Petro Porosjenko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Petro Porosjenko
Petro Oleksíjovitj Porosjenko
Minister for handel og økonomisk udvikling
Embedsperiode
23. marts 2012 – 24. december 2012
Premierminister Mikola Azarov
Foregående Andrij Kljuev
Efterfulgt af Prasolov Mikolajovitj
Ukraines udenrigsminister
Embedsperiode
9. oktober 2009 – 11. marts 2010
Premierminister Julia Timosjenko
Foregående Volodimir Khandogij
Efterfulgt af Kostjantin Grisjtjenko
Leder af Ukraines nationale sikkerhedsråd
Embedsperiode
8. februar 2005 – 8. september 2005
Præsident Viktor Jusjtjenko
Foregående Volodimir Radtjenko
Efterfulgt af Anatolij Kinakh
Ukraines præsident
Embedsperiode
7. juni 2014 – Nuværende
Foregående Oleksandr Turtjinov
Personlige detaljer
Født 26. september 1965 (50 år)
Bolgrad, Odessa oblast, Ukrainske SSR
Nationalitet Ukraine Ukrainer
Politisk parti Solidarnist
Partner Marina Porosjenko
Børn Oleksij
Mikhajlo
Evgenija
Oleksandra
Uddannelsessted Kijevs universitet
Profession Politiker, oligark
Religion Den ukrainsk-ortodokse kirke (Kijev-patriarkatet)
Signatur
Hjemmeside http://www.poroshenko.com.ua

Petro Oleksíjovitj Porosjenko (ukrainsk: Петро́ Олексі́йович Пороше́нко, født 26. september 1965) er Ukraines præsident, ukrainsk oligark og politiker, der den 29. marts 2014 meddelte at han stillede op til præsidentvalget i Ukraine. Porosjenko er tidligere udenrigsminister og minister for handel og økonomisk udvikling,[1] og er en af ​​de mest indflydelsesrige personer i ukrainsk politik.[2] Fra februar 2007 til marts 2012 var Porosjenko leder af Ukraines nationalbanks bestyrelse.[2][3][4][5] Porosjenko blev valgt til præsident den 25. maj 2014 med mere end 54% af stemmerne i første runde, og undgik dermed en anden valgrund.[6][7][8][9][10]

Tidligt liv og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Porosjenko blev født i byen Bolgrad, Odessa oblast, den 26. september 1965, men flyttede senere til byen Vínnitsja i det centrale Ukraine. I 1989 dimitterede han med en grad i økonomi fra fakultetet for internationale relationer og international ret (senere Institut for International Relationer) på Kijevs statsuniversitet.

Erhvervskarriere[redigér | redigér wikikode]

Efter endt uddannelse startede Porosjenko sin egen virksomhed, der solgte kakaobønner. I 1990'erne overtog han kontrollen med flere konfekture virksomheder, som efterfølgende fusioneredes i "Roshen-gruppen", den største konfektureproducent i Ukraine. Den formue, han skabte sig i konfektureindustrien, gav ham øgenavnet Chokoladekongen.[11]

Nu indeholder Porosjenkos forretningsimperium flere bil- og busvirksomheder, Leninska Kuznja skibsværftet i Kijev, tv kanalen Kanal 5[12] samt andre virksomheder.

I marts 2012 placerede Forbes ham på Forbes liste over milliardærer på 1.153. pladsen, med 1 milliard $.[13]

Ifølge den årlige ranglistning af de rigeste personer i Ukraine[14] udgivet af den ukrainske tidsskrift Novoje Vremya og gennemføres i fællesskab med Dragon Capital, en førende investeringsselskab i Ukraine, der blev offentliggjort i oktober 2015 var præsident Porosjenko den eneste fra topti på listen, hvis formue voksede siden den foregående ranglistning. Hans formue anslås til 979 millioner dollars, en vækst på 20%, og hans placering er ændret fra 9. til 6. rigeste person i Ukraine. Artiklen bemærkede, at Porosjenko var en af to europæiske politiske ledere, der ejer et foretningsimperium i en sådan skala, Silvio Berlusconi er den anden.

Politisk liv[redigér | redigér wikikode]

Byen Vínnitsja er centrum for Porosjenkos politiske aktiviteter.[15] Han blev valgt til det ukrainske parlament i 1998 og sluttede sig til "Socialdemokratiske Parti Ukraine (forenet)", der støttede Leonid Kutjma. Efter to år dannede han i 2001 partiet "Solidarnist", der samme år samarbejdede med yderligere fire partier om skabelsen af Regionernes Parti, der også støttede Kutjma. I december 2001 brød Porosjenko med Kutjma for at blive kampagneleder for Viktor Jusjtjenkos Vores Ukraine. Han betragtedes som en nær allieret til Viktor Justsjenko og som en vigtig økonomisk bidragyder til den orange revolution.

Da Julia Timosjenko blev premierminister i 2005 var Porosjenko chef for Ukraines nationale sikkerhedsråd.[15] I 2006 blev han igen valgt til Verkhovna Rada for Vores Ukraine og var formand for Finansudvalget. I 2007 blev Porosjenko formand for Ukraines nationalbank og 2009-2010 udenrigsminister.

Præsidentvalget 2014[redigér | redigér wikikode]

Efter Euromajdandemonstrationerne i 2014, som resulterende afsættelse af Viktor Janukovitj som præsident i Ukraine blev et nyt præsidentvalg planlagt til at finde sted den 25. maj 2014.[16] I meningsmålinger fra marts 2014 fik Porosjenko den største tilslutning af alle potentielle kandidater, en meningsmåling foretaget af Socis gav ham en opbakning på over 40%.[17] Den 29. marts erklærede han, at han ville stille op til præsidentvalget. Samtidigt nedlagde Vitalij Klitjko sit kandidatur til præsidentposten og valgte at støtte Porosjenko bud.[18][19][20][21]

Den 2. april udtalte Porosjenko: "Hvis jeg bliver valgt, vil jeg være ærlig og sælge Roshen-gruppen".[22] I begyndelsen af ​​april udtalte han, at niveauet for den folkelige opbakning til idéen om Ukraines optagelse i NATO var for lille til at sætte spørgsmålet på dagsordenen "for ikke at splitte landet".[23] Den 14. april støttede Porosjenko offentligt kampagnen for valg af Jarosław Gowin fra partiet "Polen Sammen, Forenede Højre" til Europa-Parlamentet, som tak for partiets støtte til Ukraine.[24]

Porosjenkos valgslogan var:.. "Leve på en ny måde - Porosjenko!"[25] Den centrale valgkommission i Ukraine offentliggjorde den 29. maj, at Porosjenko havde vundet præsidentvalget den 25. maj med 54,7% af stemmerne.[26]

Under et besøg i Berlin erklærede Porosjenko, at separatisterne "ikke repræsenterer nogen. Vi er nødt til at genoprette lov og orden og feje terrorister væk fra gaden".[27] Han omtalte folkeafstemningen om Donbass status den 11. maj 2014 som "fup".[27]

Præsident[redigér | redigér wikikode]

Da det blev klart at han vandt valget på valgaftenen den 25. maj 2014 annoncerede Porosjenko "Min første præsidentrejse kommer til at gå til Donbas", hvor de bevæbnede oprørere havde erklæret de separatistiske republikker Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk og havde kontrol over en stor del af regionen.[28][29] Porosjenko lovede samtidigt at fortsætte de ukrainske regeringsstyrkers militære operationer for at afslutte det væbnede oprør og sagde "den anti-terrorist operation kan ikke og bør ikke vare to eller tre måneder. De skal og vil vare timer".[30] Han sammenlignede de væbnede pro-russiske oprørere med somaliske pirater.[30] Porosjenko opfordrede til forhandlinger med Rusland i overværelse af internationale formidlere.[30] Rusland reagerede ved at udtale, at de ikke havde brug for en mellemmand i de bilaterale forbindelser med Ukraine.[30] Som nyvalgt præsident lovede Porosjenko at indtage Krim,[30] der blev annekteret af Rusland i marts 2014.[29][31][a] Han lovede også at holde nyt parlamentsvalg i 2014.[33]

Indsættelse[redigér | redigér wikikode]

