Opatija

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opatija
Byflag
Zastava Opatije.svg
Opatija view.jpg
Strandpromenaden i Opatija
Overblik
Land: Kroatien Kroatien
Borgmester: Ivo Dujmić (2009-) (SDP)[1]
Kommune: Grad Opatija
Distrikt: Primorje-Gorski Kotar
Postnr.: 51 410
Demografi
By: 6.657 (2011)
Kommune: 11.659[2] (2011)
Tidszone: UTC +1 (CET)
Højde m.o.h.: 0 m
Hjemmeside: [http://www.opatija.hr www.opatija.hr]
Oversigtskort


Koordinater: 45°20′N 14°18′E / 45.333°N 14.300°Ø / 45.333; 14.300

Opatija (udtales [ɔpǎtija]; italiensk: Abbazia; ungarsk: Abbázia) er en badeby ved Kvarnerbugten i Adriaterhavet på halvøen Istrien i det nordvestlige Kroatien ved den Kroatiske Riviera. Byen har ca. 6.650 indbyggere og ligger 14 km vest for Kroatiens tredjestørste by Rijeka. Byen er en af de ældste turistbyer i Kroatien.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Opatija ligger ved Kvarnerbugten ved foden af bjerget Učka med toppen Vojak i 1401 m højde. Opatija ligger 90 km fra Trieste med jernbane og 82 km fra Pula ad landevejen. Det er en populær turistby både sommer og vinter med gennemsnitlige temperaturer på 10 °C om vinteren og 25 °C om sommeren. Opatija er omgivet af skove med Laurbærtræer. Kyststrækningen både nord og syd for Opatija er smuk og bjergrig.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Området var før romertiden beboet af stammen Liburni i det daværende Illyrien. I romertiden lå der flere patriciervillaer i tilknytning til byen Castrum Laureana, som i dag hedder Lovran.

I 1300-tallet opførtes benediktinerklosteret Sankt Jakob. Det omtales første gang 1453 og omkring det vokser en lille by op. Byen får navnet, Opatija, som betyder kloster på kroatisk. Idag står Sankt Jakobs kirken (Opatija Svetog Jakova), hvor klosteret tidligere lå.

Turismen i byen begyndte, da den velhavende købmand Iginio Scarpa (1794–1866) fra Rijeka i 1844 opførte sommerboligen Villa Angiolina, som blev opkaldt efter hans kone, der var død i en ung alder. Huset blev omgivet af en park med en bred vifte af eksotiske planter.

Et østrigske jernbaneselskab åbnede 1873 en jernbane fra Pivka til Rijeka, med stop undervejs i Matulji, kun 5 km fra Opatija. Det fik en afgørende rolle for byen som badeby.

Efter nogle år voksede Opatijas popularitet hos det østrig-ungarnske hof og flere prominente personer besøgte byen. I begyndelsen af 1880-erne blev der opført en række store hoteller, kroer, villaer, sommerhuse, sanatorier, pavilloner, svømmebassiner, promenader og parker. Det første hotel, Hotel Quarnero (nu Hotel Kvarner) blev bygget 1884 og året efter opførtes Hotel Imperial, som blev navngivet af den østrig-ungarnske kronprinsesse Stephanie.

Heinrich von Littrow stiftede 1886 sejlklubben "Union Yacht Club Quarnero" i Opatija. Det var den første sejlklub ved Adriaterhavet. Den østrig-ungarnske regering udnævnte 1889 Opatija til at være den første klimatiske badeby ved Adriaterhavet. Efter hotellerne var færdige, så begyndte opførelsen af villaer til de mere krævende gæster. Den første Villa, "Amalia", blev opført 1890, som et anneks til Hotel Kvarner.

Opatijas første guidebog Abbazia, Idylle von der Adria (Opatija, idyllen ved Adriaterhavet) udkom 1883 i Wien. Samme år udkom Abbazia und seine Umgebung (Opatija og dens omgivelser) af Noe Heinrich, som i 1884 udgav Tagebuch aus Abbazia (Dagbog fra Opatija). Joseph Rable skrev Curort und Seebad Abbazia (Kur- og badebyen Opatija), og endelig skrev Peter von Radics en guidebog, som fik titlen Abbazia (Opatija).

kongeligt besøg i Villa Angiolina

Adelen og mange kronede hoveder fra hele Europa og den øvre middelklasse gjorde byen til en velkendt international badeby. Den 29. marts 1894 var kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn og den tyske kejser Wilhelm 2. i Opatija. Flere aristokratiske gæster var kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn, den tyske kejserinde Augusta Viktoria, den rumænske kong Carol I. og hans dronning Elisabeth af Wied, den græske konge Georg I, som tillige var dansk prins og søn af den senere danske konge Christian 9., kongen af Sachsen Albert af Sachsen, Arvestorhertug Vilhelm 4. af Luxembourg og Nikola 1. af Montenegro.

Historiske indbyggertal
for Opatija Kommune
År Bef.tal ±%
1880 4.775 —    
1890 5.994 +25.5%
1900 8.430 +40.6%
1910 11.825 +40.3%
1921 9.625 −18.6%
1931 11.865 +23.3%
1948 10.098 −14.9%
1953 9.920 −1.8%
1961 11.154 +12.4%
1971 12.242 +9.8%
1981 13.614 +11.2%
1991 13.566 −0.4%
2001 12.719 −6.2%
2011 11.659 −8.3%
Kilde: Naselja i stanovništvo Republike Hrvatske 1857–2001, DZS, Zagreb, 2005

Med sin rigdom af arkitektur i den historicisme stil er Opatija det betydeligste eksempel på et fashionabelt badested, og hermed perlen langs den østrigske riviera.[4] Arkitekturen i mange hoteller, kroer og villaer bærer præg af forskellige historiske neo-stilarter med isolerede eksempler på Jugendstil.

Ved århundedeskiftet 1899-1900 var Opatija en af de mest populære badebyer ved Middelhavet. Kejser Franz Joseph 1. opførte en villa, hvor han tilbragte flere måneder hver vinter.

Badegæster i Opatija (1911)

I 1908 blev der oprettet en elektrisk sporvognslinje fra banegården ved Matulji gennem Opatija til Lovran. Samme år påbegyndte man opførelsen af enklere og billigere boliger for at give andre sociale lag mulighed for at holde ferie i byen. Der var et omfattende program med konkurrencer i svømning, roning, fægtning, pistolskydning og sejlbådsregatta. Der var koncerter og udflugter med dampskib til kystnære byer og større øer.

Turistplakat for Opatija (1911)

1912 blev der afholdt en skakturnering i Opatija. Turneringen var tilegnet kongegambit og under turneringen blev der spillet et særligt forsvar Abbazia forsvaret, som blev opkaldt efter byen.

Under 1. verdenskrig blev Hotel Icicii brugt som militær hospital. Her ses billeder fra hospitalet: [1]

I 1920 blev Opatija overdraget til Italien. To år senere, hvor italiensk fascisme vinder frem, begyndte den italienske regering at tvinge befolkningen til at acceptere italienske normer og traditioner. De fleste af de offentlige stillinger blev tildelt italiensk-talende borgere. Den øverste etage af Villa Amalia blev bygget i 1930, og bygningen blev renoveret for at blive sommerresidens for kongeslægten Huset Savoyen.

I 1947 blev Opatija overdraget til Jugoslavien. De fleste af den italiensk-talende befolkning, hvis andel var steget væsentligt i de seneste år, emigrerede til Italien. I 1963 blev Hotel Adriatic opført med Andrija Cicin-Sain som arkitekt. Det var det første nybyggede hotel siden den østrig-ungarske æra. Omtrent på samme tid blev Villa Rosalia ombygget og åbnet som "Casino Rosalia". Det var det første casino i Østeuropa. I 1981 opførtes hotel "Admiral" og marinaen blev færdiggjort.

Efter Jugoslaviens opløsning, som begyndte i 1991, blev byen en del af Kroatien.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Udover folkeskoler har byen et gymnasium, en handelsskole, en hotel- og turismeskole og en restaurantskole. Endelig har Rijekas universitet et fakultet i byen for turisme og gæstfrihed.[5]

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Sankt Jakobs kirken (Opatija Svetoga Jakova)[redigér | redigér wikikode]

Sankt Jakobs kirke

Kirken ligger i parken Park Svetog Jakova eller Sankt Jakobs Park. Den er bygget i 1506 og udvidet i 1937 og står på det samme sted hvor klosteret lå.

Villa Angiolina[redigér | redigér wikikode]

Villa Angiolina blev opført 1844 af Iginio Scarpa. Villaen er nu et museum. Villa Angiolina havde besøg af mange prominente gæster.

