Snaregade (København)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Snaregade)
Spring til navigation Spring til søgning
Snaregade

Snaregade er en gade i Indre By i København. Den ligger i forlængelse af Magstræde mod øst fra Knabrostræde til Naboløs, hvorefter den fortsætter som Gammel Strand.

Den smalle gade er opkaldt efter Erling Jonssøn Snare, der var rådmand i årene 1489–1504. I 1501 lejede han grunden til nr. 14, men navnet dukket først op i 1607 i forbindelse med Snarens Gård.[1] Snaregade undgik delvist Københavns brand 1728 og helt Københavns brand 1795.

Bygninger og beboere[redigér | redigér wikikode]

Snaregade 1 / Nybrogade 2 blev opført i årene 1729-1730 som en trefløjet ejendom mellem Snaregade, Gammel Strand og Nybrogade for konferensråd og borgmester Christian Bjerregård. Efter forskellige ejerskift blev gården i 1757 købt af Søetatens Kvæsthus og Assistenshuset, der i 1765 lod arkitekten Philip de Lange tegne fløjen ud mod Slotsholmskanalen. Her har Kulturministeriet holdt til siden 1962.[2]

Maleren Wilhelm Marstrand boede i nr. 4 i årene 1849–1854.[3] Oldtidsforskeren Carl Christian Rafn boede i Snaregade som ung, mens han var løjtnant og lærer. I 1851 boede historieprofessor og overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, Erich Christian Werlauff, i Snaregade 10. I nr. 12 boede arkitekten N.S. Nebelong i henholdsvis 1852–1853 samt i 1855–1858.[2]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bogan, Evan: Københavns Gadenavne ... fra Kokkedal til Ishøj og fra Dragør til Væreløse, Bogans Forlag, 1993, s. 238
  2. ^ a b Snaregade, indenforvoldene.dk. Besøgt 15. oktober 2016
  3. ^ Sandua, T. M.: Hvem boede hvor. Kendte danskere i 1800-tallets København, Sesam, 2001, s. 127
Københavns kommuneStub
Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 55°40′37.38″N 12°34′35.73″Ø / 55.6770500°N 12.5765917°Ø / 55.6770500; 12.5765917