Porosjenko blev indsat i Verkhovna Rada (parlamentet) den 7. juni 2014.[34] I sin tiltrædelsestale understregede han, at Ukraine ikke ville opgive Krim og understregede Ukraines enhed.[35] Han lovede amnesti "for dem, der ikke har blod på hænderne" til de separatistiske og pro-russiske oprørere i 2014 pro-russiske konflikt i Ukraine og til de ukrainske nationalistiske grupper, der kømper imod dem, men tilføjede: "at tale med gangstere og mordere er ikke vores vej".[35] Han opfordrede også til tidlige regionale valg i det østlige Ukraine.[35] Porosjenko erklærede, at han ville underskrive den økonomiske del af Ukraine-EU-associeringsaftalen og at dette var første skridt hen imod fuld ukrainske medlemskab af EU.[35] Under talen erklærede han, at "ukrainsk er det eneste statssprog, men talte også om de "garantier [for] uhindret udvikling af russisk og alle de andre sprog".[35] En del af talen var på russisk.[35]

Indsættelsen blev overværet af omkring 50 udenlandske delegationer, herunder den amerikanske vicepræsident Joe Biden, Polens præsident Bronislaw Komorowski, præsidenten for Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko, Litauens præsident Dalia Grybauskaitė, Schweiz' præsident og OSCEs fungerende formand Didier Burkhalter, Tysklands præsident Joachim Gauck, Georgiens præsident Giorgi Margvelasjvili, Canadas premierminister Stephen Harper, Ungarns premierminister Viktor Orbán, formanden for det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, OSCEs generalsekretær Lamberto Zannier, FNs Under-generalsekretær for politiske anliggender Jeffrey Feldman, Kinas kulturminister Cai Wu og Ruslands ambassadør i Ukraine Mikhail Zurabov[36][37] Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenko var også til stede.[35][36] Efter indsættelsen udtalte Timosjenko "Jeg tror Ukraine har fundet en meget stærk stabiliserende faktor" om Porosjenko.[38]

Indenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Fredsplan for det østlige Ukraine[redigér | redigér wikikode]

Samtidigt med hans indsættelse havde bevæbnede pro-russiske oprørere, efter et omstridte folkeafstemninger, der anses for at være ulovlige af det internationale samfund, erklæret de separatistiske republikker Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk og kontrollerede en store dele af det østlige Ukraine.[28][29] Porosjenko lancerede efter hans indsættelse en såkaldt "fredsplan" med det formål at få anerkendt præsidentvalget i Ukraine af Rusland. Planen indeholdt en våbenhvile med separatisterne (kaldt "terrorister" af Porosjenko) og etablering af en humanitær korridor for civile ("der ikke havde været involveret i konflikten").[39] Porosjenko truede med, at han havde en "Plan B".[40]

Porosjenko lovede hævn over separatisterne efter 19 ukrainske soldater blev dræbt i et raketangreb: ".. de militante kommer til at betale hundredvis af liv for hvert af vore soldater liv. Ikke en eneste terrorist vil undgå ansvar. De vil alle blive straffet".[41]

I december 2014 fordømte Kharkiv Menneskerettighedsgruppe (ukrainsk: Харківська правозахисна група; KhPG) Porosjenko for tildeling ukrainsk statsborgerskab til den hviderussiske nynazistiske leder i azovbataljonen Sergij Korotkjikh.[42]

Porosjenko var uenig i at give autonome status til Donbas,[43] og sagde: "På trods af stærk insisteren, er vi ikke enige i nogen selvstændig status. .. Vi er overhovedet ikke villige i at gå på kompromis om føderal opdeling. Der står intet om selvstændighed eller føderal opdeling i [Minsk] dokumenterne".[44]

Reformer i Ukraine[redigér | redigér wikikode]

Der findes ingen tilgængelige oplysninger om Porosjenkos reformer af det oligarkdominerede ukrainske samfund.

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Forfatningsmæssige reformer[redigér | redigér wikikode]

Der findes ingen tilgængelige oplysninger om Porosjenkos reformer af den ukrainske forfatning.

