Næringsrig sø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder.

Denne naturtype, der også kaldes en eutrof, findes overalt i kulturlandskabet. Vegetationen er afhængig af den forholdsvist høje koncentration af mineralsk gødning, som den får tilført via dræn og overfladevand fra de dyrkede marker. Vandet vil ofte være klart i forårsmånederne, men i takt med, at nedbrydningshastigheden øges med den stigende temperatur, vil algebestanden gøre vandet mere og mere uklart.

Undertyper[redigér | redigér wikikode]

Efter størrelsen og dybdeforholdene kan man skelne mellem to undertyper:

  1. lavvandede, næringsrige søer, og
  2. dybe søer.

Skillelinjen sættes ved dybder på 2-3 meter.[1]

De lavvandede søer kendetegnes ved, at de har en bred bræmme af sumpplanter og (efter forholdene) sumpholme. De dybe søer (den dybeste er Furesø med 36 meter) har derimod en forholdsvis smal bredzone og ofte tillige kun et smalt bælte af bredvegetation. Dog kan der forekomme steder langs sådanne dybe søer, hvor der er lavvandede vige og/eller forholdsvis fladvandet omkring øer og holme således, at det kun er mindre dele af søen, der har større dybde.

Dannelsesforhold[redigér | redigér wikikode]

Dybe søer ligger ofte i bunden af tunnel- eller smeltevandsdale. De er ofte forholdsvis langstrakte og ret smalle. Dette gælder fx Mossø, Salten Langsø, Tystrup Bavelse-søerne, Bromme Søer, Gyrstinge Langsø, Haraldsted Sø, Furesøen og Esrum Sø.[1]

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Der er en række planter, som er kendetegnende for naturtypen:

Fuglelivet[redigér | redigér wikikode]

De næringsrige søer spiller i kraft af deres antal og fordeling over hele landet en stor rolle for fuglelivet. Dette vil selvsagt veksle meget fra sø til sø, men følgende arter er karakteristiske:

  1. i bredzonen forekommer ynglende fx blishøne, grønbenet rørhøne og knopsvane.
  2. på søfladen forekommer ynglende fx blishøne og toppet lappedykker. Hvinand, taffeland, troldand og stor skallesluger opholder sig her.[1]

Fredningsmæssig betydning[redigér | redigér wikikode]

Det er opgjort, at der findes mindst 31 sumpfugle-ynglelokaliteter og 27 lokaliteter af betydning som rastepladser for andefugle ved dybe søer.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Ferdinand, s. 98
  2. ^ Ferdinand, s. 100

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]