Kystlaguner og strandsøer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen.

Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger. Ved benævnelsen lagune sigtes til større vandområder, ved strandsøer til mindre.

Blandt de større og mere kendte laguner kan nævnes Frisches Haff og Den Kuriske Lagune (tysk: Kurisches haff), hvor Wisła og Nemunas udmunder. Laguner, som indgår i floddeltaer, bliver med tiden fyldt med flodernes sand og slam, og de bliver derfor efterhånden til lavt, fladt land, gennemskåret af forgrenede flodarme.

Saltholdigheden i strandsøer kan veksle meget beroende på nedbør, fordampning, tidvis tilførsel af havvand under storm.

Kystlaguner er en prioriteret naturtype, dvs. en særligt truet habitatnaturtyper på europæisk plan og har betegnelsen 1150 * Kystlaguner og strandsøer i Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000 typer) [1]

Forudsætninger[redigér | redigér wikikode]

Strandsøer forekommer på steder langs kysten, hvor havet aflejrer materialer med mere stillestående vand. Større laguner udvikler sig, hvor en tidligere fjord afskæres helt fra havet af en sandodde eller barriere, der kan gro til.[2]

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Blandt vækster fundet i tilknytning til strandsøer kan nævnes arter af vandstjerne, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strand-vandranunkel, korsandemad, tagrør, krebseklo, dunhammer og stor najade.

Dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Af bløddyr, der lever i strandsøer, kan nævnes børsteorme, hjuldyr og krebsdyr.

Blandt fugle, der lever ved strandsøer, kan nævnes skeand og spidsand.[3]

Forekomster i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Blandt danske lagunesøer kan nævnes Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord, Saltbæk Vig, Korevlerne, Bøjden Nor og Nissum Fjord, [1] men også Ørslevkloster Sø, Fiilsø, Tybrind Vig, Tryggelev Nor, Klisenor, Keldsnor, Lejsø på Lejodde, Omø Sø, Arresø, .[4]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer)
  2. ^ Ferdinand, s. 67
  3. ^ Ferdinand, s. 62
  4. ^ Ferdinand