Elisabeth Jerichau Baumann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elisabeth Jerichau Baumann
Elisabeth Jerichau Baumann, self-portrait.jpg
Personlig information
Født Anna Maria Elisabeth Lisinska Jerichau-Baumann Rediger på Wikidata
27. november 1818 Rediger på Wikidata
Warszawa, Polen Rediger på Wikidata
Død 11. juli 1881 (62 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Solbjerg Parkkirkegård Rediger på Wikidata
Nationalitet Polsk / Dansk
Ægtefælle Jens Adolf Jerichau Rediger på Wikidata
Børn Thorald Jerichau,
Harald Jerichau,
Holger H. Jerichau Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Maleri
Uddannelses­sted Düsseldorf
Elev af Friedrich Wilhelm von Schadow, Karl Ferdinand Sohn, Carl Friedrich Lessing Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, selvbiograf, forfatter, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Periode Romantikken
Arbejdssted Düsseldorf, København, Rom, Berlin Rediger på Wikidata
Kendte værker En egyptisk fellahkvinde med sit barn, En Havfrue, Moder Danmark Rediger på Wikidata
Beskyttere Dronning Louise af Hessen
Genre Portræt, genremaleri Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Thorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elisabeth Maria Anna Jerichau Baumann (født 27. november 1818 i Warszawa[1][note 1] , død 11. juli 1881 i København) kaldet Lisinka[2], var polsk/tysk-dansk[3]kunstmaler og forfatter. Jerichau Baumann blev født i Polen som datter af en tysk fabrikant og var fra 1849 bosat i Danmark.

Liv[redigér | rediger kildetekst]

Elisabeth Baumann blev født i Żoliborz, en forstad til Warszawa, som datter af kortfabrikant Philip Adolph Baumann (1776-1863) fra Prenzlau i preussisk Pommern og Johanne Frederikke Reyer-Mańska (1790-1854) fra Danzig (Gdańsk) i Pommern.[4]

Fra 1838 til 1845 var hun i Düsseldorf for at studere kunst. Düsseldorf var et af de mest indflydelsesrige europæiske kunstcentre. Selv om kunstakademiet ikke tillod optagelse af kvinder, lykkedes det hende at skabe kontakt med andre malere i byen og derved opnå oplæring. I 1842 malede hun Den Hellige Cecilie der spiller på orgelet, som blev udstillet på hotel Dresden i 1843 i Poznań, Polen.[5] 1844 offentliggjorde hun således to malerier inspireret af den polske opstand mod russerne i 1830: En polsk familie på ruinerne af et nedbrændt hus og Polsk bondekone flygtende med sine børn. Motiverne indskriver sig i den socialkritiske tradition, der var udbredt i Düsseldorf.

Året efter flyttede hun som 25-årig alene til Rom. Her indgik hun i den store tyske kunstnerkoloni, hvor også den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau havde sin gang. De to fattede snart sympati for hinanden og blev forlovet anden juledag samme år og gift 19. februar det følgende år. Nu tilføjede hun mellemnavnet Jerichau til sin navn. Hun lærte sig hurtigt dansk idet hun rejste alene til København i 1848, men det var først i 1849, efter at Jens Adolf Jerichau var blevet udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved det Det Kongelige Danske Kunstakademi, at parret tog permanent ophold i Danmark. Hun fødte fra 1846 til 1861 ni børn, heriblandt malerne Holger H. og Harald Jerichau. Ægteskabet var ukonventionelt, idet parret tilbragte længere perioder adskilt eller sammen på rejse i udlandet.

I 1858 blev kunstneren tildelt udstillingsmedaljen på Charlottenborg (også kaldet Thorvaldsen Medaljen) for maleriet Husandagt (findes i flere versioner) og i 1861 blev hun medlem af Kunstakademiet i København, mens hun i 1880 blev udenlandsk medlem af Kunstakademiet i Stockholm.[6]

Elisabeth Jerichau Baumann døde den 11. juli 1881 og ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård (3. Afdeling, Litra A-B Familiegravstederne, nr. 52) på Frederiksberg.

Maleriet[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Elisabeth Jerichau Baumann, Moder Danmark[7] eller Danmark[8], 1851, Ny Carlsberg Glyptotek.

Jerichau Baumann blev ikke vel modtaget af dansk kulturliv, som var mere optaget af en videreførelse af arven fra den danske guldalder som udtrykt ved C.W. Eckersberg og N.L. Høyen.[9] Hun lod sig dog ikke afskrække og prøvede at tilpasse sig og finde motiver, der kunne appellere til et dansk publikum, hvilket et par år efter ankomsten til København fik hende til at skildre Danmark (1851), en allegori over sit nye hjemland, der netop var gået sejrrig ud af Treårskrigen. Jerichau Baumann blev ansporet til dette maleri af sin mand i et brev 30. juli 1850, sammen sørgede de over oberst Frederik Læssøe, bror til Jens Adolf Jerichaus ungdomsven Thorald Læssøe, der var faldet under Slaget ved Isted.[10] Det forestiller en blond kvinde, der skrider gennem en moden kornmark bærende på et dannebrog og et sværd. Maleriet, der nu er på Ny Carlsberg Glyptoteket, fik en stor folkelig gennemslagskraft i eftertiden[11], men i datiden havde hun mere succes med genremalerier og portrætmalerier af kendte danskere. Hun portrætterede bl.a. politikeren Orla Lehmann (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot), Johanne Luise Heiberg og H.C. Andersen, lige som hun malede adskillige billeder af dronning Louise af Hessen og hendes døtre (Amalienborgmuseet), som fortsatte med at korrespondere med hende. Men på trods af den royale velvillighed vedblev den danske kunstverden at være forbeholden, og det var ikke før 1867, at Statens Museum for Kunst erhvervede et af hendes malerier, En såret dansk kriger. Det vedblev med at være det eneste af hendes malerier, der blev udstillet her. Ud over portrætmalerier af H.C. Andersen malede Elisabeth også flere havfruemalerier – det første, fra 1863, forærede hun til H.C. Andersen i 1868. Som tak skrev han et digt til hende:

Du raader over Farvernes Pragt!
Du Sjæl har i Havfruens Øjne lagt:
Et Blink fra Dig selv, fra Aandens Magt!
Min Tak her i fattige Ord er sagt.''

 
— H.C. Andersen

I Europa[redigér | rediger kildetekst]

Elisabeth Jerichau Baumann, En såret dansk kriger, 1865, Statens Museum for Kunst.

Elisabeth Jerichau Baumanns manglende gennemslagskraft i Danmark stod i kontrast til hendes succes uden for landet. Hun var vellidt i Frankrig, hvor hun opholdt sig i foråret 1860 og 1861, mens hun to gange var repræsenteret på Verdensudstillingen i Paris, i 1855 og i 1867.

Til sammenligning indtog London dog en særstilling, da hun her havde mere ti længerevarende ophold, hvor hun bl.a. udstillede på Royal Academy, var repræsenteret på det kommercielle the French Gallery og deltog i verdensudstillingen i 1862.[12] Under sit første besøg i 1852 udstillede hun nogle af sine malerier på et privatejet galleri, hvorefter dronning Victoria inviterede hende til at udstille sine kunstværker på Buckingham Palace. Blandt malerierne var et portræt af den internationalt kendte digter H.C. Andersen fra 1850 og derudover erhvervede dronning Victoria et maleri af en islandsk kvinde, i dag kendt som The Norwegian Widow Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (findes i Royal Collection). Frem til midten af 1870'erne rejste Jerichau Baumann til London, hvor hun fik skabt sig et navn og gennem hårdt arbejde fik etableret en kundekreds.[13]

I tyrkiske haremmer[redigér | rediger kildetekst]

Elisabeth Jerichau Baumann, En egyptisk fellahkvinde med sit barn, 1878, Statens Museum for Kunst.
Elisabeth Jerichau Baumann, En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh, mellem 1876 og 1878, Statens Museum for Kunst

