Oprangering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ved oprangering forstås den måde, sporbundet materiel, f.eks. jernbanevogne eller sporvogne er kombineret på i et tog. Rangering betegner processen med sammensætning af et tog, hvorimod oprangeringen er produktet af rangeringen, det færdige tog.

Jernbanedrift[redigér | rediger kildetekst]

Inden for jernbanedrift opereres bl.a. med følgende enheder i oprangering af tog.

  • Lokomotiv, der rummer motor og førerhus.
  • Motorvogn, der ud over motor og førerrum rummer passagerafsnit.
  • Styrevogn, der rummer førerrum og passagerafsnit, men ikke motor.
  • Personvogn, i motorvognstog oftest benævnt mellemvogn, der alene rummer passagerafsnit.
  • Godsvogn (mange forskellige typer).

Hertil kommer diverse specialvogne.

Et lokomotivtrukket persontog vil ud over lokomotivet rumme en række personvogne, i vore dage oftest med en styrevogn i togets modsatte ende, hvorved toget kan betjenes herfra, og frakobling og omløb med lokomotivet undgås.

Motorvognstog uden deciderede lokomotiver er i stigende grad fast sammenkoblede togsæt med motor-, styre- og et antal mellemvogne.

Godstog består kun af lokomotiv og et antal godsvogne, da de er unikke togløb, der opløses og omrangeres ved endestationen. Tidligere forekom, i Danmark særligt på privatbanerne, blandettog, hvor person- og godsvogne oprangeredes i samme tog.

Visse danske privatbaner har haft motorvognstog med mulighed for at medtage godsvogne, men dette anvendes nu næppe.

Sporvejsdrift[redigér | rediger kildetekst]

Sporvejsdrift omfatter altovervejende passagerførende materiel, og hovedskellet er her imellem motorvogne og ikke-motoriserede vogne, såkaldte bivogne.

  • En motorvogn (ikke ledvogn) uden bivogn siges at være solokørende og benævnes solomotorvogn.
  • Den tidligere langt almindeligste kombination, én motorvogn og én bivogn, skelnedes ikke i dagligsproget fra det generelle begreb "sporvogn". I fagsproget er betegnelsen her et vogntog, hvilket også i dagligsprog kunne anvendes om de sjældne tilfælde med flere tilkoblede bivogne.
  • Den i nutiden hyppigste sporvognstype, ledvognen, betegnes ikke som "solokørende", da denne driftsform nu er den mest almindelige. Derimod kaldes flere sammenkoblede vogne multipelkoblede eller multipelkørende.
JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.