Krigserklæring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt underskriver en krigserklæring mod det japanske kejserrige 8. december 1941, en dag efter Angrebet på Pearl Harbor.

En krigserklæring er en formel erklæring udsendt af en national regering, som indikerer, at der nu er krig mellem den nation og én eller flere andre.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Krigserklæringer har været acceptable midler og diplomatiske forholdsregler siden Renæssancen, da den første formelle krigserklæring blev udsendt.

Indenfor folkeretten medfører en krigserklæring en erkendelse af fjendtlighederne mellem disse lande, og sådanne erklæringer skulle regulere ledelsen af militærengagementer mellem de respektive lande. De primære flersidige traktater, som bestemmer sådanne erklæringer, er Haag-konventionerne.

Folkeforbundet blev dannet i 1919 efter 1. verdenskrig, og Kellogg-Briand pagten, som blev underskrevet i Paris 1928, viste, at verdens stormagter seriøst prøvede at undgå endnu en verdenskrig. Disse kunne dog ikke forhindre 2. verdenskrig, og efter krigen blev de Forenede Nationer oprettet i stedet i et forsøg på at forhindre international aggression gennem krigserklæringer.

FN og krig[redigér | redigér wikikode]

I et forsøg på at tvinge nationer til at løse problemer uden krigsførelse forsøgte FN-pagten at forpligte medlemsnationer til kun at bruge krigsførelse under begrænsede omstændigheder, specielt udelukkende i defensivt øjemed.

FN blev paradoksalt nok selv krigskombattant, efter at Nordkorea invaderede Sydkorea 25. juni 1950. FN's sikkerhedsråd fordømte de nordkoreanske handlinger ved en 9-0 resolution, (hvor Sovjetunionen afstod fra at stemme) og bad sine medlemsnationer komme Sydkorea til hjælp. USA og 15 andre nationer dannede en "FN styrke" for at hjælpe til. I en pressekonference afholdt 29. juni 1950 karakteriserede den amerikanske præsident Truman ikke disse fjendtligheder som "krig", men som en "politiaktion".[1]

De Forenede Nationer havde har vedtaget resolutioner, som har erklæret nogle krige som lovlige begivenheder i forhold til international lov, navnlig Resolution 678, som bemyndiger krig mod Irak i 1991.

Uerklærede krige[redigér | redigér wikikode]

I de fleste demokratiske nationer bliver en krigserklæring udsendt af den lovgivende magt. I USA er der ingen formelle krav for krigserklæringer. Faktisk nævnes begrebet "Krigserklæring" ("Declaration of War") slet ikke i USA's forfatning. I stedet siger forfatningen, at "Kongressen skal have magten til at ... erklære krig, ..." uden at definere hvordan sådanne erklæringer skal udformes. Derfor har mange ment, at bemyndigelser vedtaget af Kongressen til at bruge militær magt egentlig er "krigserklæringer". Dette er dog aldrig blevet afprøvet i den amerikanske Højesteret.

Efter FN's intervention i Korea har en række demokratiske regeringer ofte forsøgt at kunne bruge militær magt ved at beskrive det som noget andet, f.eks. "militær handling" eller "bevæbnet svar." Dette blev navnlig brugt af USA i dets årelange engagement i Vietnamkrigen.

At lade være med at erklære krig er også en måde at omgå grundlovsmæssige sikkerhedsforanstaltninger mod den krigserklærende part, og også, i nogle tilfælde, for at undgå at være bundet af international krigsret. Den anses også for mere PR-venligt ikke at bruge ordet "krig".

Krigserklæringer i løbet af 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

1939[redigér | redigér wikikode]

3. september 
Storbritannien, Frankrig, Australien og New Zealand erklærer krig mod Tyskland.
6. september 
Sydafrika erklærer krig mod Tyskland.
10. september 
Canada erklærer krig mod Tyskland.

1940[redigér | redigér wikikode]

9. april 
Norge erklærer krig mod Tyskland.
10. maj 
Holland erklærer krig mod Tyskland.
10. juni 
Italien erklærer krig mod Frankrig og Storbritannien.
11. juni 
Frankrig, Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand og Sydafrika erklærer krig mod Italien.
28. oktober
Italien erklærer krig mod Grækenland.
23. november 
Belgien erklærer krig mod Italien.

1941[redigér | redigér wikikode]

6. april 
Italien erklærer krig mod Jugoslavien.
24. april 
Bulgarien erklærer krig mod Grækenland og Jugoslavien.
22. juni 
Tyskland, Italien og Rumænien erklærer krig mod Sovjetunionen.
25. juni
Finland bemærker officielt, at der eksisterer en krigssituation med Sovjetunionen (der var ingen parlamentarisk vedtagelse).
27. juni
Ungarn erklærer krig mod Sovjetunionen.
6. december
Storbritannien erklærer krig mod Finland og Rumænien.
7. december 
Japan erklærer krig mod USA, Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand og Sydafrika. Australien og New Zealand erklærer krig mod Finland, Ungarn og Rumænien. Canada erklærer krig mod Finland, Ungarn, Japan og Rumænien. Panama erklærer krig mod Japan. Jugoslavien erklærer krig mod Japan.
8. december
USA, Storbritannien, Australien, Costa Rica, den Dominikanske Republik, El Salvador, Haiti, Honduras, Holland, New Zealand og Nicaragua erklærer krig mod Japan
11. december 
Tyskland og Italien erklærer krig mod USA.
12. december
Bulgarien erklærer krig mod USA og Storbritannien. Rumænien erklærer krig mod USA.
13. december 
Ungarn erklærer krig mod USA.

Gældende krigserklæringer[redigér | redigér wikikode]

Pr. 2005 er der nogle få krigserklæringer, som stadig gælder, selvom de snarere eksisterer på grund af en manglende fredstraktat end på grund af fjendtligheder nationerne imellem.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]