I perioden 1869-1870 var hun på længerevarende rejser i områderne langs det østlige Middelhav og i Mellemøsten, en rejseaktivitet hun gentog i 1874-1875, denne gang sammen med sin søn Harald. Som kvinde fik hun for europæiske kunstnere en helt exceptionel adgang til de tyrkiske haremmer, og hun kunne således male haremsscener ud fra personlige observationer, mens de fleste andre samtidige kunstnere byggede deres kompositioner udelukkende ud fra fantasien. Tyrkiske haremsscener var et yndet motiv i tiden, men på trods af hendes mere realistiske og personlige erfaringer og observationer, lykkedes det hende ikke at ændre stort på den måde, motivet traditionelt var blevet fremstillet på, idet motiverne i højere grad tilpasser sig til det mondæne kunstmarkeds præferencer.[14]

I 1869 fik Jerichau Baumann adgang til haremmet tilhørende Mustafa Fazil Paşa, godt hjulpet på vej af sine danske royale kontakter. Hun medbragte her et introduktionsbrev fra prinsesse Alexandra af Danmark, som var prinsesse af Wales. Prinsessen havde selv besøgt det Osmanniske rige sammen med sin mand og kommende konge af Storbritannien Edward tidligere samme år og havde af samme grund en stor indflydelse. Men også Mustafas progressive og fremsynede indstilling og interesse for vestlige former for regeringsførelse og modernisering hjalp Baumann med sit forehavende. Hun blev guidet gennem haremmet af Mustafas datter Nazlı og skrev hjem til sin mand og børn om oplevelsen: "I går blev jeg forelsket i en smuk tyrkisk prinsesse."

Hendes arbejde fra denne periode er dekorativt og ofte sentimentalt, men med en fin sans for farver og lys. Sensualiteten i visse af malerierne blev stadig anset for tabu i dele af Europa, og den officielle danske kunstverden prøvede at holde malerierne væk fra offentligheden. Indtil for nylig blev hendes malerier gemt væk i museernes magasiner. De erotiske elementer i mange af hendes mands skulpturer har antagelig hjulpet hende til at se stort på den danske kunstverdens provinsialisme, på trods af de åbenlyse sociale bånd en kvinde levede under i tidens samfund.

En familie af kunstnere[redigér | rediger kildetekst]

Elisabeth Jerichau-Baumann : H. C. Andersen læser eventyret Englen for hendes datter Louise, der er sløj, samt nogle andre af hendes børn, 1862

Af Jens og Elisabeth Jerichaus ni børn døde de to som små. Af de syv andre blev adskillige kompetente malere, herunder

  • Harald Jerichau, som dog døde ung af malaria og tyfus i 1878; og
  • Holger, som primært beskæftigede sig med den impressionistiske stilgenre. Hans landskabsmalerier fandt en mæcen i den russiske zarfamilie Romanov, hvorigennem han kunne skaffe midler til udenlandsrejser. Han blev beskrevet som ”en ægte visionær og talentfuld kunstner” af samtidige kunstkritikere og havde mange succesfulde udstillinger, men som sin bror døde han ung, i en alder af 39.

Efter Haralds død skrev Elisabeth Jerichau Baumann mindeskriftet Til Erindring om Harald Jerichau (1879) og siden erindringsværket Brogede Rejsebilleder (1881). Denne bog udkom posthumt og er illustreret med talrige værker af Harald Jerichau og Elisabeth Baumann.

Ligeledes blev flere af Jens og Elisabeth Jerichaus børnebørn talentfulde kunstnere som Jens Adolf Jerichau, som var en Danmarks mest talentfulde modernistiske malere.

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Værker (udvalg)[16][redigér | rediger kildetekst]

en tysk 1000 mark seddel med portrættet af Brødrene Grimm, efter Elisabeth Jerichau Baumanns maleri af dem

Portrætter[redigér | rediger kildetekst]

Selvportrætter[redigér | rediger kildetekst]

Portrætter af personer i samtiden[redigér | rediger kildetekst]

Anonyme portrætter og genrestykker[redigér | rediger kildetekst]

