Skjern Å
| Skjern Å | |
|---|---|
 Skjern Å har sit udspring i denne lille sø | |
| Overblik | |
| Land(e) | Danmark |
| Løber igennem | Vejle Kommune, Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune |
| Geografi | |
| Udspring |
Tinnet Krat 70 m over havet |
| Udmunding |
Skjern Å delta 0 m over havet |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | ca. 94 km |
| Højdeforskel | 70 m |
| Middelvandføring | 36,6 m³/s |
| Afvandingsareal | 2.100 km² |
Skjern Å er en å med karakter af flod på det nedre løb. Den er beliggende i det vestlige Jylland og er Danmarks vandrigeste vandløb. Skjern Å er Danmarks tredjelængste å. Åen er også tidligere kaldt Lønborg Å.
Geografi
Skjern Å løber blandt andet tæt forbi byen Skjern, som åen har navn efter. Skjern Å har udløb i Ringkøbing Fjord ved Skjern å deltaet, som i øvrigt er Danmarks eneste floddelta. Store områder omkring den nedre del af åen og dens tilløb fra Arnborg til udløbet i Ringkøbing Fjord er udpeget til nationalpark, hvis etablering startede i efteråret 2008.
Forløb
Åen udspringer ca. 24 km NNV for Vejle og 6 km syd for Nørre Snede i en dalsænkning (68 m o.h.), i hvilken også Gudenåens kilder findes i kun lidt over 100 m afstand. Åen løber mod NNV, gennem Rørbæk Sø, 56 m o.h., og Kold Sø, 54 m, hvorpå den slår ind i vestlig hovedretning med et ringe fald og udmunder i den sydøstlige del af Ringkjøbing Fjord, ca. 63 km fra udspringet, mens dens hele længde er over 90 km.
Skjern Ås tilløb
På sin vej optager den en mængde tilløb, hvoraf flere meget betydelige; af disse skal nævnes:
- Første store tilløb kommer fra syd, lidt nord for Brande, hvor Brande Å, som udspringer nord for Give og optages i venstre bred 3 km nordvest for Brande og med et afvandingsopland på 97 km2, løber ud i Skjern Å;
- Holtum Å fra egnen vest for Nørre-Snede med et afvandingsopland på 197 km2 optages i højre bred 6 km nordvest for Brande;
- Rind Å fra egnen syd for Herning med et afvandingsopland på 287 km2 falder i højre bred sydvest for Arnborg;
- Mellem Skarrild og Sønder Felding løber Karstoft Å og Døvling Bæk ud fra sydøst.
- 6–7 km vest for Sønder Felding løber Vorgod Å, som med sine bitilløb afvander egnen vest for Herning med et afvandingsopland på 455 km2, optages i højre bred 2 km nordøst for Borris;
- Omme Å, det største af alle tilløb med et afvandingsopland på 635 km2, kommer fra egnen vest for Jelling, optager blandt andet Hoven Aa og falder i Skjern ås venstre bred ved Skjern.
Skjern ås samlede tilløbsområde er 2.338 km2, og den fører meget anselige vandmasser (om sommeren ca. 15, om Vinteren ca. 22 m3 pr sek., under særlige forhold indtil 200 m3). Tidligere, når vandmængden steg til ca. 30 m3, gik åen over sine bredder på de sidste 9—10 km og kunne da anrette stor skade. De medførte store sandmasser har også bevirket, at udløbet i fjorden i løbet af 1800-tallet rykkede ca. 1,5 km længere mod vest, og at åen efterhånden dannede et betydeligt og meget lavt liggende delta, gennem hvilket den flød delt i flere arme og med meget ringe fald. De vanskelige forhold for afløbet fra Ringkjøbing Fjord til Vesterhavet kunne også fremkalde opstemninger i åen, og da dens bund på grund af vedvarende tilførsel af fast materiale på en længere strækning lå over omgivelsernes niveau indesluttet mellem diger, så indtrådte der let oversvømmelser. Man har derfor også gjort flere forsøg på at regulere deltaet, men først 1901—02 lykkedes det at gennemføre foretagendet, dels ved anlæg af sidestrømme og dæmninger, dels ved regulering af hovedstrømmen. Langs åen og dens tilløb, blev der i stor udstrækning anlagt engvandingskanaler.
Plante- og dyreliv
Skjern Å er blandt andet kendt for Skjern å laksen, som vandrer op i åen for at gyde.
Restaureringen af Skjern Å i rå tal
- Knap 22 km2 stort projektområde.
- Åen er øget fra 19 til 26 kilometers længde på strækningen fra Borris til mundingen – en strækning, som blev udrettet til en kanal i slutningen af 1960'erne.
- 40 kilometer nye vandløb i området.
- Indkøb af knap 2.000 hektar jord.
- Flytning af 2.7 millioner kubikmeter jord.
- Fjernelse af læhegn, småskove, landvindingsbroer og to pumpeanlæg.
- Anlægsarbejdets start: juni 1999.
- Anlægsarbejdet afsluttet: efteråret 2002.
- Pris: 283 millioner kroner, hvoraf de 25 millioner kroner er betalt af EU.
Historie
I midten af 1800-tallet begyndte bønderne at lave små vandingskanaler langs åen, for at kunne overrisle engene, og avle mere hø; Hedeselskabet blev involveret i projekterne, og stod i 1870'erne for anlægget af Store Skjern Å Kanal der også kaldes Dalgaskanalen efter selskabets stifter. Kanalen begynder syd for Arnborg, hvor Rind Å løber ind i Skjern Å.
Åen blev rettet ud i 1960'erne, hvilket var en katastrofe for naturen og miljøet, hvorfor den i forbindelse med et meget stort naturgenopretningsprojekt 1990'erne fik sit naturlige forløb tilbage.
Sejlads
Det er muligt at sejle med bl.a. kano på en del af åen. På strækninge fra Vester mølle og til Skjern havn er der flere steder mulighed for at leje kanoer – bl.a. i Vester Mølle ved Nørre Snede og Skarrild – eller sætte egne i vandet.