fædrelandssindede og uegennyttig opofrende arbejde vandt ham en højagtelse, som, efter at kampårenes personlige uvillig svandt af sindene, gik over til en i det store alm. sympati.

Knudsen var en af stifterne af Folkeoplysningsselskabet og sad i bestyrelsen der i årene 1851—67; han var ligeledes en af medstifterne af "Det norske Teater", hvor han i mange år deltog i styrelsen og den sproglige ledelse, og af "Kria-arbejdersamfund" (1864).

Knud Knudsens buste på Holt kirkegård. Busten er lavet af Jo Visdal.

Hans Marmorbuste, modeleret i 1888 af Jo Visdal, er nu opstillet i det ny Nationalteaters skuespillerfoyer. Sin efterladte formue testamenterede han til en "Stiftelse til Fremme af det dansk-norske Maalstræv". Efter at have taget afsked skrev han sine "Livserindringer".

I dette hus i Holt ved Tvedestrand voksede Knud Knudsen op.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • 1856: Haandbog i dansk-norsk sproglære
  • 1862: Er norsk det samme som dansk?
  • 1864: Modersmaalet som skolefag
  • 1867: Det norske maal-stræv
  • 1869: Nogle spraak- og skolespörgsmaal
  • 1876: Den landsgyldige norske uttale
  • 1881: Unorsk og norsk eller fremmede ords avlösning
  • 1881: Af maalstriden 1881
  • 1884: Latinskole uten latin
  • 1885: Norsk blandkorn (3 banden)
  • 1886: Hvem skal vinne?
  • 1888: Tyskhet i norsk og dansk
  • 1894: Norsk maalvekst fra 1852 å regne

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Einar Lundeby: Knud Knudsen – riksmålets fader, bokmålets bestefar. i Språknytt 1995, bind 4.