  • Italienerinde med barn (1854/55, Københavns Museum, København)
  • Pottesælgerske ved Gizeh (1876-78, Statens Museum for Kunst, København[20])
  • Ægypterinde med barn (1879, privateje)
  • Italienerinde med koralhalskæde og øreringe (1879, privateje)
  • Portræt af ung kvinde (1879)
  • Italienerinde, (ARoS, Aarhus)
  • Polsk balalajkaspiller (privateje)
  • Amagerpigen (Dragør Rådhus, Dragør)
  • Stående pige (privateje)
  • Napolitansk fisker (privateje)
  • Pige med kirsebær (privateje)
  • Konstantinopolitanerinden (privateje)
  • Syditalienerinde med børn foran antik søjle (privateje)
  • En sardinerinde (privateje)
  • Italiensk tiggerdreng (privateje)
  • Romerske småpiger falbyder violer (privateje)
  • Moderglæde, 1858 (privateje)
  • Tre kompagnoler i et osteri (privateje)
  • Portræt af ægypterinde (privateje)
  • Tiggerske med børn foran Hofteateret (privateje)
  • Ung pige med blind tigger (privateje)
  • Andagten, 1854 (privateje)
  • Ung kvinde og pige ved båd (privateje)
  • Pige læser i poesibog (privateje)
  • Lille pige med bog (privateje)
  • Pige med spejl (privateje)
  • Dreng med rød trompet (privateje)
  • Barneportræt (privateje)
  • Landskab (privateje)
  • Romerinde (Statens Museum for Kunst)
  • Prinsesse Nazili Hanum, Stambul (1875, privateje)

Historiemalerier[redigér | rediger kildetekst]

Udvalgte malerier og fotografier[redigér | rediger kildetekst]

Formidling af Jerichau Baumanns kunst

Den tidligere tv-vært, nu kunsthistoriker, Peter Kær lavede i 2021 en version af sin formidlingsserie Kærs Kunstkalender om Elisabeth Jerichau Baumanns liv og virke, med afsæt i hovedværket En ægyptisk pottesælgerske fra Gizeh (1876-78). Kunstkalenderen består af 24 videoafsnit af hver ca. 5-8 minutters varighed, der går i dybden med en detalje i værket eller fra kunstnerens biografi.[22]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Oversættelse af den polsk fødselsattest: Den 29. november 1818 klokken 2 eftermiddag ankom Filip Adolf Baumann, kortfabrikant, stammende fra Preussen, Prenzland? (Prenzlau?) by, 43 år gammel, boende ved Gwardy? vejen 1970, og viste for os embedsmænd af folkeregisteret i Warszawa kommune, Mazowiecki Amt, region Warszawa, et pigebarn, født i hans hjem den 27. november dette år klokken halvotte om morgenen, og oplyste at barnet er hans og hustruens Joanna Frederika født Reyer 28 år gammel, og at hans ønske er at navngive barnet Wilhelmina Marya Elisabetta. Efter denne erklæring og præsentation af barnet i tilstedeværelse af Hr Karol Gronau, forvalter fra Warszawas Møntfabrik, 34 år gammel boende ved Bielańska Vej ?07 og Hr Josef Gotli, handelsmand i Warszawa boende Krakowskie Przedmieście 439, 37 år gammel, er ovenstående læst af os og underskrevet af de ankomne. Filip Adolf Baumann, Karol Gronau, Jos. Gotli

