Laurbjerg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Laurbjerg
Cykelsti til Langå ad banetracéet fra 1862 Natursti "Gjernbanen" krydser Lilleåen
LaurbjergLangå11Brogesvej.jpg Diagonalbanen03Lilleå.JPG
Laurbjerg street.JPG
Østergade i Laurbjerg (2010)
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Favrskov Kommune
Sogn: Laurbjerg Sogn
Postnr.: 8870 Langå
Demografi
Laurbjerg by: 1.012[1] (2018)
Kommunen: 48.271[1] (2018)
 - Areal: 539,36 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.laurbjerg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°21′25″N 9°54′58″Ø / 56.35694°N 9.91611°Ø / 56.35694; 9.91611 Laurbjerg er en by i Østjylland med 1.012 indbyggere (2018)[1], beliggende 7 km syd for Langå og 10 km vest for Hadsten. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Favrskov Kommune.

Laurbjerg ligger i Laurbjerg Sogn, og Laurbjerg Kirke ligger i byen.

I Laurbjerg ligger den 4-stjernede restaurant Fru Larsen,[2] hvis kok Tommy Friis blev Årets kok i 2010, da han var på Molskroen.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Laurbjerg var i 1682 en landsby bestående af 7 gårde og 6 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 283,8 tønder land skyldsat til 41,36 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[5]

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Laurbjerg fik station på Jyllands første jernbane Aarhus-Randers-banen fra 1862. Stationen blev lagt lige nordvest for landsbyen, der hvor landevejen krydsede Lilleå ved Bøsbro. Oprindelig lå kroen syd for åen, Gammel Bøsbrokro ved Kongstrup, men Ny Bøsbrokro blev lagt nord for åen, og kombinationen af jernbane og bro gjorde, at der snart voksede en ny stationsbybebyggelse op tværs over åen med forbindelser ned mod landsbyen.[6] De sammensatte forhold gjorde det vanskeligt at opgøre samlede indbyggertal for bebyggelsen. Frem til og med 1916 skelnede man mellem Laurbjerg by og Laurbjerg stationsby, men fra 1921 blev de regnet som een bebyggelse.

I 1875 beskrives byen således: "Laurbjerg med Kirke, Præstegaard, Skole og Jernbanestation".[7]

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Lavrbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (den gamle Skole) med Telefonst., Lægebolig, Andelsmejeri, Savmølle, Jærnbane- og Telegrafst."[8]

Byen blev jernbaneknudepunkt i 1908, da Diagonalbanens etape Silkeborg-Laurbjerg (Gjernbanen) blev indviet.

I 1901 havde ifølge de officielle opgørelser Laurbjerg by 78 indbyggere og stationsbyen 268 indbyggere, i 1906 havde byen 113 indbyggere og stationsbyen 290 indbyggere[9], i 1911 havde byen 155 indbyggere og stationsbyen 270 indbyggere, i 1916 havde byen 219 indbyggere og stationsbyen 274 indbyggere.[10] Forandringerne må til dels skyldes uens opgørelsesmåder ved de forskellige tællinger.

Befolkningsudviklingen fordelt på delområder var:

Bydel 1901[9] 1906[10] 1911[10] 1916[10]
Laurbjerg by 78 113 155 219
Laurbjerg stationsby 268 191 270 274
i Laurbjerg Sogn - 113 192 203
i Hovlbjerg Sogn - 78 78 71
I alt (346) (304) 425 493

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

I mellemkrigstiden var Laurbjerg stagnerende: 649 indbyggere i 1921, 587 indbyggere i 1925, 580 indbyggere i 1930, 892 indbyggere i 1935[11] og 616 indbyggere i 1940.[12]

Befolkningsudviklingen fordelt på delområder var:

Bydel 1921 1925 1930 1935 1940
i Laurbjerg Sogn 566 496 502 795 516
i Hovlbjerg Sogn 83 91 78 97 100
I alt 649 587 580 892 616

I 1930 var erhvervsfordelingen således: 70 levede af landbrug m.m., 208 af håndværk og industri, 55 af handel, 75 af transport, 13 af immaterielle erhverv, 41 af husgerning, 115 var ude af erhverv og 3 havde ikke opgivet næringsvej.[13]

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

I efterkrigstiden var Laurbjerg svagt stigende: 686 indbyggere i 1945, 766 indbyggere i 1950, 778 indbyggere i 1955, 815 indbyggere i 1960[14] og 842 indbyggere i 1965.[15]

Befolkningsudviklingen fordelt på delområder var:

Bydel 1945 1950 1955 1960 1965
i Laurbjerg Sogn 588 640 646 694
i Hovlbjerg Sogn 98 126 132 121
I alt 686 766 778 815 842

Diagonalbanen blev nedlagt i 1971. Laurbjerg blev nedrykket til trinbræt i 1972 og helt nedlagt som standsningssted i 1982. Stationsbygningen er bevaret, og syd for byen starter Natursti "Gjernbanen", der er anlagt på Diagonalbanens tracé til Resenbro. I 1952 blev et nyt tracé med større kurveradius taget i brug mellem Laurbjerg og Langå, og der er i dag cykelsti på det gamle banetracé.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Fru Larsen
  3. ^ Årets kok, vinder 2010
  4. ^ Pedersen, s. 237
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ Geodætisk Institut, målebordsblade
  7. ^ Trap (1875), s. 575
  8. ^ Trap (1901), s. 904
  9. ^ a b FT 1911, s. 110
  10. ^ a b c d FT 1916, s. 70
  11. ^ FT 1935, s. 178
  12. ^ FT 1940, s. 129
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 148 og 156
  14. ^ FT 1960, s. 191
  15. ^ FT 1965, s. 18

Litteratur[redigér | redigér wikikode]