Harlev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harlev
Næshøjskolen Næshøjhallen
HarlevNæshøjskolen2.jpg HarlevNæshøjhallen.jpg
HarlevStation.jpg
Harlev station, nu spejderhus
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Aarhus Kommune
Sogn: Harlev Sogn
Postnr.: 8462 Harlev J
Demografi
Harlev by: 3.759[1] (2017)
Kommunen: 335.684[1] (2017)
 - Areal: 468,87 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.aarhus.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°8′41″N 9°59′49″E / 56.14472°N 9.99694°Ø / 56.14472; 9.99694 Harlev er en by i Østjylland med 3.759 indbyggere (2017)[1], beliggende 11 km nord for Stilling, 8 km øst for Galten, 22 km syd for Hadsten og 14 km vest for Aarhus, som den er satellitby til. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland. Den ligger ved Herningmotorvejen kun 2 km vest for dens krydsning af Østjyske Motorvej.

Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere bor i Framlev Sogn. Resten – i den sydøstlige del af byen – bor i Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Næshøjskolen har 612 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 320 elever i SFO'en.[2] Tæt ved skolen ligger Næshøjhallen og Harlev Bibliotek. Byen har to dagligvareforretninger. Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.

Harlev Stationsby[redigér | redigér wikikode]

Der blev anlagt en stationAarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.

I 1906 beskrives (Gammel) Harlev således: "Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark);"[3] Framlev beskrives endnu kortere: "Framlev med Kirke og Skole;"[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden en smedje i begge landsbyer, og målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus i begge landsbyer og et vandværk i Harlev.

Omkring stationen viser målebordsbladet fra 1900-tallet kun bageriet fra 1904 og mejeriet fra 1909, og der er endnu ikke anført et bynavn. Men Harlev Stationsby havde 119 indbyggere i 1921, og der var kommet forsamlingshus fra 1905, to købmandsforretninger, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole fra 1912 og brugsforening fra 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.

Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 havde stationsbyen 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.

Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkelandsbyen Harlev, hvor udviklingen var gået i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.

Stationsbygningen, der er bevaret på Vestervej 14, huser i dag byens spejderkorps.[5] Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.

Kommunalreform 1970[redigér | redigér wikikode]

Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.[6] Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Næshøjskolen
  3. ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906) s. 137
  4. ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906) s. 138
  5. ^ KFUM-spejderne Harlev-Framlev Gruppe
  6. ^ Statistikbanken KM1: Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemsskab

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]