Lisbeth Zornig Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lisbeth Zornig Andersen
Født 12. februar 1968 (53 år)
Vanløse, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Økonom, selvbiograf, forretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lisbeth Malene Zornig Andersen (født 12. februar 1968 i Vanløse), er en dansk økonom, dokumentarist, forfatter og debattør.

Lisbeth Zornig Andersen blev landskendt for selvbiografien Zornig – vrede er mit mellemnavn (2011) og den efterfølgende dokumentarfilm Min barndom i helvede (2012), hvor hun konfronterede sin stedfar og sin mor med sin oplevelse af en barndom fyldt med svigt og seksuelle overgreb. Hun er tidligere administrerende direktør i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, tidligere formand for Børnerådet og stiftede siden Huset Zornig, der arbejdede på at forny og forbedre indsatsen over for samfundets socialt mest udsatte mennesker. Hun har været formand for tænketanken Social Innovations Forum og er stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn. Hun har været bestyrelsesmedlem blandt andet på IT Universitet, i Det Sociale Netværk og herberget Overførstergaarden.

Opvækst og familie[redigér | rediger kildetekst]

Lisbeth Zornig Andersen voksede op som del af en socialt udsat familie i NakskovLolland, hvor hun blev misbrugt og misrøgtet. Hun voksede op med tre ældre brødre, hvoraf kun den ene stadig er i live. Lisbeth Zornig Andersen var anbragt på en række institutioner i løbet af sin barndom. Efter et ophold på Hylleholt Husgerningsskole for særligt vanskelige piger og en studentereksamen fra Haslev Gymnasium i 1986 kom hun ind på Københavns Universitet, hvor hun i 1994 blev cand.polit. med speciale i industriøkonomi herunder spilteori og mikroøkonomi.[1][2]

Lisbeth Zornig Andersen har i dag fem børn og blev i juni 2013 gift med journalist og tidligere chefredaktør Mikael Rauno Lindholm.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Efter studiet blev Lisbeth Zornig Andersen systemudvikler i Codan, Danske Bank og senere KMD, hvor hun i 2001 blev forretningsudvikler og projektchef. I 2006 blev Lisbeth forretningsudvikler i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der beskæftiger personer med Aspergers syndrom som IT-testere, og fra 2008 til 2009 var hun administrerende direktør for virksomheden.[1] I 2009 forlod hun Specialisterne og etablerede i stedet en selvstændig konsulentvirksomhed, Zornig Consult.

Fra 2010 til 2012 var Lisbeth Zornig Andersen formand for Børnerådet,[3] et statsligt råd der kæmper for børn og unges rettigheder. I løbet af sin formandsperiode lykkedes det Lisbeth Zorning Andersen i høj grad at synliggøre rådet i offentligheden.[4]

I 2011 udgav Lisbeth Zornig Andersen selvbiografien Zornig – Vrede er mit mellemnavn og i 2012 var der premiere på en dokumentarfilm om hendes barndom, Min barndom i helvede. I selvbiografien og dokumentaren skildres de udfordringer og det misbrug, hun oplevede gennem hele sin barndom, men ligeledes de faktorer, der gjorde at Lisbeth Zornig Andersen, i modsætning til sine brødre, var i stand til at bryde det sociale mønster, gennemføre en uddannelse og klare at komme væk fra sin udsatte socialklasse.

Ved udløbet af Lisbeth Zornig Andersens periode som Børnerådsformand i 2012, tilbød socialminister Karen Hækkerup hende at hun kunne fortsætte med at rådgive ministeriet som selvstændig konsulent.[5] I den anledning skiftede Zornig Consult navn til Huset Zornig. Huset Zornig beskæftigede sig udover rådgivning af myndigheder, virksomheder og institutioner med social innovation i form af udvikling af nye metoder og praksis, og formidling af viden om det sociale område, f.eks. via foredrag, konferencer og udgivelser. Lisbeth Zornig Andersen var formand og stifter af den socialpolitiske tænketank Social Innovations Forum, hvis aktiviteter hørte under Huset Zornig. Huset Zornig blev erklæret konkurs i 2019.[5]

Lisbeth Zornig Andersen har været initiativtager til en række sociale innovationer og projekter, blandt andet den tværpolitiske demokratikampagne "Stemmer på kanten", der havde til hensigt at få de socialt udsatte borgere til i højere grad at stemme til det danske kommunevalg 2013, og var sandsynligvis bidragende til at valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere på landsplan steg fra 31 % i 2009 til 39,7 % i 2013.[6] Hun er stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn.[7]

Hun har været bestyrelsesmedlem blandt andet på IT-Universitetet i København.[8][9] og Det Sociale Netværk, protektor af BROEN Danmark, og ambassadør for Røde Kors.

