Procopius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Procopius
Født 500Rediger på Wikidata
Caesarea MaritimaRediger på Wikidata
Død 565Rediger på Wikidata
KonstantinopelRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker, skribentRediger på Wikidata
Kendte værker Histoire secrète de Justinien[1], Les Guerres de Justinien[2], Sur les monuments[3]Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Den gamle havn i Procopius' fødeby Cæsarea.
Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel.

Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige. Han var født i Cæsarea og blev sagfører. I 527 blev han rådgiver og sekretær for Belisarius, som var hærfører mod perserne. Procopius deltog også i Belisarius' felttog mod vandalerne i 533. [4]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Procopius er en hovedkilde til tiden under kejser Justinian 1., da det østromerske rige ekspanderede kraftigt mod vest. Kejserens mange felttog beskrives i Procopius' Justinians krige (De Bellis), der består af 8 bøger. Justinians bygningsværker beskrives i Justinians bygninger (De Aedificiis), mens den meget specielle Hemmelige Historie (Anekdota) beretter om de hemmeligheder og intriger, der omgav kejseren, og som Procopius efter eget udsagn ikke kunne inkludere i de andre værker.

Udover disse værker er Procopius også en af de første til skriftligt at omtale danerne i Norden og herulernes vandring mod nord.

Litteraturhistorisk placering[redigér | redigér wikikode]

Procopios tilhørte den skole af senantikke, sekulære historikere, som fortsatte traditionerne fra den anden sofisme. De skrev på attisk græsk, deres forebilleder var Herodot og særlig Thukydid, og deres emner var altid sekulær historie. De undgik ord, som var ukendte i attisk græsk og tilføjede en forklaring med samtidens ordforråd. Således forklarede Procopios for sine læsere at ekklesia, i betydningen en kristen kirke, modsvarer et tempel eller en helligdom, og at munkene er "de mest mådeholdne af de kristne... hvis mænd sædvanligvis kaldes for munke." (Krigene 2.9.14; 1.7.22) I det klassiske Athen havde munke været ukendte, og en ekklesia var en forsamling af athenske borgere, som vedtog love.

Sekulære historikere undgik historien om den kristne kirke, som de overlod til eklektiske historikere — en historiefaglig retning grundlagt af Eusebius af Cæsarea. Den moderne historiker Averil Cameron har argumenteret for, at Procopios' tekster reflekterer en spænding mellem klassiske og kristne modeller for historieforståelsen i 500-tallets østromerske rige. Dette støttes af Mary Whitbys analyse af Procopios' Bog I, som fremstiller Konstantinopel og Hagia Sofia i sammenligning med samtidige hedenske panegyriske værker. Procopios kan ses på som skildrende kejser Justinian som Guds vicekonge på jorden, og fremstiller bygningerne som hovedsagelig religiøse æresbevisninger.[5]

Lån af titlen[redigér | redigér wikikode]

Den amerikanske forfatterinde Donna Tartt (Pulitzerprisen i 2014 [6]) lånte Procopius' titel "Den hemmelige historie" til sin debutroman fra 1992 om en lukket kreds af studenter, der fordyber sig i klassiske studier, så det udarter og ender i katastrofe. [7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på hollandsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ https://www.loebclassics.com/view/LCL290/1935/volume.xml
  5. ^ Whitby, Mary (2000): "Procopius’ Buildings Book I: A Panegyrical Perspective" i: Late Antiquity. 8. (2000), 45-57.
  6. ^ https://www.theguardian.com/books/2014/apr/15/pulitzer-prize-fiction-the-goldfinch-donna-tartt
  7. ^ https://www.theguardian.com/books/2013/oct/18/donna-tartt-secret-history-modern-classic

Værker[redigér | redigér wikikode]

Trykte udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Hemmelige historie (Anekdota, oversat fra græsk til svensk; Hemlig historia, ved Sture Linnér), 2000
  • Vandalkrigen (oversat fra græsk til svensk ved Sture Linnér), 2000

På internettet[redigér | redigér wikikode]