Kharkiv
| Kharkiv ukrainsk: Харків, tr. Kharkiv russisk: Харьков, tr. Kharkov | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Ukraine | ||||
| Borgmester |
Ihor Terekhov  | ||||
| Oblast |
 Kharkiv | ||||
| Rajon |
 Kharkiv | ||||
| Grundlagt |
1653[1] Bystatus: 1669 | ||||
| Postnr. |
61000–61499 | ||||
| Telefonkode |
572 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) |
ХА | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
1.433.886 (2021)[2] | ||||
| - Areal | 350 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 4.097 pr. km² | ||||
| Kharkiv storbyområde | 1.732.400 | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone |
UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||||
| Højde m.o.h. |
152 m | ||||
| Hjemmeside | www.city.kharkov.ua | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Kharkiv Kharkivs beliggenhed i Ukraine 49°59′33″N 36°13′52″Ø / 49.9925°N 36.2311°ØKoordinater: 49°59′33″N 36°13′52″Ø / 49.9925°N 36.2311°Ø | |||||
Kharkiv (ukrainsk: Харків tr. Kharkiv, russisk: Харьков tr. Kharkov) er den næststørste by i Ukraine med 1.433.886 (2021)[2] indbyggere. Byen ligger i den nordøstligste del af landet.
Kharkiv, der blev grundlagt i 1654, var et vigtigt center for ukrainsk kultur i det Russiske Kejserrige og den største by i det historiske område Slobozjansjtjina, også kaldet Sloboda Ukraine. Kharkiv var den første by i Ukraine, der anerkendte sovjetmagten i december 1917 og blev den første hovedstad i Ukrainske SSR og forblev således ind til januar 1935, hvorefter hovedstaden blev flyttet til Kijev. Kharkiv er det administrative centrum for Kharkiv oblast og den omkringliggende Kharkiv rajon.
Kharkiv er et vigtigt kulturelt, videnskabeligt, uddannelsesmæssigt, transport og industrielt center i Ukraine, med 60 videnskabelige institutter, 30 højere læreanstalter, 6 museer, 7 teatre og 80 biblioteker. Industrien i Kharkiv er primært maskinindustri og elektronikindustri. Der er hundreder af industrivirksomheder i byen. Blandt dem er globalt vigtige industrier som Kharkovskoje maskinbygnings og designbureau (panserede køretøjer), Malysjeva tankfabrik (kampvogne), Khartron (styresystemer til interkontinentale missiler og atomkraftværker) og Turboatom (tubiner til termiske kraftværker og vandkraftværker).
Kharkiv er den by der i Ukraine har flest internationale studerende.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Byen blev grundlagt som en fæstning for at forsvare det Russiske Kejserriges sydlige grænser i 1653[1] (andre kilder opgiver 1630[3]). Det omkringliggende Sloboda Ukraine, tidligere en del af den såkaldte vildmark havde været befolket af flygtede ukrainske bønder og kosakker siden Den polsk-litauiske realunion. Russiske tropper var stationeret i området som forsvar mod indtrængende, røveriske Krimtatarer.
Med erobringen af Novorossija (Nyrusland) og flytning af grænserne mod syd mistede Kharkiv i slutningen af 1700-tallet betydningen som fæstning og udviklede sig til et center for handel og håndværk og blev hovedstad i Slobodsko-Ukrainskaja guvernement i 1765.
I 1805 blev Kharkov Universitet åbnet med blandt andet 28 tyske lektorer og professorer. I forbindelse med tilslutning til jernbanenettet i 1869 og indledningen af udvindingen af kul og jernmalm blev Kharkiv i slutningen af 1800-tallet et vigtigt industrielt center. I 1906 blev Kharkivs sporvognnet sat i drift.
Under borgerkrigen 1917-1920 foregik voldsomme kampe i byen. I januar 1918 blev den første ukrainske sovjetkongres afholdt i Kharkiv. Kongressen udråbte Ukraine som en socialistisk sovjetrepublik og Kharkiv blev republikkens første hovedstad, som byen var frem til 1934. I 1917 havde byen 279.000 indbyggere og i 1939 833.000[4] indbyggere.
I foråret 1933 var Kharkiv et af de områder, der var særlig berørt af Holodomor, en hungerkatastrofe, der forårsagedes af den fejlslagne høst i både 1932 og 1933. I 1934 blev Kijev hovedstad i den ukrainske sovjetiske republik, men Kharkiv forblev et vigtigt politisk, økonomisk og kulturelt center.
Under 2. verdenskrig blev Kharkiv ramt af store skader. Inden den tyske hær rykkede frem mod byen blev flere af industrierne og institutionerne demonteret og over 400 000 af indbyggerne blev evakueret mod øst. Jernbanespor, kraftværker, vandledninger og andre installationer sprængtes af de sovjetiske tropper. De tysk tropper indtog byen den 25. oktober 1941, hvorefter byen blev en frontzone.
Den Røde Hær overtog Kharkiv den 16. februar 1943, holdt den til den 15. marts og fik permanent kontrol den 23. august samme år. Befolkningen bestod da af mellem 160 000 og 192 000 indbyggere. Genopbygningen af byen indledtes direkte efter den anden verdenskrig.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 opstod der nye organisationer indenfor kultur- og uddannelsessektorerne. I og med at planøkonomien ophørte formindskedes støtten til den statslige industri og leverancerne fra de tidligere sovjetrepublikker blev afbrudt, hvilket Kharkiv blev hårdt ramt af, da byen havde en stor militærindustri. En omstilling af industrien til civil produktion genomførtes og industrisektorerne kunne langsomt gendannes og servicesektorerne ekspanderede gennem individuelle initiativer. Kharkiv kom også til at blive en ledende by indenfor den ukrainske banksektor.
Demografi[redigér | rediger kildetekst]
Kharkiv er den næststørste by i Ukraine efter hovedstaden Kiev,[5] og havde ifølge den ukrainske folketælling fra 2001 et indbyggertal på 1.470.000 faste indbyggere.[6] Kharkiv er kosmopolitisk by med hjemsted for 111 nationaliteter.[7]
Siden Ukraines uafhængighed er indbyggertallet i Kharkiv faldet i mere end 20 år (1992 til 2012) for første gang i fredstid. På 16 år faldt indbyggertallet med 168.000 personer (fra 1.621.600 i 1992 til 1.453.100 i 2008).[8]
Andelen af ukrainere i byen var ved folketællingen i 1989 50.38%, allerede ved folketællingen i 2001 var tallet steget til 60.99%.[9]
Den 1. januar 2015 havde Kharkiv 1.452.900[10] indbyggere, 1 juni 2015 havde byen 1.450.052[11] indbyggere.
National sammensætning og modersmål[redigér | rediger kildetekst]
Nationale sammensætning i Kharkiv
i 1939, в тыс. человек[4]
| Ukrainere | 403.606 | (48,5 %) |
| Russere | 274.173 | (29,7 %) |
| Jøder | 130.250 | (15,6 %) |
| Polakker | 4,613 | (0,55 %) |
| Hviderussere | 4,193 | (0,5 %) |
| Armeniere | 4.056 | (0,49 %) |
| Tatarer | 2.824 | (0,34 %) |
| Tyskere | 2.116 | (0,25 %) |
| Andre | 7.082 | (0,85 %) |
| I alt | 832.913 |
| Ukrainere | Russere | Jøder | |
| 1926 | 38,6 % | 37,2 % | 19,5 % |
| 1939 | 48,5 % | 32,9 % | 15,6 % |
| 1959 | 48,4 % | 36,1 % | 8,7 % |
| 1989 | 50,4 % | 42,0 % | 3,0 % |
| 2001 | 62,0 % | 33,0 % | 0,7 % |
Sport[redigér | rediger kildetekst]
I 2009 blev den internationale historiske kampkonkurrence Battle of the Nations afholdt for første gang i Kharkiv.
Personer fra Kharkiv[redigér | rediger kildetekst]
- Eugen Schauman († 1904), finsk politisk attentator.
- Otto Struve († 1963), astronom
- Nikolaj Barabašov († 1971), astronom
- Pavel Batitski († 1984), Sovjetunionens Helt, bøddelen som henrettede Lavrentij Berija[12][13][14][15]
- Tamara Press, olympisk mester for Sovjetunionen († 2021)[16]
- Justine Pasek (1979-), polsk-panamansk Miss Universe
Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]
Kharkiv har venskabsbyforbindelse med 20 byer:[17]
|
|
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
Udsigt over floden i Kharkiv
Drobiskij-mindesmærket for de op imod 16.000, der blev dræbt af nazistiske tropper under 2. verdenskrig
Født i Kharkiv, Justine Pasek (Miss Universe i 2002)
_04.jpg)
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b «Описания Харьковского наместничества конца XVIII века». (Второе описание — 1787 года). К: Naukova dumka, 1991, с. 124
- ^ a b database.ukrcensus.gov.ua (fra Wikidata).
- ^ «Описание городов и знатных местечек в провинциях Слободской губернии в 1767—1773 годах». 1 глава: «Хроногеографическое описание г. Харькова (1767 года)». Губернская канцелярия, затем архив Kharkov keserlige universitet. Цитируется по: «Харьковский сборник. Литературно-научное приложение к “Харьковскому календарю” на 1887 г.» Харьков: 1887. Стр. 256—258
- ^ a b Государственный архив Харьковской области. Ф. Р-2982, оп. 2, дело 16, стр. 53-54
- ^ "Results / General results of the census / Number of cities". 2001 Ukrainian Census. Arkiveret fra originalen 9. januar 2006. Hentet 28. august 2006.
- ^ Результаты Всеукраинской переписи населения 2001 года
- ^ Kharkovskije izvestija nummer 34, 19. marts 2009, side 2
- ^ Население Харькова: названы точные цифры. "Vetjernij Kharkov", 20. november 2008
- ^ Украинцы в этническому составе городского населения: по материалам переписей 1989 и 2001 годов. (на украинском языке)
- ^ "Чисельність населення Харківської області на 1 січня 2015 року". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 15. august 2015. // Экспресс-выпуски Харьковстата Arkiveret 27. april 2015 hos Wayback Machine
- ^ Чисельність населення Харківської області на 1 червня 2015 року Arkiveret 12. februar 2021 hos Wayback Machine (01.06.2015) // Экспресс-выпуски Харьковстата Arkiveret 27. april 2015 hos Wayback Machine
- ^ Khrushchev, Nikita Sergeevich; Khrushchev, Serge (2004). Memoirs of Nikita Khrushchev (engelsk). Penn State Press. s. 201. ISBN 9780271028613.
- ^ Brackman, Roman (2001). The Secret File of Joseph Stalin: A Hidden Life (engelsk). Psychology Press. s. 402. ISBN 9780714650500.
- ^ Skabelon:Ruheroes
- ^ Лаврентия Берию в 1953 году расстрелял лично советский маршал
- ^ https://www.vg.no/sport/friidrett/i/41kwea/omdiskutert-sovjetisk-ol-helt-er-doed
- ^ a b Міста-побратими – Харківська міська рада (ukrainsk)
- ^ Чорногорське місто Цетіньє стало партнером Харкова(ukrainsk)
- ^ Харків і Газіантеп - міста-побратими(ukrainsk)
- ^ Харків і Варшава стали містами-побратимами (ukrainsk)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||||||||||||||
| ||||||||
|