Statuen ”Jomfruen med mågen”[redigér | redigér wikikode]

Statuen "Jomfruen med mågen"

Statuen af Zvonko Car (1956) er nu blevet et symbol for Opatija. Den blev opstillet for at promovere en kunstpavillion.

Angiolinaparken[redigér | redigér wikikode]

Byparken Angiolina har mange eksotiske planter fra hele verden. Parken har været fredet siden 1968. Lige ved siden af Hotel Imperial står statuen Springvandet - Helios og Selena, af den østrigske kunstner Hans Rathautsky fra 1889.

Strandpromenaden[redigér | redigér wikikode]

Der er en 12 km lang promenade langs hele rivieraen fra Volosko gennem Opatija til Lovran. Den blev færdig 1911 og den er opkaldt efter kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn. Gennem skoven er der en 7 km lang vandresti "Šetalište Carmen Sylve". Vandrestien er opkaldt efter den rumænske dronning Elisabeth af Wied, som mest var kendt under hendes litterære pseudonym "Carmen Sylva".

Jomfru Maria Bebudelseskirke (Marijina Navještenja)[redigér | redigér wikikode]

Den neoromanske kirke med sin markante grønne kuppel, blev opført 1906 med Karl Seidl som arkitekt.

Blå Flag[redigér | redigér wikikode]

Lido stranden med byen i baggrunden

I juni 2007 fik flere af Opatijas strande det Blå Flag, som kun gives når fastlagte krav i forbindelse med vandkvalitet, sikkerhed, service og miljøinformation er opfyldt:

  • Plaža Slatina: er med næsten 2 ha er Opatijas største strand, og den ligger ved byens centrum.
  • Plaža Tomasevac: ligger i nærheden af hotel Ambasador og består dels af sand og dels af stenplateauer.
  • Plaža Lido: ligger i nærheden af parken ved Villa Angiolina.

Slatinagaden med stjerner for de berømte personer[redigér | redigér wikikode]

Stjerne i fortovet til ære for Nikola Tesla

Kroatiens berømte personer har fået en stjerne med deres navn lagt ned i fortovet på Slatina-gaden: Ivo Robić, Janica Kostelić, Dražen Petrović, Krešimir Ćosić, Oliver Dragojević, Miroslav Krleža, Dragutin Tadijanović, Miroslav Radman og Nikola Tesla.

Sport[redigér | redigér wikikode]

I den østlige ende af byen lå Racerbanen Preluk som blev benyttet 1939-1977. Banen var en del af de offentlige veje, som blev spærret af under løbene. Banen var en ud af 12 racerbaner, der i 1977 blev brugt til afviklingen af verdensmesterskaberne i motorcykelrace.

Filmlokationer[redigér | redigér wikikode]

Flere scener til filmen "The Legacy Run" [6] er blevet optaget i Opatija.

Bemærkelsesværdige personer[redigér | redigér wikikode]

Bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Andre personer med relation til byen[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Carl Schubert: Der Park von Abbazia, Hartleben, Wien 1894.
  • Amir Muzur: Opatija-Abbazia. Spaziergang durch Raum und Zeit, Grafika Zambelli, Rijeka / Opatija 2000, ISBN 978-95-3981-003-8.
  • Boris Zakosek: Schönheit, Trauer und Profite, in: Miljenko Majnaric (Hrsg): Opatija, Tetraksis, Zagreb 2005, ISBN 953-95048-0-5.
  • Der Spiegel: Gleich ums Eck. Österreicher entdecken das alte Seebad Opatija neu af Marion Kraske (2007, nr. 28, side 128)
  • Renate Basch-Ritter: Zu Kaisers Zeiten, in: Holleis Hotels (Hrsg): Opatija-Riviera, Salzburg 2008.

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Søsterbyer[redigér | redigér wikikode]

Opatija er søsterby med:[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (på kroatisk)Grad Opatija • Gradonačelnik. Hentet 10. september 2016. 
  2. ^ (på kroatisk)Popis stanovništva 2011.. Hentet 10. september 2016. 
  3. ^ (på engelsk)1911 Encyclopædia Britannica. Hentet 11. september 2016. 
  4. ^ Alfred Niel, Die k.u.k. Riviera. Von Abbazia bis Grado. Graz, 1981, S. 32
  5. ^ (på engelsk)Fakultetet for turisme og gæstfrihed.. Hentet 11. september 2016. 
  6. ^ The Legacy Run. 1 January 2000. 
  7. ^ Opatija's Twin towns — Sister cities. © 2004–2011 Opatija.net. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]