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Decentralisering af magten[redigér | redigér wikikode]

I midten af ​​juni startede Porosjenko en proces med ændring af Ukraines forfatning for at indføre Ukraines administrative decentralisering.[45] Ifølge Porosjenko var dette "et centralt element i fredsplanen".[45] I hans udkastet til forfatningsændringer i juni 2014 blev det forslået at ændre den administrative inddeling af Ukraine, der efterfølgende burde omfatte regioner (som erstatning for de nuværende oblaster), distrikter og "hromadas" (bymæssige bebyggelser).[46] Han foreslog, at ukrainsk forblev den eneste officielle sprog i Ukraine; men i ændringsforslaget foreslog han også, at "landsbyer, byer, distriktet og regionale administrationer skal have ret til at fastsætte statussen for det russiske sprog og andre nationale minoritetssprog i Ukraine i inden for grænserne af deres administrative og territoriale område".[47] Yderligere foreslog Porosjenko at oprette en stilling som præsidentens repræsentant, der skulle overvåge håndhævelsen af ​​den ukrainske forfatning og love, og observere overholdelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder i oblasterne og rajonerne.[48] I tilfælde af en "nødsituation eller militær undtagelsestilstand" skal de "lede og organisere" de områder, de er udstationeret i.[48] Fædrelandsunionen (ukrainsk: Всеукраїнське об'єднання "Батьківщина"), den vigtigste koalitionspartner i Jatsenjukregedringen, vendte sig mod planen.[49]

Panama-papirerne[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Panama-papirerne

