Harlev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Harlev
Næshøjskolen Næshøjhallen
HarlevNæshøjskolen2.jpg HarlevNæshøjhallen.jpg
HarlevStation.jpg
Harlev station, nu spejderhus
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Aarhus Kommune
Sogn Harlev Sogn
Postnr. 8462 Harlev J
Demografi
Harlev by 3.785[1] (2019)
Kommunen 345.332[1] (2019)
 - Areal 468,87 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.aarhus.dk

Koordinater: 56°8′41″N 9°59′49″Ø / 56.14472°N 9.99694°Ø / 56.14472; 9.99694 Harlev er en by i Østjylland med 3.785 indbyggere (2019)[1], beliggende 11 km nord for Stilling, 8 km øst for Galten, 22 km syd for Hadsten og 14 km vest for Aarhus, som den er satellitby til. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland. Den ligger ved Herningmotorvejen kun 2 km vest for dens krydsning af Østjyske Motorvej.

Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere bor i Framlev Sogn. Resten – i den sydøstlige del af byen – bor i Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Næshøjskolen har 612 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er 320 elever i SFO'en.[2] Tæt ved skolen ligger Næshøjhallen og Harlev Bibliotek. Byen har to dagligvareforretninger. Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.

Harlev Stationsby[redigér | redigér wikikode]

Der blev anlagt en stationAarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Stationsbygningen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.

I 1906 beskrives (Gammel) Harlev således: "Harlev (1365: Hathleff) med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 24 Lemmer) og Jærnbanest. (paa H.-Mark);"[3] Framlev beskrives endnu kortere: "Framlev med Kirke og Skole;"[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser desuden en smedje i begge landsbyer, og målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et forsamlingshus i begge landsbyer og et vandværk i Harlev.

Omkring stationen viser målebordsbladet fra 1900-tallet kun bageriet fra 1904 og mejeriet fra 1909, og der er endnu ikke anført et bynavn. Men Harlev Stationsby havde 119 indbyggere i 1921, og der var kommet forsamlingshus fra 1905, to købmandsforretninger, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole fra 1912 og brugsforening fra 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.

Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 havde stationsbyen 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.

Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkelandsbyen Harlev, hvor udviklingen var gået i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.

Stationsbygningen, der er bevaret på Vestervej 14, huser i dag byens spejderkorps.[5] Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.

Kommunalreform 1970[redigér | redigér wikikode]

Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.[6] Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Næshøjskolen
  3. ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906) s. 137
  4. ^ Harlev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 5. bind, 1906) s. 138
  5. ^ KFUM-spejderne Harlev-Framlev Gruppe
  6. ^ Statistikbanken KM1: Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemsskab

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]