Kodeks
Denne artikel handler om bøger – Medieformater behandles i Codec
Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme". Flertalsformer der ses er "codices", "codexes" eller "kodekser". Ordet betegner blandt andet de gamle romeres bøger, håndskrevne bøger (manuskripter) fra middelalderen og lovsamlinger.
Kodeks (håndskrevet bog, manuskript)
Codex var romernes navn for bog. Oprindelig var en sådan bog sat sammen af flere tavler, som var fremstillet af træ eller elfenben. Oftest var pladerne belagt med voks, hvori man kunne ridse bogstaver med en griffel. Da den romerske diktator Julius Cæsar skrev om Gallerkrigene, skulle han imidlertid have udbredt bogrullerne, hvorpå han skrev, så de dannede en bog i harmonikaform. Efterhånden blev ordet codex også brugt om bøger skrevet på papyrus, pergament eller papir, når arkene var lagt sammen som i vore bøger og ikke i en skriftrulle. Kodeks blev således det sædvanlige medie for skrift i de første århundreder efter Kristi fødsel.
Kodeks var et meget enklere system end ruller. Det blev lettere både at opbevare og transportere bøger, og teksten blev mere tilgængelig. Nu kunne læseren straks bladre op hvor som helst i bogen, og man kunne desuden skrive på begge sider af arkene. Opfindelsen af kodeks har derfor været meget betydningsfuld i menneskenes kulturhistorie. Alligevel var antallet af bøger, som kunne produceres, begrænset, både på grund af materialeomkostningerne og arbejdsindsatsen, som skulle til for at kopiere dem i hånden.
Efter opfindelsen af bogtrykkerkunsten i 1400-tallet, blev kodeks brugt om manuskripter (håndskrifter) fra middelalderen – især bibeltekster:
- Codices puri ("rene kodekser") – bibelhåndskrifter med græsk tekst.
- Codices mixti ("blandede kodekser") – bibelhåndskrifter med kommentarer og oversættelser.
- Codices rescripti ("overskrevne kodekser") – håndskrifter hvor den oprindelige tekst er vasket bort og erstattet med en ny (se palimpsest).
Kendte kodekser (udvalg)
Det findes en mængde kendte kodekser eller håndskrifter. Ofte er de yderst smukt dekoreret både udvendig og indvendig, gerne med farverige illustrationer eller såkaldte miniaturer, bøgerne kaldes da "illuminerede" manuskripter. Kodekser kan have navn efter ophavs- eller opbevaringsstedet, for eksempel en by eller et bibliotek, men også efter indhold og udseende. De har som regel latinske navne:
- Codex Aleppo
- Codex Alexandrinus
- Codex Argenteus – "Sølvbibelen", pragthåndskrift på gotisk fra ca. 520
- Codex Bobbiensis
- Codex Gigas – "Djævlebibelen"
- Codex Gothanus
- Codex Leningradensis
- Codex Runicus
- Codex Sinaiticus
- Codex Vaticanus
- Codex Vercellensis
- Codex Westminster Leningrad
- Codex Abrogans
- Codex Alimentarius
- Codex Alimentarius Austriacus
- Codex Amiatinus
- Codex Astensis
- Codex aureus Stockholm – "Guldbibelen" fra 700-tallet, opbevares i Stockholm
- Codex Aureus of St. Emmeram
- Codex Aureus of Lorsch
- Codex Basilensis
- Codex Berolinensis
- Codex Bezae
- Codex Bildstenianus
- Codex Bureanus
- Codex Claromontanus
- Codex Cumanicus
- Codex Ephraemi Rescriptus
- Codex Exoniensis
- Codex Faenza
- Codex Flatoiensis
- Codex Frisianus – islandsk pergamenthåndskrift fra ca. 1330
- Codex Hammer
- Codex Hammurabi
- Codex Hierosolymitanus
- Codex juris canonici
- Codex Justinianus
- Codex Leicester
- Codex Manesse
- Codex Maximilianeus bavaricus civilis
- Codex Mendoza
- Codex Pisanus
- Codex Regius
- Codex Rohonczi
- Codex Theodosianus
- Codex Upsaliensis
- Codex Usserianus Primus
- Codex Verelianus
- Codex Wallerstein
- Codex Wormianus
- Codex Zamoscianus
- Codex Zouche-Nuttall
- Codex ms. 3227a
- Nag Hammadi-teksterne – en samling af tidlig-kristne, gnostiske tekster fra byen Nag Hammadi
- Book of Kells
Codex (lovsamling)
I Romerrigets retssystem var ordet codex betegnelsen på en samling af love eller forordninger. Der er en række kendte kodekser gennem historien, bl.a. kejser Theodosius' lovsamling Codex Theodosianus fra år 438 og Codex iuris canonici (CIC), den romersk-katolske kirkes officielle lovbog.
Codex (sangbog)
Codex er også navnet på den sangbog de nederlandske studenter bruger til deres traditionelle sangfester, de såkaldte cantus.
Kodeks (moralregler)
En kodeks kan i overført betydning også betegne en – ofte uskreven – samling af regler eller sædvaner for en gruppe. Da bruges ordet gerne i sammensætninger som moralkodeks og æreskodeks.
Se også
- Manuskript – Miniatur – Bog
Eksterne henvisninger
- Center for "History of the Book"
- "The Codex and Canon Consciousness" – et udkast af Robert Kraft om overgangen til kodeks
- Håndskrifter, Det Kongelige Bibliotek
 | Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |