Ommel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ommel
Ommel Ærø.2.jpg
Kleven havn med Ommel i baggrunden
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Ærø Kommune
Sogn Marstal Sogn
Postnr. 5960 Marstal
Demografi
Ommel by 283[1] (2019)
Kommunen 6.058[1] (2019)
 - Areal 90,45 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.aeroekommune.dk

Koordinater: 54°52′22″N 10°29′17″Ø / 54.87278°N 10.48806°Ø / 54.87278; 10.48806 Ommel er en landsbyÆrø med 283 indbyggere (2019)[1]. Ommel er beliggende i Marstal Sogn ca. tre kilometer nordvest for Marstal. Byen tilhører Ærø Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Ommel har mange smalle gader med gamle huse. Det tidligere missionshus er nu beboerhus. Der er kro og sportsplads og kun nogle få erhvervs-virksomheder. Nord for Ommel ligger næsset Ommelshoved og mod øst øen Halmø.

Byen ligger på en halvø med havnene Kleven ved fjorden Kløven og Strandbyen ved Halmø Sund, hvorfra der tidligere blev drevet søfart og fiskeri. I dag benyttes havnene især af lystfartøjer. Byen fremtræder med sin sluttede bebyggelse og krogede gader som en kompakt landsby.

Ommel Kirke er den yngste af de ærøske kirker. Den blev indviet 6. maj 1894 og tegnet af arkitekt N. Jacobsen, Odense. Kirken er opført som filialkirke til Marstal Kirke og ligger i det åbne landskab ud mod ø-havet midt mellem Kragnæs og Ommel overfor den daværende skole for disse to landsbyer. Den er opført i rundbuestil af røde teglsten og består af skib med tøndehvælv af træ, kor med tresidet afslutning og tårn. Alterparti med udskåret kors. Der har aldrig været kirkegård om kirken. Kirken blev bygget som folkekirkens synslige nærvær i et området af sognet, der var præget af vækkelse. Nogle år før kirken blev bygget, blev missionshuset Bethania bygget i Ommel. Det er nu beboerhus.

Ommels havne[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 1700-tallet begyndte enkelte både og mindre fartøjer at være hjemmehørende i Ommel, da en del af marstallerjagterne ejedes af folk fra Ommel. Landsbyen var ikke længere kun en bondeby, den var også blevet en skipper-by. Sætteskipperne i Ommel byggede 1850 havnen i Kleven og man indgik en overenskomst med Marstal Havne-kommission, der fritog skipperne fra Ommel og Kragnæs for at betale vareafgift til Marstal Havn, hvis man ikke lossede eller lastede i Marstal. I vinteren 1857 – byggede man udenfor Kleven havn 7 stenkar. som var beregnet til at brække isen, hvis der skulle komme skruninger. Stenhøjene er i dag fredede.

I 1850'erne blev kogehuset bygget, som senere blev brugt som redskabsrum for fiskerne. Et kogehus var et sted, hvor træskibenes kokke søgte hen, fordi brandfaren om bord var for stor til at lave mad. 2013 blev kogehuset renoveret.

Omkring 1870 var ca. 60 skibe hjemmehørende i havnen. Fra 1903 til 1934 sejlede motorbåden "Svanen" dagligt ture med passagerer og fragt fra havnen til Ærøskøbing.

Omkring 1926 blev havnen overvejende benyttet til lodsning af kul, tørv og mursten. 1961 blev trafikhavnen nedlagt. og har siden fungeret som lystbåd og museumshavn, med ca. 40 fastliggende fartøjer og med plads til gæstebåde. Der er en primitiv teltplads og et klubhus med toilet- og badefaciliteter. Havnen er et naturligt samlingspunkt for beboerne i Ommel og for turisterne. Kleven Bådelaugs medlemmer står for driften og vedligeholdelsen af havnen.

I 1945 byggede Ommels jolleejere en mole. 1955 opførte man næste mole. Havnen har altid været drevet af frivillig arbejdskraft og initiativ. Lystbådehavnen har plads til ca. 40 både.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stedet er nævnt første gang 1486 som Ommel er nævnt første gang 1486 i formen Ommel. Sandsynligvis er ordet dannet ved en sammensætning af de to navneord ’om’, der betyder tone, klan og ’wal(l)’, der betyder kilde.

Ca. 1890 blev missionshuset Bethania opført. 1988 blev huset omdannet til beboerhus.

1900 var der i byen ca. 100 Huse og indbyggerne var overvejende sømænd og fiskere.

Fra 1914-1969 var der skole i Ommel.

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn