Kildevæld
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen. Dette kan ske ved et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld indbyrdes nær hinanden.[1] Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.
Indholdsfortegnelse
Plantevækst[redigér | redigér wikikode]
Blandt planter, der findes ved kildevæld med kalkholdigt vand, kan nævnes
- Sideskærm (Berula erecta)
- Vandkarse (Cardamine amara)
- Langakset star (Carex appropinquata)
- Krognæbstar (Carex lepidocarpa)
- Almindelig milturt (Chrysosplenium alternifolium)
- Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia)
- Vinget perikon (Hypericum tetrapterum)
- Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Mosser[redigér | redigér wikikode]
Mosser i kildevæld:
- Gulgrøn kuglekapsel (Bartramia pomiformis)
- Nedløbende bryum (Bryum pseudotriquetrum)
- Fedtet krogmos (Hamatocaulis vernicosus)
- Bredbladet vældmos (Palustriella commutata)
Forekomst[redigér | redigér wikikode]
Af eksempler på kildevæld med hårdt vand kan nævnes Blåkilderne i Rold Skov, kilder i Yding Skov og Grejsdal og kilder i Brobæk mose ved Gentofte sø nord for København.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ Larsen, s. 46
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Knud Larsen: "De danske vandløbstyper" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969)
