Kildevæld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand.

Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.[1] Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.

Kildevæld er betegnelsen for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 7220.[2][3]

Plantevækst[redigér | rediger kildetekst]

Blandt planter, der findes ved kildevæld med kalkholdigt vand, kan nævnes

Mosser[redigér | rediger kildetekst]

Mosser i kildevæld:

Forekomst[redigér | rediger kildetekst]

Af eksempler på kildevæld med hårdt vand kan nævnes blåkilderne i Rold Skov, kilder i Yding Skov og Grejsdal og kilder i Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København.

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Larsen, s. 46
  2. ^ Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 31. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. september 2019. Hentet 2. november 2019.
  3. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 24. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]