Porosjenko oprettede et offshoreselskab på De Britiske Jomfruøer midt under krigen i Donbass.[50] Lækkede dokumenter fra Panama-papirerne viser, at Porosjenko registrerede virksomheden, "Prime Asset Partners Ltd", den 21. august 2014. Dokumenter i Cypern afslører Porosjenko som firmaets eneste aktionær.[51] Porosjenko har afvist, at han har gjort noget forkert, og det advokatkontor, Avellum, som fører tilsyn med salget af Roshen-gruppen, Porosjenkos konfektureselskab, sagde, at "eventuelle påstande om skatteunddragelse er grundløse". Anti-korruption gruppen Transparency International mener, at "oprettelsen af virksomheder mens man bestrider præsidentembedet er en direkte overtrædelse af forfatningen".[52]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Status for Krim og byen Sevastopol er i øjeblikket omstridt af Rusland og Ukraine; Ukraine og størstedelen af det internationale samfund anser Krim for at være en autonom republik i Ukraine og Sevastopol for at være en af Ukraines byer med særlig status, mens Rusland, på den anden side, mener Krim er en en føderal enhed i Rusland og Sevastopol er en af Ruslands tre føderale byer.[29][32]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Poroshenko appointed economic development and trade minister of Ukraine. Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 23 March 2012. Hentet 23 March 2012. 
    Poroshenko explains reasons behind accepting economy minister's post. Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 23 March 2012. Hentet 23 March 2012. 
  2. ^ a b (på ru)Biography. Korrespondent.net. 
  3. ^ (på русский)Порошенко Петр Алексеевич. ЛІГА.net. Hentet 20 February 2013.  Arkiveret 31 October 2011.
  4. ^ Regions Party not to vote for Poroshenko’s appointment Ukraine’s foreign minister. Interfax-Ukraine. Kyiv Post. 8 October 2009. Hentet 8 October 2009. 
  5. ^ Hryvina exchange rate could strengthen, says NBU Council head. Interfax-Ukraine. 16 March 2011. Hentet 16 March 2011. 
  6. ^ "Ukraine talks set to open without pro-Russian separatists". The Washington Post. 14 May 2014. Hentet 29 May 2014. 
  7. ^ Ukraine elections: Runners and risks. BBC News. 22 May 2014. Hentet 29 May 2014. 
  8. ^ Q&A: Ukraine presidential election. BBC News. 7 February 2010. Hentet 29 May 2014. 
  9. ^ Poroshenko wins presidential election with 54.7% of vote – CEC. Radio Ukraine International. 29 May 2014. Hentet 29 May 2014.  Arkiveret 29 May 2014.
    (på ru). Телеграф. 29 May 2014. Hentet 29 May 2014. 
  10. ^ New Ukrainian president will be elected for 5-year term – Constitutional Court. Interfax-Ukraine. 16 May 2014. Hentet 29 May 2014. 
  11. ^ Abram Brown (31. marts 2014). "The Willy Wonka Of Ukraine Is Now The Leading Presidential Candidate". Forbes. Hentet 28. maj 2014. 
  12. ^ "Poroshenko is not going to sell Channel 5 TV". Ukrainian News (Kyiv Post). 23. maj 2010. Hentet 28. maj 2016. 
  13. ^ Brian Bonner (8. marts 2012). "Eight Ukrainians make Forbes magazine's list of world billionaires". 'Kyiv Post'. Hentet 28. maj 2016. 
  14. ^ Vitaliy Sych (30. oktober 2015) (på russisk). Порошенко растет, Ахметов падает – свежий Топ-100 самых богатых украинцев
    (
    dansk: Porosjenko voksede Akhmetov faldt - Frisk top-100 rigeste ukrainere
    ). Novoe Vremia. Hentet 28. maj 2016. 
  15. ^ a b Bundeszentrale für politische Bildung, internettsiden besøkt 8. mars 2014
  16. ^ Ukraine: Speaker Oleksandr Turchynov named interim president. BBC News. 23 February 2014. Hentet 29 March 2014. 
    Ukraine protests timeline. BBC News. 23 February 2014. Hentet 29 March 2014. 
  17. ^ Главная | Центр соціальних та маркетингових досліджень SOCIS. Socis.kiev.ua. Retrieved 28 May 2014.
  18. ^ Klitschko will run for mayor of Kyiv. Interfax-Ukraine. 29 March 2014. Hentet 29 March 2014. 
  19. ^ Klitschko believes only presidential candidate from democratic forces should be Poroshenko. Interfax-Ukraine. 29 March 2014. Hentet 29 March 2014. 
  20. ^ Colin Freeman (29 March 2014). "Petro Poroshenko, the billionaire chocolate baron hoping to become Ukraine's next president". The Daily Telegraph. Hentet 29 March 2014. 
  21. ^ Ukraine: former boxer Vitaliy Klitschko ends presidential bid and backs Poroshenko. Euronews. 29 March 2014. 
  22. ^ Poroshenko ready to sell Roshen if elected president. Interfax-Ukraine. 2 April 2014. Hentet 2 April 2014. 
  23. ^ Question of Ukraine's membership of NATO may split country – Poroshenko. Interfax-Ukraine. 2 April 2014. Hentet 2 April 2014. 
  24. ^ (på pl)Polska Razem czarnym koniem? Mocne słowa Gowina. 12 April 2014. Hentet 14 April 2014. 
  25. ^ Ukraine Election: The Chocolate King Rises. Spiegel Online. 22 May 2014. 
  26. ^ Poroshenko wins presidential election with 54.7% of vote – CEC. Interfax-Ukraine. 29 May 2014. 
  27. ^ a b Poroshenko: 'No negotiations with separatists'. Deutsche Welle. 8 May 2014. 
  28. ^ a b "Poroshenko Declares Victory in Ukraine Presidential Election" (på engelsk). The Wall Street Journal. 25. maj 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  29. ^ a b c d "Ukraine crisis timeline" (på engelsk). BBC News. 30. november 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  30. ^ a b c d e "Poroshenko promises calm 'in hours' amid battle to control Donetsk airport" (på engelsk). The Guardian. 26. maj 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  31. ^ (på engelsk) (PDF)EU & Ukraine 17 April 2014 FACT SHEET. European External Action Service. 17. april 2014. Hentet 29. maj 2016.  Arkiveret 14. maj 2014.
  32. ^ Gutterman, Steve; Polityuk, Pavel (18. marts 2014) (på engelsk). Putin signs Crimea treaty, will not seize other Ukraine regions. Reuters. Hentet 29. maj 2016. 
  33. ^ "In Ukrainian election, chocolate tycoon Poroshenko claims victory" (på engelsk). The Washington Post. 25. maj 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  34. ^ Lukas Alpert (29. maj 2014) (på engelsk). Petro Poroshenko to Be Inaugurated as Ukraine President June 7. The Wall Street Journal. Hentet 29. maj 2016. 
    (på engelsk)Rada decides to hold inauguration of Poroshenko on June 7 at 1000. Interfax-Ukraine. 3. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
    (på engelsk)Poroshenko sworn in as Ukrainian president. Interfax-Ukraine. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  35. ^ a b c d e f g "Ukraine president vows not to give up Crimea" (på engelsk). The Guardian (theguardian.com). 7 juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
    (på engelsk)Ukraine's Poroshenko sworn in and sets out peace plan. BBC News. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
    (på engelsk)Excerpts from Poroshenko's speech. BBC News Online. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
    (på engelsk)Ukraine's President Poroshenko pushes for peace at inauguration. Euronews. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
    (på engelsk)Poroshenko offers escape for rebels but no compromise over weapons. Euronews. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
    "Промова президента України під час церемонії інавгурації. Повний текст (Ukrainsk)
    (
    dansk: Tale af Ukraines præsident under indsættelsen. Fuld tekst)". Ukrayinska Pravda. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016.
     
