Kharkiv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kharkiv
ukrainsk: Харків, tr. Kharkiv
russisk: Харьков, tr. Kharkov
Byflag Byvåben
Прапор Харкова.gif
Kharkiv-town-herb.svg
Kharkov oblsovet EN.jpg
Panoramaudsigt over Kharkiv
Overblik
Land: Ukraine Ukraine
Borgmester: Hennadij Kernes
Oblast: Kharkiv oblast Kharkiv
Grundlagt: 1653[1]
Bystatus: 1669
Postnr.: 61001—61499
Demografi
Kharkiv: 1.443.440[2](2013)
 - Areal: 350 km²
 - Befolkningstæthed: 4.500 pr. km²
Kharkiv anslået: Stigning 1.452.887(2015)
Kharkiv storbyområde: 1.732.400
Tidszone: UTC +2 (EET)
Sommertid: UTC +3 (EEST)
Højde m.o.h.: 152 m
Hjemmeside: www.city.kharkov.ua/en
Oversigtskort

Koordinater: 50°0′N 36°13′E / 50.000°N 36.217°Ø / 50.000; 36.217

Kharkiv (ukrainsk: Харків tr. Kharkiv, russisk: Харьков tr. Kharkov) er den næststørste by i Ukraine med 1.452.887(2015) indbyggere. Byen ligger i den nordøstligste del af landet.

Kharkiv, der blev grundlagt i 1654, var et vigtigt center for ukrainsk kultur i det Russiske Kejserrige og den største by i det historiske område Slobozjansjtjina. Kharkiv var den første by i Ukraine, der anerkendte sovjetmagten i december 1917 og blev den første hovedstad i Ukrainske SSR indtil januar 1935 hvorefter hovedstaden blev flyttet til Kijev. Kharkiv er det administrative centrum for Kharkiv oblast og den omkringliggende Kharkiv rajon.

Kharkiv er et vigtigt kulturelt, videnskabeligt, uddannelsesmæssigt, transport og industrielt center i Ukraine, med 60 videnskabelige institutter, 30 højere læreanstalter, 6 museer, 7 teatre og 80 biblioteker. Industrien i Kharkiv er primært maskinindustri og elektronikindustri. Der er hundreder af industrivirksomheder i byen. Blandt dem er globalt vigtige industrier som Kharkovskoje maskinbygnings og designbureau (panserede køretøjer), Malysjeva tankfabrik (tanks), Khartron (styresystemer til interkontinentale missiler og atomkraftværker) og Turboatom (tubiner til termiskekraftværker og vandkraftværker).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen blev grundlagt som en fæstning for at forsvare det Russiske Kejserriges sydlige grænser i 1653[1] (andre kilder opgiver 1630[3]). Det omkringliggende Sloboda Ukraine, tidligere en del af den såkaldte vildmark havde været befolket af flygtede ukrainske bønder og kosakker siden Den polsk-litauiske realunion. Russiske tropper var stationeret i området som forsvar mod indtrængende, røveriske Krimtatarer.

Med erobringen Nyrusland og flytning af grænserne mod syd mistede Kharkiv i slutningen af 1700-tallet betydningen som fæstning og udviklede sig til et center for handel og håndværk og blev hovedstad i Slobodsko-Ukrainskaja guvernement i 1765.

I 1805 blev Kharkov Universitet åbnet med blandt andet 28 ​​tyske lektorer og professorer. I forbindelse med tilslutning til jernbanenettet i 1869 og indledningen af ​​udvindingen af kul og jernmalm blev Kharkiv i slutningen af ​​1800-tallet et vigtigt industrielt center. I 1906 blev Kharkivs sporvognnet sat i drift.

Under borgerkrigen 1917-1920 foregik voldsomme kampe i byen. I januar 1918 blev den første ukrainske sovjetkongres afholdt i Kharkiv. Kongressen udråbte Ukraine som en socialistisk sovjetrepublik og Kharkiv blev republikkens første hovedstad, som byen var frem til 1934. I 1917 havde byen 279.000 indbyggere og i 1939 833.000[4] indbyggere.