Som skønlitterær forfatter udgav Lisbeth Zornig Andersen i 2016, sammen med sin mand Mikael Rauno Lindholm, bestseller-krimien Bundfald, og siden har parret udgivet flere kriminalromaner.

Offentlig profil[redigér | rediger kildetekst]

Lisbeth Zornig Andersen er hovedsageligt kendt som forfatter, aktivist og debattør på det socialpolitiske område, hvor hun kæmper for socialt udsatte og børn og unges vilkår.

Lisbeth Zornig Andersen har gjort sig bemærket som en profileret meningsdanner på socialområdet. Hun har deltage i adskillige TV debatter og har skrevet klummer for en række aviser. Hun lå i 2011,[10] 2012,[11] 2013, 2014 og 2015 på Politikens liste over Danmarks 50 mest indflydelsesrige meningsdannere. Hendes barndomsbiografi Zornig – Vrede er mit mellemnavn (2011), lå på bestsellerlisterne i knap to år. I 2012 udsendte DR en dokumentar om Lisbeth Zornig Andersens barndom med titlen Min barndom i helvede, der blev en seersucces og vandt prisen som årets bedste dokumentar[12]. I 2014 vandt hun årets radiopris, Prix Radio, for Årets Interview i sit program Zornigs ZoneRadio24syv [13], hvor hun interviewede udsatte mennesker[14]. I 2015 vandt hun årets tv-pris for serien De brændte børn på TV2, hvor hun følger voksne brændte børn tilbage til barndommen for at undersøge, hvorfor det gik som det gik[15]. Hun udgav i 2015 debatbogen Underdanmarks jægersoldater, og har sammen med sin mand Mikael Rauno Lindholm udgivet to skønlitterære krimier, Bundfald og Arkimedes, hvor hovedpersonerne ligeledes har været påvirket af børnemisbrug.

Sager[redigér | rediger kildetekst]

Lisbeth Zornig Andersen blev i 2014 involveret i en sag, hvor daværende socialminister Annette Vilhelmsen for åben skærm uretmæssigt uddelte en million offentlige kroner i støttemidler til Huset Zornigs kampagne "Stemmer på kanten". Lisbeth Zornig Andersen og Huset Zornig blev renset for al ansvar i den forbindelse,[16] men Vilhelmsen fik 11. december 2013 en næse af Folketinget for sin ageren i sagen.[17]

Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Mikael Rauno Lindholm blev i en kontroversiel sag i 2016 idømt en bødestraf ved Retten i Nykøbing Falster for menneskesmugling efter at i september 2015 have givet en flygtningefamilie med små børn et lift på danske veje.[18] Dommen blev anket til Østre Landsret[19], som stadfæstede den og hævede bøden [20] [21]. Procesbevillingsnævnet afviste at lade dommen indbringe for Højesteret.[22] Dommen skabte overskrifter i en række store medier verden over.[23]

I 2019 begærede Gældsstyrelsen Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen konkurs efter uenighed om tilbagebetaling af skyldig skat.[24]

Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

Lisbeth Zornig Andersen har udgivet, deltaget i og bidraget til både fagbøger, biografi, skønlitteratur, film, TV-serier, radio-serier og rapporter om emner på det sociale områder.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Zornigkuren (faglitteratur), Gyldendal
  • Konkursklubben (skønlitteratur), HarperCollins
  • Monsterland (skønlitteratur), HarperCollins
  • Et ubetydeligt mord (skønlitteratur), HarperCollins
  • Eksodus (skønlitteratur), Politikens Forlag
  • Zornig – Vrede er mit mellemnavn / Lisbeth Zornig Andersen. - Kbh., Gyldendal, 2011. - 212 sider, illustreret
  • Nanna skal på bjørnehjem (børnebog), Dansk Psykologisk Forlag
  • Hemmeligheder (børnebog), Dansk Psykologisk Forlag
  • Jeg er godt anbragt, når... (fagbog), Gyldendal
  • Underdanmarks Jægersoldater (debatbog)
  • Bundfald (skønlitteratur), Peoples Press
  • Arkimedes (skønlitteratur), Politikens Forlag
  • Jeg ville have sagt det, hvis… (fagbog), Gyldendal
  • De fordømte forældre (fagbog), Dafolo
  • Sociale flygtninge i eget land – Et indblik i livet hos lukkede nomadefamilier i Danmark (rapport*)
  • Stemmer fra kanten – Om livet på kanten af velfærdssamfundet (rapport*)
  • Demokratikampagnen Stemmer på Kanten (rapport*)
  • Nottinghamshire modellen – Hurtig opsporing af socialt udsatte familier (rapport*)
  • Forslag til social exit program – For voldsramte kvinder og børn (rapport*)
  • Seksuelt krænkede børn – Om børn der har svært ved at fortælle og voksne der har svært ved at forstå. (rapport*)
  • Projekt Unge Mønsterbrydere (rapport*)

* samtlige rapporter er produceret af Huset Zornig og er frit tilgængelige på www.husetzornig.dk.

