Alexander 3. af Rusland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alexander 3. af Rusland
Kejser af Rusland
Kroning 27. maj 1883
Uspenskijkatedralen, Kreml, Moskva
Regerede 13. marts 18812. november 1894
Forgænger Alexander 2.
Efterfølger Nikolaj 2.
Ægtefælle Dagmar af Danmark
Børn Nikolaj 2., Kejser af Rusland
Storfyrst Alexander Alexandrovitj af Rusland

Storfyrst Georg Alexandrovitj af Rusland
Storfyrstinde Xenia Alexandrovna af Rusland
Storfyrst Mikhail Alexandrovich af Rusland
Storfyrstinde Olga Alexandrovna af Rusland

Fulde navn
Aleksandr Aleksandrovitj Romanov
Hus Holstein-Gottorp-Romanov
Far Alexander 2. af Rusland
Mor Marie af Hessen og ved Rhinen
Født 10. marts 1845
Skt. Petersborg, Rusland
Død 1. november 1894 (49 år)
Livadia, Krim, Rusland
Hvilested Peter og Paul Katedralen, Sankt Petersborg
Religion Ortodoks
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1865

Alexander 3. af Rusland (russisk: Александр III Александрович, tr. Aleksandr III Aleksandrovitj; født 26. februar 1845, død 20. oktober 1894) var søn af Alexander 2. og Maria Alexandrovna. Han var Kejser af Rusland 1881-1894.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Alexander blev født i 1845 som den næstældste søn af det daværende tronfølgerpar, storfyrst Alexander Nikolajevitj og storfyrstinde Marie Alexandrovna, født prinsesse af Hessen-Darmstadt. Hans farfar var den regerende kejser, Nikolai 1. af Rusland og hans farmor var kejserinde Alexandra Feodorovna, født prinsesse af Preussen og yngre søster til kejser Wilhelm 1. af Tyskland.

Alexanders ældste bror, storfyrst Nikolai Alexandrovitj af Rusland var tsarevitj, tronfølger, og Alexander stod derfor ikke umiddelbart til at arve den russiske trone. Alexander fik desuden en søster og fire yngre brødre.

Udover Alexanders forældre, bedsteforældre og søskende talte den russiske kejserfamilie, Romanov-dynastiet efterhånden flere grene, der alle var efterkommere af Paul 1. af Rusland, samt fjernere grene, der var efterkommere af russiske storfyrstinder, der efter deres ægteskab blev boende i Rusland med deres familie. Alexanders fader, den senere Alexander 2. havde blandt andet tre yngre brødre, der hver især blev stamfader til deres egen gren af den russiske kejserfamilie.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Alexander som ung storfyrste

Alexander fik som yngre søn en begrænset boglig uddannelse og meningen var at han skulle gøre karriere i militæret. Hans ældre bror, storfyrst Nikolai blev betraget som den mest intelligente af de to, og få tillagde Alexander større evner. De to brødre voksede op sammen og havde et nært forhold til hinanden.

Storfyrst Alexander blev af sine samtidige anset for grov og ikke særlig intelligent. Alexander selv var mest tilpas ved at ligne flertallet af den russiske befolkning, og senere gik han ofte i russisk bondetøj, som han følte sig bedst tilpas i.

Alexander var høj og stor og kendt for sin enorme styrke. Han kunne rive kortspil midt over, og nød at underholde gæster med den slags.

Han holdt af ballet, ligesom han var ivrig amatørmusiker.

I april 1865 døde hans ældste bror storfyrst Nikolai, og Alexander var pludselig tronarving. Det medførte en stor omvæltning for Alexander, hvilket ikke altid var let for ham og det var en svær omstilling at gå fra yngre søn til at være tronarving.

Forlovelse og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Alexander og Dagmar

Alexander blev i 1866 gift med prinsesse Dagmar af Danmark. Hun var datter af kong Christian 9. af Danmark og dronning Louise af Hessen-Kassel.

Dagmar havde været forlovet med Nikolai, men efter hans død blev det besluttet at Alexander skulle giftes med Dagmar. Alexander var på daværende tidspunkt forelsket i en russisk adelsdame og han var derfor i starten ikke villig til at gifte sig med prinsesse Dagmar. Det medførte en del konflikt i familien, da han samtidig gav udtryk for hans manglende ønske om at være tronfølger. Det endte med at Alexander fulgte faderens vilje og tog til Danmark, hvor han friede til Dagmar.

Brylluppet stod efterfølgende i Skt. Petersborg i slotskirken i Vinterpaladset.

Parret fik som bolig tronfølgerens sædvanlige residens i hovedstaden, Anitjkovpaladset. Her skabte de rammerne om en kernefamilie, og Alexander havde som en af de få russiske kejser ikke nogen elskerinde, og ægteskabet var lykkeligt.

Alexander og Dagmar fik seks børn, hvoraf den ældste blev kejser under navnet Nikolai 2.

Tronfølger[redigér | redigér wikikode]

Da Alexander blev tronfølger, begyndte han et omfattende studie under overvågning af den reaktionære og den politisk og religiøst konservative Konstantin Pobedonostsev.

Alexander havde ingen offentlig politisk rolle som tsetsarevitj, men han lod det være tydeligt, at han ikke delte den nuværende regerings principper, herunder hans faders liberalisme. Alexander var ivrig anti-tysk, og han forbød tysk i hjemmet, til trods for at Rusland havde dynastisk og politisk alliance med det Det tyske forbund og efter Tysklands samling 1871, det Tyske Kejserrige.

Alexander deltog i Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), der gjorde ham til modstander af krig resten af livet.

Den 13. marts 1881 blev kejser Alexander 2. myrdet af en venstreorienteret terrorist gruppe "Folkets Vilje", der mente at kejseren ikke var liberal nok.

Kejser[redigér | redigér wikikode]

Alexander 3. - portræt fra 1886 malet af Ivan Kramskoi (1837-1887).

Mordet på faderen, fik Alexander III til at blive endnu mere konservativ og han fastholdt den enevældige regering, hvilket var stik modsat hvad de liberale ønskede i Rusland.

Efter tronbestigelsen blev sikkerheden omkring kejseren intensiveret og Alexander og hans familie flyttede ud til Gatchinapaladset, der lå uden for Skt. Petersborg. Det fæstningslignende slot var mere passende til at beskytte kejserfamilien end den sædvanlige kejserlige residens, Vinterpaladset, i byens centrum.

Her blev familien skarpt bevogtet af kosakker og det hemmelige politi.

Alexander var som kejser reaktionær og konservativ. Han nægtede at opgive nogen af sine enevældige privilegier - og svækkede demokratiske institutioner. Alexander mente, at hans faders liberale anskuelser havde medvirket til hans død, og den eneste måde at beskytte Rusland på var at regere med jernhånd.Alle faderens politiske initiativer til at øge befolkningens andel i styret blev aflyst.

Alexander førte en nationalistisk politik, der gik ud på at russificere alle befolkninger i imperiet. Ligeledes indledte han forfølgelse af de russiske jøder og begrænsede deres muligheder i Rusland.

Udenrigspolitisk gjorde Alexander alt for at undgå krige. Han sørgede dog for at være forberedt i tilfælde af krigshandlinger, og var ikke pacifist.

Relation til Danmark[redigér | redigér wikikode]

Et af de steder hvor Alexander III kunne slappe af, var når han sammen med sin familie tog til Danmark for at deltage i de såkaldte Fredensborg-dage, hvor kong Christian og dronning Louise samlede børn, børnebørn og andre slægtninge. Alexander holdt meget af at være i landet, og han førte ofte an i nevøerne og niecernes vilde lege.

I 1885 købte Alexander et hus i Fredensborg, så han også havde private gemakker under sine besøg i Danmark. Huset er siden hen blevet kendt som Kejserens Villa.

Desuden opførte kejser Alexander og kejserinde Dagmar den russisk ortodokse kirke i Bredgade, Aleksander Nevskij Kirke, så familien havde et sted at gå til gudstjeneste, når de var i Danmark.

Død[redigér | redigér wikikode]

Alexander døde som 49 årig i 1894. Han døde på kejserfamiliens sommerslot på Krim, hvor han havde søgt til på grund af det varme klima.

Alexander blev med tog bragt til Skt.Petersborg, hvor han blev begravet i familiens begravelseskirke, Peter og Paul katedralen.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Kejser Alexander III og kejserinde Dagmar fik fire sønner og to døtre:

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Alexander 3.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 19. marts 1845 Død: 1. november 1894
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Alexander 2.
Kejser af Rusland
1881 – 1894
Efterfølgende:
Nikolaj 2.
Storfyrste af Finland
1881 – 1894