Kildevæld

Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand.

Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen. Dette kan ske ved et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld indbyrdes nær hinanden.^[1] Hvor kilden udspringer i kalkrige områder, er kildevandet kalkholdigt eller hårdt.

Kildevæld er betegnelsen for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 7220.^[2]^[3]

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Blandt planter, der findes ved kildevæld med kalkholdigt vand, kan nævnes

Sideskærm (Berula erecta)
Vandkarse (Cardamine amara)
Langakset star (Carex appropinquata)
Krognæbstar (Carex lepidocarpa)
Almindelig milturt (Chrysosplenium alternifolium)
Elfenbenspadderok (Equisetum telmateia)
Vinget perikon (Hypericum tetrapterum)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris)

Mosser[redigér | redigér wikikode]

Mosser i kildevæld:

Gulgrøn kuglekapsel (Bartramia pomiformis)
Nedløbende bryum (Bryum pseudotriquetrum)
Fedtet krogmos (Hamatocaulis vernicosus)
Bredbladet vældmos (Palustriella commutata)

Forekomst[redigér | redigér wikikode]

Af eksempler på kildevæld med hårdt vand kan nævnes blåkilderne i Rold Skov, kilder i Yding Skov og Grejsdal og kilder i Brobæk Mose ved Gentofte sø nord for København.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

^ Larsen, s. 46
^ Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 31. Hentet 2. november 2019.
^ Fredshavn, Jesper; m.fl. (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 24. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

Kildevæld på novana.au.dk

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Knud Larsen: "De danske vandløbstyper" (Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur, bind 5: De Ferske Vande; Politikens Forlag 1969)
Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2

[1] Larsen, s. 46

[2] Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 31. Hentet 2. november 2019.

[3] Fredshavn, Jesper; m.fl. (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 24. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

[1]

[2]

[3]