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Se kunstnerens fødselsattest i Archiva Państwowe (De Polske Statsarkiver) https://photos.szukajwarchiwach.gov.pl/732750a0cc287900c073a507e03fd19746ec699840134a243d56b1373849b4f0_max Linket fører til arkivets scanninger af fødselsattester: Elisabeth Jerichau Baumanns attest er nr. 389. Der har tidligere været usikkerhed om fødested, nogle kilder angiver Jolibord ved Warszawa se f.eks.: Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon Arkiveret 25. august 2017 hos Wayback Machine – andre Gdansk se: (engelsk) Albert Ellery Berg, (1884), The Drama, Painting, Poetry, and Song, P.F. Collier, New York. Fødselsåret har tidligere været angivet til 1819, men efter fundet af den originale fødselsattest angiver Statens Museum for Kunst nu 1818 [1].
  2. ^ Lisinka er titlen på romanbiografien om Jerichau Baumann af Birgit Pouplier (Munksgaard/Rosinante, 1996) https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A21512656
  3. ^ Elisabeth Jerichau-Baumann | SMK – Statens Museum for Kunst hentet 20. juli 2021
  4. ^ "438 (Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst – Juul)". Arkiveret fra originalen 26. august 2010. Hentet 2. oktober 2010.
  5. ^ Omtales s. 287 og 302 i Jerzy Miskowiak, Elisabeth Jerichau-Baumann. Nationalromantikkens enfant terrible. Frydenlund, 2018.
  6. ^ Se den kortfattede 'Biografi' hos Krogh og Fink, Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og en victorianske kunstverden, Strandberg Publishing og Ny Carlsbergfondet 2018, s. 244-245.
  7. ^ "kid nr 105062". Arkiveret fra originalen 25. august 2017. Hentet 25. august 2017.
  8. ^ "Historier - En nationalt sindet tid: Statens Museum for Kunst". Arkiveret fra originalen 27. september 2015. Hentet 6. september 2017.
  9. ^ Max Bendixen, Verdensdamen, Elisabeth Jerichau-Baumann, ISBN 9788770810319, side 26
  10. ^ Max Bendixen, Verdensdamen, Elisabeth Jerichau-Baumann, ISBN 9788770810319, side 15
  11. ^ Inge Adriansen (1987). Mor Danmark. Folk Og Kultur, årbog for Dansk Etnologi Og Folkemindevidenskab, 16(1), s. 105–163. https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65830
  12. ^ Se Sine Krogh, 'Madame Jerichau i London', i Krogh & Fink, Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og den victorianske kunstverden, Strandberg Publishing & Ny Carlsbergfondet 2018.
  13. ^ Se rejsebrevene fra London hjem til ægtefællen i Krogh & Fink, Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og den victorianske kunstverden, 2018
  14. ^ "Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon". Arkiveret fra originalen 15. marts 2016. Hentet 20. januar 2013.
  15. ^ Birgit Pouplier, Kunst, kamp og kærlighed s. 317, Vandkunsten 2014
  16. ^ En komplet værkfortegnelse findes i: Jerzy Miskowiak, Elisabeth Jerichau-Baumann. Nationalromantikkens enfant terrible, Frydenlund, 2018
  17. ^ P.C. Damborgs biografi i Dansk Biografisk Leksikon
  18. ^ Frederik Treschows biografi i Dansk Biografisk Leksikon
  19. ^ "Conrad Engelhardts biografi i Dansk Biografisk Leksikon". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 11. februar 2014.
  20. ^ "SMK køber hovedværk fra fremsynet, kvindelig 1800-tals maler: Statens Museum for Kunst". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2016. Hentet 5. oktober 2016.
  21. ^ "Jerzy Miskowiak: "Altertavlens hemmeligheder" (Jyllandsposten, 25.03.2016)". Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 25. marts 2016.
  22. ^ Kærs Kunstkalender er skabt i samarbejde mellem Peter Kær, Bruun Rasmussen Kunstauktioner og SMK - Statens Museum for Kunst https://www.smk.dk/section/kaers-kunstkalender/

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Max Bendixen, Verdensdamen Elisabeth Jerichau-Baumann, ISBN 978-87-7081-031-9
  • Nicolaj Bøgh, Elisabeth Jerichau Baumann, 1886
  • Peter Nørgaard Larsen, "Den tabte generation" i Dansk malerkunst ca. 1850-1875 bd. 1, Københavns Universitet, 1992
  • Peter Nørgaard Larsen, "Fra nationalromantisk bondeliv til Orientens haremsmystik: Elisabeth Jerichau Baumann i dansk og europæisk 1800-tals kunst" i Elisabeth Jerichau Baumann, Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum, 1997
  • Peter Nørgaard Larsen, "Med ryggen mod fremtiden: Billedkunst i anden halvdel af 1800-tallet" i Fuchs, A. & Salling, E. (red.), Kunstakademiet 1754-2004, København: Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Bind I., 2004
  • Sine Krogh og Birgitte Fink, Breve fra London. Elisabeth Jerichau Baumann og den victorianske kunstverden, Strandberg Publishing & Ny Carlsbergfondet, 2018
  • Jerzy Miskowiak, Elisabeth Jerichau-Baumann. Nationalromantikkens enfant terrible, Frydenlund, 2018
  • Jerzy Miskowiak, Elisabeth Jerichau-Baumann (engelsk/polsk), Polen, Bosz & Ny Carlsbergfondet, 2020

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]