Kildevæld
Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen. Dette kan ske ved et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld indbyrdes nær hinanden.[1] Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.
Indholdsfortegnelse
Plantevækst[redigér | redigér wikikode]
Blandt planter, der findes ved kildevæld med kalkholdigt vand, kan nævnes
- Sideskærm (Berula erecta)
- Vandkarse (Cardamine amara)
- Langakset star (Carex appropinquata)
- Krognæbstar (Carex lepidocarpa)
- Almindelig milturt (Chrysosplenium alternifolium)
- Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia)
- Vinget perikon (Hypericum tetrapterum)
- Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Mosser[redigér | redigér wikikode]
Mosser i kildevæld:
- Gulgrøn kuglekapsel (Bartramia pomiformis)
- Nedløbende bryum (Bryum pseudotriquetrum)
- Fedtet krogmos (Hamatocaulis vernicosus)
- Bredbladet vældmos (Palustriella commutata)
Forekomst[redigér | redigér wikikode]
Af eksempler på kildevæld med hårdt vand kan nævnes Blåkilderne i Rold Skov, kilder i Yding Skov og Grejsdal og kilder i Brobæk mose ved Gentofte sø nord for København.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Larsen, s. 46
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Knud Larsen: "De danske vandløbstyper" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969)