  36. ^ a b "На інавгурацію Порошенка прибудуть делегації з 56 країн (Ukrainsk)
    (
    dansk: Ved indsættelsen af Porosjenko kommer delegationer fra 56 lande)". Ukrayinska Pravda. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016.
     
  37. ^ (på engelsk)Ukraine: International recognition for President Poroshenko. Euronews. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  38. ^ "Тимошенко: президент Порошенко – потужний фактор стабільності (Ukrainsk)
    (
    dansk: Timosjenko: Præsident Porosjenko - en magtfuld stabilitetsfaktor)". Ukrayinska Pravda. 7. juni 2014. Hentet 29. maj 2016.
     
  39. ^ (på engelsk)Poroshenko doesn't rule out roundtable in Donetsk involving parties to conflict. Interfax-Ukraine. 12 June 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  40. ^ (på engelsk)Poroshenko warns of 'detailed Plan B' if Ukraine ceasefire fails. Al Jazeera. 22. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  41. ^ "Ukraine president vows revenge after 19 soldiers killed in rebel rocket attack" (på engelsk). The Washington Post. 11. juli 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  42. ^ Coynash, Halya (8. december 2014). "Poroshenko grants Belarusian Neo-Nazi Ukrainian citizenship" (på engelsk). Human Rights in Ukraine. Hentet 29. maj 2016. 
  43. ^ "Ukraine's warring parties agree to February 15 ceasefire". France 24. 12. februar 2015, hentet 29. maj 2016 (Engelsk)
  44. ^ "Documents signed in Minsk don't envision federalization, autonomy for Donbas – Poroshenko". Interfax-Ukraine. 12. februar 2015, hentet 29 maj 2016 (Engelsk).
  45. ^ a b (på engelsk)Amendments to Ukraine's Constitution to be tabled in parliament this week – Poroshenko. Interfax-Ukraine. 16 June 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  46. ^ (på engelsk)Poroshenko suggests granting status of regions to Crimea, Kyiv, Sevastopol, creating new political subdivision of 'community'. Interfax-Ukraine. 26. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  47. ^ (på engelsk)Authorities in Ukrainian regions may be allowed to determine status of national minority languages. Interfax-Ukraine. 26. juni 2014. Hentet 29. maj 2016. 
  48. ^ a b (på engelsk)Ukrainian president proposes to appoint representatives to regions. Interfax-Ukraine. 26 June 2014. Hentet 29. maj 2014. 
  49. ^ (på engelsk)Ukraine's Poroshenko names new defence chiefs in shake-up. Reuters. 3. juli 2014. Hentet 26 June 2014. 
  50. ^ Polityuk, Pavel; Prentice, Alessandra (4 April 2016). Ukraine's Poroshenko defends record after Panama leaks. Reuters. Hentet 7 April 2016. 
  51. ^ "Ukraine's leader set up secret offshore firm as battle raged with Russia". Guardian. 4 April 2016. Hentet 7 April 2016. 
  52. ^ "Panama Papers: Ukraine President Poroshenko denies tax claims". BBC News. 4 April 2016. Hentet 7 April 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Ukraines præsident
2014-
Efterfølgende:
Oleksandr Turtjinov
2014-2014
fungerende
sidende