I foråret 1933 var Kharkiv var et af de områder, der var særlig berørt af Holodomor, en hungerkatastrofe, der forårsagedes af den fejlslage høst i både 1932 og 1933. I 1934 blev Kijev hovedstad i den ukrainske sovjetiske republik, men Kharkiv forblev et vigtigt politisk, økonomisk og kulturelt center.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Kharkiv er den næststørste by i Ukraine efter hovedstaden Kiev,[5] og havde ifølge den ukrainske folketælling fra 2001 et indbyggertal på 1.470.000 faste indbyggere.[6] Kharkiv er kosmopolitisk by med hjemsted for 111 nationaliteter.[7]

Siden Ukraines uafhængighed er indbyggertallet i Kharkiv faldet i mere end 20 år (1992 til 2012) for første gang i fredstid. På 16 år faldt indbyggertallet med 168.000 personer (fra 1.621.600 i 1992 til 1.453.100 i 2008).[8]

Andelen af ukrainere i byen var ved folketællingen i 1989 50.38%, allerede ved folketællingen i 2001 var tallet steget til 60.99%.[9]

Den 1. januar 2015 havde Kharkiv 1.452.900[10] indbyggere, 1 juni 2015 havde byen 1.450.052[11] indbyggere.

National sammensætning og modersmål[redigér | redigér wikikode]

Nationale sammensætning i Kharkiv
i 1939, в тыс. человек[4]

Ukrainere 403.606 (48,5 %)
Russere 274.173 (29,7 %)
Jøder 130.250 (15,6 %)
Polakker 4,613 (0,55 %)
Hviderussere 4,193 (0,5 %)
Armeniere 4.056 (0,49 %)
Tatarer 2.824 (0,34 %)
Tyskere 2.116 (0,25 %)
Andre 7.082 (0,85 %)
Ialt 832.913
Folketællinger siden 1926
opdelt på modersmål:
Ukrainere Russere Jøder
1926  38,6 %  37,2 %  19,5 %
1939  48,5 %  32,9 %  15,6 %
1959  48,4 %  36,1 %  8,7 %
1989  50,4 %  42,0 %  3,0 %
2001  62,0 %  33,0 %  0,7 %

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kharkiv har venskabsbyforbindelse med 20 byer:[12]

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 «Описания Харьковского наместничества конца XVIII века». (Второе описание — 1787 года). К: Наукова думка, 1991, с. 124
  2. Det centrale statistiske kontor i Kharkiv
  3. «Описание городов и знатных местечек в провинциях Слободской губернии в 1767—1773 годах». 1 глава: «Хроногеографическое описание г. Харькова (1767 года)». Губернская канцелярия, затем архив Харьковского Императорского университета. Цитируется по: «Харьковский сборник. Литературно-научное приложение к “Харьковскому календарю” на 1887 г.» Харьков: 1887. Стр. 256—258
  4. 4,0 4,1 Государственный архив Харьковской области. Ф. Р-2982, оп. 2, дело 16, стр. 53-54
  5. "Results / General results of the census / Number of cities". 2001 Ukrainian Census. Hentet August 28, 2006.  Arkiveret 2006-01-09.
  6. Результаты Всеукраинской переписи населения 2001 года
  7. Kharkovskije izvestija nummer 34, 19. marts 2009, side 2
  8. Население Харькова: названы точные цифры. «Вечерний Харьков», 20 ноября 2008
  9. Украинцы в этническому составе городского населения: по материалам переписей 1989 и 2001 годов. (на украинском языке)
  10. Чисельність населення Харківської області на 1 січня 2015 року.  // Экспресс-выпуски Харьковстата
  11. Чисельність населення Харківської області на 1 червня 2015 року (01.06.2015) // Экспресс-выпуски Харьковстата
  12. 12,0 12,1 Міста-побратими – Харківська міська рада (Ukrainsk)
  13. Чорногорське місто Цетіньє стало партнером Харкова(Ukrainsk)
  14. Харків і Газіантеп - міста-побратими(Ukrainsk)
  15. Харків і Варшава стали містами-побратимами (Ukrainsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Ukraines geografi Stub
Denne artikel om Ukraines geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi