Middelalderlig arkitektur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bodiam Castle i England opført i sidste halvdel af 1300-tallet.

Middelalderlig arkitektur er den arkitektur, som var almindelig i middelalderens Europa. Flere forskellige stilperioder gør sig gældende igennem middelalderen både tidsmæssigt men også regionalt. Særligt kirkelige bygninger er godt bevaret, men også borge og fæstninger gør sig gældende blandt de tilbageværende eksempler på den middelalderlige arkitektur.

Karakteristik[redigér | redigér wikikode]

Religiøs arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Det latinske kors-plan er almindeligt i middelalderlig ekektisk arkitektur som f.eks. de romanske basilikaer. Det består af et kirkeskib, transept og alteret, som står mod øst. Katedraler der var påvirket af eller bestilt af Justinian 1. benyttede byzantinsk stil på kuplerne og græsk kors med alteret placeret i den østlige ende.

Under den tidlige middelalder i Norge opførte man en del stavkirker med ornamenter med inspiration fra vikingetidens kunst.

Uddybende Uddybende artikel: Cisterciens arkitektur

Militær arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Zvolen Castle i Slovakiet er stærkt inspireret af de italienske fæstningsværker fra 1300-tallet.
Uddybende Uddybende artikler: Borg, Beboelsestårn, Keep og Motte-and-bailey

Overlevende eksempler på middelalderlig sekulær arkitektur tjente hovedsageligt til forsvar. Borge og bymurer er det mest markante ikke-religiøse eksempler på middelalderlig arkitektur. Vinduerne var små, for at yde beskyttelse, og gør det svært for angribere at skyde ind. Ofte fik de en kors-form af både æstetiske årsager, men lige så meget for at give beskyttelse samtidig med, at det var muligt at forsvare sig indefra ved at skyde med armbrøst. De små vinduer gav begrænset lysindfald i rummene, som derfor var mørke og dårligt oplyst. Krenelering på toppen af murer og på taget af bygninger gav beskyttelse for bueskytter, der med langbue ligeledes forsvare bygningen eller byen.

Både byer og borge har til tider haft voldgrave for yderligere beskyttelse. Disse kunne være tørgrave eller fyldt med vand. Nogle borge har haft flere lag af voldgrave og eller mure, og disse kaldes koncentriske borge.

Civil arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Rekonstrueret middelalderhus i bindingsværkshus med udhæng på Middelaldercentret i Danmark.

Den civile arkitektur indeholder de almindelige borgere og bønders bygninger. Disse blev som oftest opført helt i træ som bul- eller stavhuse eller i bindingsværk, med et skelet af træ. Mange bygninger blev opført med udhæng på øvre etager, for at give ekstra plads. Et af de få overlevende middelalderhuse der findes er Donington le Heath Manor House Museum, der er en herregård fra 1280.

I Danmark har skiftende regenter af flere omgange forbudt opførslen af bulhuse for at spare tømmer til flåden. Man har i stor udbredelse brugt stråtag, der dog har givet anledning til at bybrande har spredt sig hurtigt, og efter Londons brand i 1666 blev stårtage forbudt i byen.[1] Man har også benyttet træspån og tegl.

Generelt er disse bygninger dårligt bevaret, da de enten er gået til i brande, revet ned til fordel for nyt, eller ombygget i en sådan grad, at der ikke er meget tilbage af den middelalderlige arkitektur.[2]

Pre-romansk[redigér | redigér wikikode]

Tidlig middelalderlig sekulær arkitektur i pre-romansk stil i Spanien: paladset Santa María del Naranco fra ca år 850.
Uddybende Uddybende artikel: Pre-romansk arkitektur

Europæisk arkitektur i den tidlige middelalder kan opdeles i tidlig kristen, romansk arkitektur, russisk kirkearkitektur, nordisk arkitektur og pre-romansk arkitektur inklusiv merovingiansk, Karolingisk, ottonsk og asturiansk arkitektur. Hver periode omfatter Trachtenberg's "historicerende" og "Moderniserende" elementer, italiensk versus nordlige, spanske og byzantinske elementer, og især de religiøse og politiske manøvrering mellem konger, paver og forskellige gejstlige embedsmænd.

Romansk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Romansk stil

Romansk stil, der var udbredt i 1000- og 1100-årene, var den første pan-europæiske stil, da Romersk arkitektur og eksempler dette findes i alle dele af kontinentet. Udtrykket var ikke moderne med kunsten den beskriver, men er snarere en opfindelse af moderne stipendium baseret på dens lighed med romersk arkitektur i former og materialer. Romansk stil er karakteriseret ved en anvendelse af runde eller lidt spidse buer, tøndehvælvingerne og korsformede piller der understøtter hvælvinger.

Normannisk[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Normannisk arkitektur

Stilen opstod i Normandiet og var fremherskende i 1000- og 1100-tallet, hvor normannerne regerede, hvilket primært var England. Stilen havde mange af de samme elementer som romansk arkitektur. Normannerne brugte den i borge og fæstningsværker, samt i kirke og katedraler.

Gotik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Gotik

De forskellige elementer af gotisk arkitektur stammer fra forskellige byggeprojekter fra 1000- og 1100-tallet, særligt i området Île de France, men blev først kombineret i den for som vi nu kender som gotik, ved Klosterkirken Saint-Denis fra 1100-tallet i Saint-Denis nær Paris.

Vertikale elementer er fremhævet i gotisk arkitektur, som har næsten et skeletstruktur i sten, store glasflader, skrabede vægge, der støttes af stræbebuer og Stræbepiller, spidse buer der giver en ogival form, ribbede stenhvælvinger, klynger af søjler og høje spidse spir. Vinduer blev dekoreret med glasmaleri, med historier fra biblen og med scener fra helgeners liv. Disse avancerede design tillod at katedralerne blev bygget højere end tidligere, og der var en løbende inter-regional konkurrence i at bygge den højeste mulige kirke. Variationer af gotik inkluderer teglstensgotik

I Centraleuropa[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Teglstensgotik
Uddybende Uddybende artikel: Romansk stil
Uddybende Uddybende artikel: Østrigske befæstede byer

I Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Nordisk arkitektur

Den nordiske arkitektur omfatter de bådhuse, religiøse bygninger (før og efter de kristne ankom i området) og andre bygninger i både byer og udenfor disse, som blev bygget i vikingetiden og den tidlige middelalder. De eneste af disse bygninger, som er bevaret til moderne tid, er en række af de stavkirker, som er blevet opført i Norge.

I Danmark[redigér | redigér wikikode]

Træhuse blev enten bygget som stavhuse eller bulhuse. Det vil sige, at plankerne enten var vertikale som på en stavkirke eller horisontale.

Inden middelalderen havde man ofte konstrueret husene, så man havde husdyr i den ene ende og beboelse i den anden. Dette gik man bort fra i løbet af middelalderen, og man byggede i stedet separate bygninger til husdyrhold. Ligeledes opførtes også særlige bygninger til opbevaring af afgrøder. I middelalderen blev der anlagt mange byer, og flere folk begyndte at bebo disse. I byerne havde man oftere end på landet, huse med flere rum idet byerne for en stor andels vedkommende var beboet af håndværkere og købmænd, der havde brug for enten et værksted, en butik eller et lager. Huse med butik i ét eller flere rum, vil som oftest have vendt disse mod gaden, for at øge tilgængeligheden for kunderne. Bygninger i flere etager kendes også.[3]

Herremænd havde oftere store gårde eller sågar mindre borganlæg, men kunne godt eje et hus inde i en by. Kongen havde ikke en fast bopæl, men rejste rundt i landet, og havde derfor boliger mange steder. Flere af disse var mere slotte end borge.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Globe Theatre Fire. literarygenius.info. Hentet 15/9-2014
  2. ^ Hansen, Peter Vemming; Lazenby, David; Simonsen, Torben; Johannessen, Kåre (1997). Middelaldercentret ..et museumscenter. Nysted: Middelaldercentret. ISBN 87-984133-3-3. 
  3. ^ a b "Bolig i middelalderen" fra Historiefaget.dk

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]