Spring til indhold

Skypumpe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En skypumpe fotograferet den 15. juli 2005 i byen Punta Gorda i Florida.
En skypumpe i Florida Keys, her fotograferet den 10. september 1969.

En skypumpe er en er en roterende luftsøjle, der opstår over vand, normalt som en tragtformet sky i kontakt med vandet og en cumulus sky[1][2] og er en tornado der ikke er relateret til en mesocyklon eller en mesovortex[3][4][5]. Skypumper er et relativt sjældent observeret vejrfænomen i Danmark, men der optræder skypumper hvert år. De fleste skypumper i Danmark dannes formodentlig over vand i sommerhalvåret, typisk i august.[6] De er dog også observeret over land og om vinteren. Der er observeret mindst 464 skypumper & tornadoer i Danmark igennem tiden.[7]

I USA hedder skypumpen en landspout eller waterspout, alt efter om den opstår over land eller vand.[8] Udtrykket "Landspout" (skypumpe over land) blev opfundet af atmosfæreforskeren Howard B. Bluestein i 1985. The Glossary of Meteorology definerer en skypumpe over land som et dagligdags udtryk, der beskriver tornadoer, der opstår med en modersky i dens vækststadium og med dens hvirvler, der stammer fra grænselaget. Moderskyen indeholder ikke en præeksisterende mesocyklon på mellemniveau. Landspout (skypumpe over land) fik sit navn, fordi den ligner "en svag Florida Keys skypumpe over land"[9]

Et typisk eksempel kunne være en vejrsituationen i Østersøen i august med en kold luftmasse i højden over det sommervarme havvand. I fem kilometers højde kan temperaturen på denne årstid sagtens ligge under -20 °C og vandtemperaturen omkring 20 °C. En sådan temperaturforskel giver en meget ustabil atmosfære med ofte meget voldsom skydannelse til følge. Vinden er gerne ret svag bortset fra lokale kraftigere vinde omkring bygeskyerne. Det er disse vinde, der konvergerer mod hinanden og lægger kimen til skypumpen.

En skypumpe over land er for det meste i F0/EF0 - F0/EF1 kategorien[8], men kan under meget sjældent omstændigheder blive kraftige (F2/EF2 eller kraftigere[10]). Den kraftigeste skypumpe over land blev dannet i Denver, Colorado den 15 juni 1988 og blev klassificeret som F2 til F3 på Fujita skalaen[11][12]

Selvom skypumper over vand hovedsageligt dannes i tropiske og subtropiske områder[2], rapporteres de også i Europa[13], Vestasien (Mellemøsten)[14], Australien, New Zealand, The great lakes, Antarktis[15][16] og i sjældne tilfælde i Great Salt Lake[17]. Nogle findes også på USA's østkyst og Californiens kyst. Selvom de er sjældne, er skypumper blevet observeret i forbindelse med sneudbørsbånd med søeffekt. Selvom størstedelen af skypumper over vand forekommer i troperne, kan de sæsonmæssigt forekomme i tempererede områder over hele verden og er almindelige langs Europas vestkyst såvel som de Britiske Øer og flere områder af Middelhavet og Østersøen. De er ikke begrænset til saltvand; mange er blevet rapporteret i søer og floder, herunder The great lakes og Sankt Lawrence-floden.[18] De er blandt andet ret almindelige i The greatlakes i sensommeren og det tidlige efterår, med et rekordstort antal af skypumper over vand, hvor der var 66 Skypumper over vand over blot en syv-dages periode i 2003.

Til forskel fra tornadoer som opstår i forbindelse med roterende supercelle Cumulonimbusskyer, forekommer skypumper normalt i relativt roligt vejr, ofte i forbindelse med Cumulus congestus skyer. I selve skypumperne kan vinden være særdeles kraftig. Ofte hører man om lyn og torden i forbindelse med skypumper, da disse fænomener er en naturlig del af en fuldt udviklet bygesky.

