Nærumbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nærumbanen
DK 2012 Nærumbanen.jpg
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Nordsjælland
Endestationer Jægersborg
Nærum
Antal stationer 8
Drift
Åbnet 25. august 1900
Operatør(er) Lokaltog
Karakter Lokalbane
Teknisk
Strækningslængde 7,8 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 75 km/t
Linjekort
Nordbanen
JægersborgS-togBSicon TRAM.svg
Motorring 3
Nordbanen
Værksteder
Nørgaardsvej
Klampenborgvej
Lyngby Lokal
Toftebæksvej
Sorgenfri Slotspark
Fuglevad
Brede
Ørholm
Ravnholm Skov
Ravnholm
Ravnholm Skov
Nærum
Lyngby–Vedbæk Jernbane (LVJ)
Nordbanen
Lyngby
Præstevangen Trb.
Lyngby Lokal Station
Smedebakken Holdesplads
Sorgenfri
Fuglevad Holdeplads
Borrebakken Trb.
Brede Holdeplads
Ørholm Holdeplads
Lundtofte Trb.
Ravneholm Holdeplads
Egevang Trb.
Nærum Station
Rundforbi Holdeplads
Frydenlund Holdeplads
Vedbæk Station
Kystbanen
Banens linjeføring, både den oprindelige og den nuværende
Lyngby-Vedbæk Jernbanes indvielse i 1900
RegioSprinter i gammelt design syd for Nærum i 2008

Nærumbanen – eller Jægersborg-Nærum Jernbane – er en lokalbane, oprindeligt mellem Lyngby og Vedbæk, nu mellem Jægersborg og Nærum. Banen løber gennem naturskønne områder ved Mølleåen. I myldretiden kører toget hvert 10. minut, andre tider kører det hvert 20. minut.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lyngby-Vedbæk[redigér | redigér wikikode]

Lyngby-Vedbæk Jernbane (LVJ) blev anlagt i 1899-1900 med hjemmel i den store jernbanelov fra 1894. Banen blev åbnet 25. august 1900. Den var anlagt for at betjene Mølleådalens industrier, men blev efterhånden en ren personbane. På grund af dårlig økonomi blev trafikken indskrænket allerede i 1917. Selvom banen havde tilslutning til statsbanestationer både i Lyngby og Vedbæk, foretrak de fleste den korteste vej til København via Lyngby. Og trafik med badegæster til Vedbæk blev heller ikke den store succes. Så persontrafikken på strækningen Nærum-Vedbæk blev indstillet 1. marts 1921. Godstrafikken fortsatte indtil skinnerne blev taget op i foråret 1923.

Standsningssteder tidligere[redigér | redigér wikikode]

  • Lyngby station i km 0,0 – forbindelse med Nordbanen.
  • Præstevangen trinbræt 1926-36.
  • Lyngby lokalstation i km 1,4 fra ca. 1932.
  • Smedebakken holdeplads i km 1,7. Flyttet til Lyngby lokalstation ca. 1932.
  • Sorgenfri trinbræt fra 1926. Senere Slotsparken trinbræt, da der kom en S-togsstation ved navn Sorgenfri. Nedlagt maj 1955.
  • Fuglevad holdeplads i km 2,8.
  • Borrebakken trinbræt fra 1926.
  • Brede holdeplads i km 3,9.
  • Ørholm holdeplads i km 4,9.
  • Lundtofte trinbræt fra 1926.
  • Ravneholm holdeplads i km 6,1. Lå nord for Mølleåen og var altså ikke identisk med den nuværende Ravnholm station. Nedlagt i 1920'erne, genåbnet i 1930'erne som Mølleå trinbræt.
  • Egevang trinbræt fra 1926.
  • Nærum station i km 7,9.
  • Rundforbi holdeplads i km 8,8 fra 1904.
  • Frydenlund holdeplads i km 10,3.
  • Vedbæk station i km 12,1 – forbindelse med Kystbanen.

Jægersborg-Nærum[redigér | redigér wikikode]

Ved elektrificeringen af strækningen Hellerup–Holte oprettedes nye S-togs stationer, bl.a. Jægersborg. Hermed opstod muligheden for at rette Nærumbanen ud. På den første kilometer forlod banen Lyngby Station mod sydøst og gik ind i en lang skarp kurve med tre vejoverskæringer i niveau indtil den havde kurs mod nordvest og nåede Kanalbroen over Fæstningskanalen. Denne kilometer blev nedlagt og erstattet af en 1,4 km lang og mere direkte strækning fra Jægersborg til Kanalbroen. Selvom Nærumbanen herved blev 0,4 km længere, blev rejselængden til København 1,1 km kortere, fordi der er 1,5 km mellem Lyngby og Jægersborg stationer. Omlægningen fandt sted 15. maj 1936.

I begyndelsen af maj 1950 kom en mindre omlægning af tracéet i forbindelse med broen over den nye Klampenborgvej. Hermed forsvandt broen over Fæstningskanalen, som for længst var udtørret, og der er ikke i dag synlige rester af Kanalbroen og det gamle tracé umiddelbart vest for det nuværende.

Ved anlægget af Hørsholmvejen – den nuværende Helsingørmotorvej – valgte man at undgå krydsning med Nærumbanen ved at nedlægge strækningen øst for vejen og opføre en ny endestation vest for vejen, hvilket afkortede banen med 0,5 km netto. Den nye Nærum Station blev indviet 3. oktober 1954.

I 2002 blev Nærumbanen en del af det nyoprettede selskab Lokalbanen A/S, der 1. juli 2015 indgik i Lokaltog.

Standsningssteder i dag[redigér | redigér wikikode]

Materiel[redigér | redigér wikikode]

Materiellet var oprindelig damptog, fra 1920'erne Triangelmotorvogne, senere Scania skinnebusser og Y-tog, som i daglig tale blev kaldt "Grisen" pga. togfløjten, der kunne høres gennem den fugtige ådal.

Alle togene er i dag af typen RegioSprinter fra Siemens-Duewag. Nærumbanen er den eneste i Danmark, der benytter denne type, som desuden kører på to baner i Tyskland og er forløberen for Desiro-togene. Det oprindelige design var lyseblå overdel og mørkeblå under vinduerne med en rød streg som adskillelse. Efter at være blevet overtaget af Lokalbanen blev de efter nogle år ommalet i lysegrå med den nederste del mørkegrå og med gule førerrum.

Tekniske specifikationer, RegioSprinter:

  • Leveret: 1999, 2002
  • Længde: 24,8 m
  • Siddepladser: 67
  • Topfart: 120 km/t
  • Maksimum tilladte hastighed: 75 km/t
  • Antal leveret: 5, heraf en udrangeret efter uheld

Strækninger hvor nedlagt banetracé er bevaret[redigér | redigér wikikode]

Nærum-Vedbæk var en af de første jernbanestrækninger, der blev nedlagt i Danmark. Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at Søllerød sognekommune greb muligheden for at erhverve arealerne, så man på "Grisestien" kan vandre og cykle på banetracéet det meste af vejen.

I Lyngby er en lille stump af tracéet mellem stationen og Kanalbroen bevaret som asfaltsti.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°48′33.32″N 12°31′37.08″E / 55.8092556°N 12.5269667°Ø / 55.8092556; 12.5269667