Suså

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Koordinater: 55°11′44″N 11°44′32″E / 55.19556°N 11.74222°Ø / 55.19556; 11.74222
Suså
Vandløb
Susåen gennem Næstved
Susåen gennem Næstved
Land Danmark Danmark
Kommuner Næstved Kommune, Faxe Kommune, Ringsted Kommune
Udspring
 - sted Tingerup Tykke
 - højde 90-100 moh
 - koord. 55°14′00″N 12°01′00″E / 55.23333°N 12.01667°Ø / 55.23333; 12.01667
Udmunding
 - sted Karrebæk Fjord v. Næstved
 - højde 0 moh
 - koord. 55°11′44″N 11°44′32″E / 55.19556°N 11.74222°Ø / 55.19556; 11.74222
Længde 83 km
Niveauforskel 90 m
Afvandingsareal 1.170 km²
Vandføring
 - middel 6,1 /s

Suså eller Susåen er Sjællands største (og Danmarks 5. største) vandsystem og længste å beliggende i det sydlige Sjælland nord for Næstved.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Åen udspringer i Tingerup Tykke syd for Rønnede. På det første stykke kaldes åen dog for Huleå, fordi den her løber i en dyb slugt. Den har snoet sig adskillige gange, inden den forlader Tingerup Tykke og tager retning mod nord hvor den løber igennem det rekreative naturområde Gøgsmosen ved Rønnede og videre mod Hovmosen ved Gisselfeld, hvor tilløbene Brødebækken, Slettehavebækken og Kællingerenden gør Susåen til en egentlig å. Herfra slår den en bue mod nordvest og kommer forbi Haslev, Ringsted og Sorø og endelig sydover mod Næstved. Susåen har sit udløb i Karrebæksminde Bugt. På sin vej løber den igennem Danmarks 8. største sø, Tystrup-Bavelse Sø. Området og skovene omkring Tystrup-Bavelse-søerne er gjort til Danmarks første naturpark.

Suså er fra istiden for cirka 15.000 år siden og blev dengang formet af is og smeltevand.

Flora og Fauna[redigér | redigér wikikode]

Naturindholdet i Susåen er ganske højt, til trods for at store dele af åen er blevet reguleret i tidens løb (nogle steder allerede så tidligt som i 1600-tallet). Der er omkring 20 forskellige fiskearter i åen, hvilket er meget for et østdansk vandløb. Bestandene er dog små for mange arters vedkommende, og flere af dem er rødlistede (truede dyrearter).

Floraen i selve åen er yderst interessant, blandt andet med forskellige vand-aks-arter og pilblad. Floraen langs åen er generelt ikke særligt interessant, da størsteparten af arealerne langs åen allerede tidligt blev udnyttet til landbrug.

Store dele af Susåen og dens omgivelser er Natura 2000-område nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose [1].

I åen træffes følgende fiskearter:

Åens forløb[redigér | redigér wikikode]

Kanoroere på Susåen.

Åen mangler slyngninger og gode bundforhold, store sten og grus, for at plante og dyrelivet kan trives optimalt. Ifølge Skov og Naturstyrelsen måtte vedligeholdelsen af vandløbet gerne være mindre hårdhændet, ligesom styrelsen mener at der ledes for mange næringsstoffer ud i Tystrup-Bavelse Sø og Dybsø Fjorde.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Susåen har siden middelalderen haft betydning som transportvej. Karrebæksminde fungerede som omladningshavn, hvor lasten blev omladet mellem skibe og pramme, der kunne flådes op ad åen. Det oprindelige udløb fra Karrebæk Fjord til Karrebæksminde Bugt blev i 1806-12 erstattet af en ny kanal.

I 1930 besluttede byrådet i Næstved at bygge en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, således at skibe kunne gå helt ind til Næstved. Kanalen og havnen var færdige i 1937. En af hovedinteressenterne var De forenede Papirfabrikker. Den gamle papirfabrik, placeret ved åen tæt på Næstveds centrum, blev erstattet af en ny fabrik på havnen. Kanalen fra fjorden til Næstveds nye havn afskar Susåens løb forbi Appernæs. I Næstved ses i dag resterne fra den gamle papirfabrik ved åen. 'Kranøen', hvor prammene i sin tid lagde til, har stadig sin karakteristiske kranbane højt i vejret. Sluseanlægget er suppleret med et stenfyldt stryg, som fisk kan passere.

Ved anlægget af havnen i 30'erne blev åens forløb fra Lille Næstved til udløbet i havnen overdækket og pladsen anvendt til en firesporet vej. Denne del af åen er for nylig atter frilagt til glæde for byens befolkning. Betonkanalen, der tidligere førte åen, anvendes nu som regnvandsbassin.

Susåen atter centralt element i bylivet i Næstved[redigér | redigér wikikode]

Suså nær bymidten med Skt. Peders Kirke i baggrunden.

Med frilæggelsen af Susåen i Næstveds bymidte, hvor der tidligere var en stor parkeringskælder, har åen atter bragt liv til byen. I gamle dage gik åens bred helt op til Boderne midt i Næstved By, og med fritlæggelsen af Susåen, løber den nu igen næsten langs med de oldgamle bygninger midt i byens centrum.

Man kan gå til Susåen fra byens midte på få sekunder, og den store parkeringsplads der er anlagt ved dens bred i Næstveds centrum, er konstrueret således at den kan bruges som skueplads for alverdens forestillinger. De senere år er der blandt andet afholdt Sankt Hans bål på pladsen, som har samlet byens befolkning ved åens bred, præcis som i Middelalderen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]