Kraftige skypumper over Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Kronologi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Den 27. maj 1896 blev der dannet 2 skypumper over Søndersø ved Maribo. 1 mand mistede livet da en af skypumperne tog en båd med sig.[19]
  • Den 4. november 1912 mistede 2 personer livet da en skypumpe væltede en båd med 3 personer nær Livø[20][21]
  • Den 17. juli 1999 blev der dannet en skypumpe, der bevægede sig lige hen over en ældre kro mellem Roskilde og Ringsted. Skypumpen var så kraftig, at kroens tag blev blæst af.[22]
  • I forbindelse med et af de kraftigste tordenvejr gennem tiderne opstod der den 18. juni 2002 en kraftig skypumpe nær Karup i Midtjylland. Skypumpen trak et spor efter sig og ødelagde på sin vej mindst fem huse.
  • Efter flere dage med skypumper langs de danske kyster ramte en af dem den 8. august 2005 Holbæk Marina, hvor optimistjoller blev kastet rundt i luften. Optimistjollerne fløj 30 meter op i luften. En enkelt jolle landede i et tag på et hus 50 meter væk.
  • Under et tordenvejr den 27. august 2006 blev der dannet en skypumpe hen over den sydlige del af Lolland. Skypumpen raserede en gård, hvor tagmaterialer og andet blev slynget 200 meter op i luften. Ingen personer kom til skade ved skypumpens rasen, men ejeren af gården måtte løbe for livet for ikke at blive ramt af nedfaldende bygningsdele, da skypumpen trak ind over huset.
  • En skypumpe ramte den 10. august 2009 Aalborg-forstaden Nørre Tranders, hvor den gav fire huse huller i taget, sendte en campingvogn over en hæk, mens trampoliner fløj flere hundrede meter. Skypumpen var efter danske forhold ganske voldsom, og blev dannet i forbindelse med en kraftig tordenbyge.
  • Den 15. september 2010 ramte en skypumpe Vissing ved Hadsten i Østjylland og anrettede store skader. En campingvogn blev kastet 25 meter gennem luften og ramte på sin vej flere biler, mens flere huse fik revet dele af taget af. Skypumpen væltede også træer og havetrampoliner fløj gennem luften. Desuden blev mure væltet og el-ledninger revet ned.[23] Low-End F1/T2 klassificeret.[24]
  • En skypumpe ramte en tankstation, ved motorvej E45 ved Hjallerup Enge i Nordjylland den 29. august 2011. Den smadrede ruder og tog skraldespande og en benzinpumpe med sig, ligesom et par biler fik bagruderne blæst ud. Ingen personer kom til skade.[25]
  • En IF1.5 Skypumpe gik i land ved Bjerge Sydstrand syd for Kalundborg den 13. september 2017. Et par campingvogne og træer væltede.[27][28][29]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Burt, Christopher (2004). Extreme weather : a guide & record book. Cartography by Stroud, Mark. (1st udgave). New York: W.W. Norton. ISBN 978-0393326581. OCLC 55671731.
  2. 1 2 "A Comprehensive Glossary of Weather: Waterspout definition". geographic.org. Arkiveret fra originalen 8. februar 2022. Hentet 10. juli 2014.
  3. ↑ Bluestein, Howard B. (1985). "A History of Severe-Storm-Intercept Field Programs". Weather and Forecasting. 14 (4): 267-270. Bibcode:1999WtFor..14..558B. doi:10.1175/1520-0434(1999)014<0558:AHOSSI>2.0.CO;2. ISSN 1520-0434.
  4. ↑ https://www.uwo.ca/ntp/faqs/what_kinds_of_thunderstorms_produce_tornadoes.html
  5. ↑ https://training.weather.gov/wdtd/courses/rac/documentation/infographic-tornado.pdf
  6. ↑ [https://www.essl.org/cms/wp-content/uploads/Groenemeijer_P._and_K%C3%BChne_T._2014_A_Climatology_of_Tornadoes_in_Europe_Results_from_the_European_Severe_Weather_Database_MWR.pdf A Climatology of Tornadoes in Europe: Results from the European Severe Weather Database] på essl.org 28 juli 2014 hentet 20. juli 2025
  7. ↑ European Severe Weather Database
  8. 1 2 Landspout | TornadoFacts.net
  9. ↑ American Meteorological Society (2000). "Glossary of Meteorology, Second Edition". ametsoc.org. Arkiveret fra originalen 6. april 2007. Hentet 27. marts 2007.
  10. ↑ https://www.weather.gov/mkx/taw-tornado_classification_safety
  11. ↑ https://rammb.cira.colostate.edu/resources/docs/Purdom_Jun15tornadoes_1990.pdf
  12. ↑ https://www.weather.gov/media/ama/Dryline_14SummerFinal.pdf
  13. ↑ Dolet, Simon (2024). "Le littoral et la mer : un espace météorologique vécu à travers les trombes marines au XVIIIe siècle". Revue de géographie historique. 54 (1). doi:10.4000/11pc0. ISSN 2264-2617.[permanent dødt link]
  14. ↑ Lewis, Avi (3. november 2014). "Waterspout wows Tel Aviv waterfront". The Times of Israel (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 11. januar 2015. Hentet 12. januar 2021.
  15. ↑ "Several waterspouts filmed on Lake Michigan in US". BBC News. 20. august 2012. Arkiveret fra originalen 29. april 2021. Hentet 20. august 2012.
  16. ↑ Taylor, Stanley (13. januar 1913). "Antarctic Diary Part 4: The S.Y. Aurora's stay in Commonwealth Bay Adelie Land waiting for Dr Douglas Mawson and the Far East Party to return, working on the Marconi Wireless". Antarctic Diary. Arkiveret fra originalen 28. marts 2012. Hentet 4. juni 2013.
  17. ↑ Joanne Simpson; G. Roff; B. R. Morton; K. Labas; G. Dietachmayer; M. McCumber; R. Penc (december 1991). "A Great Salt Lake Waterspout". Monthly Weather Review. AMS. 119 (12): 2741-2770. Bibcode:1991MWRv..119.2741S. doi:10.1175/1520-0493-119-12-2740.1.
  18. ↑ Canadian Television News Staff (23. juli 2008). "Rare waterspout forms in Montreal during storm". CTV News. Arkiveret fra originalen 11. februar 2022. Hentet 21. juni 2009.
  19. ↑ https://web.archive.org/web/20250719203028/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=20293834338
  20. ↑ European Severe Weather Database
  21. ↑ https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937340.pdf
  22. ↑ Anders Brandt (16. september 2010). "Kraftige skypumper over Danmark gennem tiderne". TV 2.
  23. ↑ Anders Brandt (15. september 2010). "Østjysk by ramt af skypumpe". TV 2.
  24. ↑ European Severe Weather Database
  25. ↑ "Skypumpe i Nordjylland hærger tankstation". BT. 29. august 2011.
  26. ↑ Anne Louise Ahlburg (15. juni 2013). "Skypumpe i Danmark: Det hele er ødelagt". Ekstra Bladet.
  27. ↑ https://web.archive.org/web/20250719204815/https://eswd.eu/cgi-bin/eswd.cgi?lang=en_0&lastquery=20474558373
  28. ↑ https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/skypumpe-raserede-sjaellandsk-campingplads
  29. ↑ https://tv-kalundborg.dk/nyheder/skypumpe-vaeltede-campingvogne-og-traeer/

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Cappelen, John: "Skypumper over Danmark", Naturens Verden, nr. 8/1999, vol. 82, side 20-27.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Skypumpe&oldid=12123862"