Radio, film og TV[redigér | rediger kildetekst]

  • Min barndom i helvede / instruktør: Mette Korsgaard. - 2012.
  • De brændte børn 1 & 2 (TV-dokumentarserie, 2 sæsoner)
  • Zornigs Zone (radio-serie, 222 afsnit)

Priser og udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

  • Danmarks 50 mest indflydelsesrige meningsdannere, Politiken (2011, 2012, 2013, 2014, 2015)
  • Billed-bladets TV-guld for Årets Bedste TV-dokumentar (Billed-bladet, Min barndom i helvede, 2013)
  • Årets Radio-Interview (Prix Radio, Zornigs Zone, 2014)
  • Bedste Faktaserie (16. Årlige TV-festival, De Brændte Børn, 2015)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Oppermann Blankholm, Ulla (1. april 2010). "Ny formand for Børnerådet - Lisbeth Zornig Andersen". Jobindex. Arkiveret fra originalen 6. august 2016. Hentet 8. juli 2016. 
  2. ^ Fortællingen om en mønsterbryder. Berlingske, 2. juli 2010. Hentet 13. november 2021.
  3. ^ Ny formand for Børnerådet bliver Lisbeth Zornig Andersen. Børnerådet, 16. december 2009. Hentet 12. november 2021.
  4. ^ Langer, R. (2012) Talspersoner – Lisbeth Zornig Andersen som case: Din talsperson i helvede. Kommunikationsforum, 22. maj 2012. Hentet 13. november 2021.
  5. ^ a b Valsted, C. (2019) Huset Zornig erklæret konkurs. Rødovre LokalNyt, 13. august 2019. Hentet 13. november 2021.
  6. ^ Lindholm, M. (red.), Andersen, L.Z. (red.), Evald, T.A. et al. (2014) Demokratikampagnen Stemmer på Kanten - Talt og skrevet. Huset Zornig, 2014. Hentet 13. november 2021.
  7. ^ Ny IT-fond skal dele gratis computere ud til anbragte børn. Børnerådet, 28. juni 2011. Hentet 13. november 2021.
  8. ^ Larsen, Karina (2. juni 2008). "IT-Universitet henter friskt blod ind i bestyrelsen". Børsen. Hentet 8. juli 2016. 
  9. ^ "DRs generaldirektør indtræder i ITU's bestyrelse". Mypresswire. 5. november 2012. Hentet 8. juli 2016. 
  10. ^ Schmidt-Nielsen og Vestager er årets meningsdannere. Politiken, 17. december 2011. Hentet 12. november 2022.
  11. ^ Omar, T. (2012) Her er årets meningsdannere. Politiken, 15. december 2012. Hentet 12. november 2021.
  12. ^ http://www.billedbladet.dk/billed-bladet/min-barndom-i-helvede-vinder-landets-stoerste-tv-pris Petersen, P. (2013) "Min barndom i helvede" vinder landets største TV-pris]. Billedbladet, 3. maj 2013. Hentet 13. november 2021.
  13. ^ "Prix Radio Vindere 2014". Hentet 30. marts 2017. 
  14. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 31. juli 2017. Hentet 21. juli 2017. 
  15. ^ http://journalisten.dk/her-er-vinderne-af-tv-priserne-2015
  16. ^ Bæksgaard, A. (2014) Embedsmænd får hug i Zornig-sag. Berlingske, 11. juni 2014. Hentet 13. november 2021.
  17. ^ Bæksgaard, A. (2013) Vilhelmsen slipper med en næse. Berlingske, 11. december 2013. Hentet 12. november 2021.
  18. ^ Zornig dømt for at smugle flygtninge til Sverige. Berlingske, 11. marts 2016. Hentet 13. november 2021.
  19. ^ "Lisbeth Zornig anker dom for menneskesmugling". Jyllands-Posten. 11. marts 2016. Hentet 8. juli 2016. 
  20. ^ "Zornig-dom stadfæstes og bøden hæves". DR Nyheder. 22. september 2016. Hentet 16. december 2016. 
  21. ^ http://politiken.dk/indland/art5636819/Lisbeth-Zornig-er-d%C3%B8mt-for-menneskesmugling
  22. ^ "Zornig-par får nej til at prøve dom i Højesteret". DR Nyheder. 16. december 2016. Hentet 16. december 2016. 
  23. ^ Crouch, D. (2016) Danish children’s rights activist fined for people trafficking. The Guardian, 11. marts 2016. Hentet 13. november 2021.
  24. ^ Hartung, B. (2019) Zornig konkurs: »Jeg er ked af det, skamfuld og vred«. Berlingske, 7. august 2019. Hentet 13. november 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Lisbeth Zornig Andersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.