Det russiske hof i Horsens

Horsens husede 1780-1808 et russisk hof for fire landflygtige russiske prinser og prinsesser.

Det russiske hof i Horsens blev etableret 1780 for de fire russiske prinsesser og prinser: Hertuginde Katharina af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1741-1807), Hertuginde Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1743-1782), Hertug Peter af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1745-1798) og Hertug Aleksej af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1746-1787). De var børn af Anna Leopoldovna af Mecklenburg (1718-1746) og Anton Ulrich af Braunschweig (1714-1774).

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Deres storebroder Ivan 6. af Rusland (1740-1764) blev zar af Rusland kun få måneder gammel, men blev styrtet allerede året efter af Elisabeth Petrovna (1709-1762), datter af Peter den Store (1672-1725) og Katarina 1. (1684-1727). Familien blev forvist, da den blev anset som en trussel mod den russiske zartrone. Først kom de til Riga og siden i 1744 til Kholmogory, en ø i floden Nordlige Dvina i Nordrusland. Ivan blev nu som 4-årig adskilt fra resten af familien. I fangenskab blev de yngste børn født, og begge forældrene døde her. Moderen Anna døde 28 år gammel i barselseng efter Aleksejs fødsel i 1746, og faderen Anton Ulrich døde 60 år gammel i 1774.

Katarina den Store (1729-1796) efterfulgte i 1762 Elisabeth Petrovna som kejserinde af Rusland. 1780 bestemte hun, at de fire nu forældreløse prinsesser og prinser, som havde siddet i fængsel i Kholmogory i 35 år, ikke længere udgjorde en trussel for Rusland og skulle sendes i eksil til Danmark, hvor deres faders søster Juliane Marie var enkedronning efter kong Frederik 5. af Danmark. De blev i al hemmelighed sendt med skib gennem Ishavet nord om Norge til Bergen, hvor de blev overført til et dansk krigskib, som fragtede dem videre til Fladstrand (nu Frederikshavn). Herfra gik turen ned gennem Jylland. De ankom til Horsens 13. oktober 1780, hvor enkedronningen og hendes stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg, som stammede fra Horsens, tilbød dem ophold. For Høegh-Guldberg var arrangementet også af politisk betydning, idet han ønskede at fastholde et godt forhold til Rusland.

Palæet[redigér | rediger kildetekst]

I Horsens blev to gårde på Torvet ombygget efter tegninger af hofbygmester C.F. Harsdorff til "Palæet". Den praktiske ledelse af byggeriet stod Anders Kruuse for. Palæet skulle huse de fire voksne russiske prinsesser og prinser og deres hof, bestående af hofchefen Ployart, intendanten, kammerlakajer og kammerjomfruer, oldfrue, kokke, køkkensvende og kældermester osv., tilsammen 46 ansatte. Husholdningen blev betalt fra Rusland med et årligt beløb på 28.000 rigsdaler. Nøjagtige regnskaber for husholdningen er opbevaret på Rigsarkivet i København. I Palæet var der indrettet et lille russisk ortodokst kapel, hvor messen blev forrettet af en russisk præst og to degne. Alle andre ansatte ved hoffet var danske.

Til den store husholdning blev der gjort indkøb af mad og drikke i forretninger i Horsens by, fra herregårde, præstegårde og bønder i omegnen, fra København og storbyer i Europa og fra oversøiske lande, samt eksotiske varer fra Orienten, Afrika og Amerika. Regnskaberne viser stor variation i råvareindkøbene. Byarkivet i Horsens og Horsens Museum har sammen udgivet en bog om madvarer og madvaner ved det russiske hof.

De fire prinsesser og prinser levede resten af deres liv i Palæet i Horsens. De gik sjældent ud blandt byens borgere, men holdt sig især til besøg af kongefamilien og egnens adelige. Den ældste, Katharina, var 39 år gammel, da de kom til Horsens. Hun havde dårlig hørelse og kunne ikke tale rent, så de måtte ofte ty til tegnsprog. Hun døde 1807, 66 år gammel, og levede dermed længst af de fire søskende. Den næstældste, Elisabeth, døde allerede 1782, to år efter ankomsten til Horsens, 39 år gammel. Hun var meget plaget af hovedpine efter et fald ned ad en stentrappe som barn. Den ældste af prinserne, Peter, var skæv i ryggen efter en skade i barndommen og hjulbenet. Han var frygtsom og tilbagestående. Han døde 1798, 52 år gammel. Den yngste prins, Aleksej, var 32 år ved ankomsten til Horsens. Han var noget mere udviklet og forstandigere end broderen. Han døde allerede 1787, 39 år gammel. Alle fire ligger begravet i Klosterkirken i Horsens.

Niels Heidenreich, der senere stjal og omsmeltede Guldhornene, var ansat som dreng for Palæets kældermester. Heidenreich gjorde et så godt indtryk ved hoffet, at han som 20-årig i 1781 blev optaget ved Horsens latinskole. ^[1]

Efter Katharinas død 1807 blev inventaret bortauktioneret og boet opgjort i 1808. Huset stod derefter tomt, indtil prinsesse Charlotte Frederikke, der var skilt fra prins Christian (senere kong Christian 8.) flyttede ind i Palæet i 1810.

Palæet på Torvet er senere nedrevet – senest i 1915, hvor Viggo Norn opførte den nuværende bygning.