Laurids Mortensen Scavenius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Laurids Mortensen Scavenius
Født 6. august 1589Rediger på Wikidata
Død 19. juni 1655 (65 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse TeologRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Laurids Mortensen Scavenius (6. august 158919. juni 1655) var biskop over Sjælland fra 1653 til sin død.

Scavenius var,som tilnavnet viser, født i Skagen. Forældrene, Morten Lauridsen og Mariane Sørensdatter, var fiskerfolk, der senere, da deres hjem var lagt øde ved en naturbegivenhed, søgte til København, hvor deres velbegavede søn blev sat i skole. I 1599 døde imidlertid begge forældrene, og barnet ville da have været ilde stedt, hvis ikke professor Thomas Fincke (V, 150) havde taget sig af det. I denne mands hjem voksede Laurids op.

Som en flink dreng ledsagede han professoren på rejser i udlandet. Efterhånden blev han ganske som barn i huset. Han var flittig og benyttede tiden så godt, at han blev student og noget senere (1610) hører ved Vor Frue Skole, i hvilken stilling han forholdt sig således, at den ansete københavnske borgmester Mikkel Vibe 1612 overdrog ham at rejse udenlands med hans sønner.

Efter nogle års ophold i Tyskland kom de hjem, og Scavenius benyttede da lejligheden til 1617 at erhverve magistergraden ved Københavns Universitet, inden han anden gang drog ud med de unge Viber, idet Schweiz, Frankrig og Nederlandene nu var målet for deres rejse.

Da han havde erhvervet et godt navn som ungdomsleder, var det Christian 4.'s ønske, at han skulle være hovmester for hans søn Frederik (3.) Det blev der dog ikke noget af på grund af de forstyrrelser, som pesten 1619 forvoldte; derimod kaldtes Scavenius 1620 til kompastor (fra 1625 enepræst) og Lector theologiæ ved Roskilde Domkirke.

Herfra forflyttedes han 1627 efter kongens vilje til sognepræst ved Nicolai Kirke i København. 1639 blev han professor i teologi ved universitetet og tog året efter doktorgraden. Han var universitetets rektor 1648, da Christian 4. døde. På grund af Corfits Ulfeldts ejendommelige holdning var dette et vanskeligt tidspunkt, da den opposition mod adelen, der senere (1660) førte til en forandring i statsforfatningen, allerede så småt begyndte at ytre sig blandt gejstligheden og borgerstanden. Ved kongevalget var Scavenius gejstlighedens ordfører.

Efter biskop Hans Hansen Resens død valgte de sjællandske købstadpræster 24. maj 1653 Scavenius til stiftets biskop, og efter at valget havde fået kongelig stadfæstelse, blev han indviet af biskop Peder Winstrup fra Lund. Virketiden i denne stilling blev dog ikke lang for ham, da han under et ophold i Roskilde ved landemodet døde 19. juni 1655.

Hans litterære virksomhed indskrænker sig mest til teologiske disputatser og ligprædikener (blandt andet en latinsk tale over Christian 4.).

15. oktober 1620 havde han i Roskilde ægtet Else Pedersdatter (født 1601, død 1653), med hvem han havde 15 børn, af hvilke dog kun de tre overlevede forældrene, nemlig Peder Lauridsen Scavenius, Morten Lauridsen Scavenius, kongelig justitssekretær (født 1683) og datteren Else, der først var gift med professor Jørgen From (V, 463) og siden med den kongelige livlæge Christian Foss (V, 262).

Rasmus Vinding: Regia academia Hauniensis. S. 345 ff.
Zwergius: Siellandske Clerisie S. 246 ff.
H. F. Rørdam.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.