Snave (Assens Kommune)

Koordinater: 55°12′43″N 10°1′58″Ø / 55.21194°N 10.03278°Ø / 55.21194; 10.03278
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Snave (Dreslette Sogn))
Snave
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Assens Kommune
Sogn Dreslette Sogn
Postnr. 5683 Haarby
Demografi
Snave by 212[1] (2023)
Kommunen 40.944[1] (2023)
 - Areal 512,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.assens.dk
Oversigtskort
Snave ligger i Region Syddanmark
Snave
Snave
Snaves beliggenhed 55°12′43″N 10°1′58″Ø / 55.21194°N 10.03278°Ø / 55.21194; 10.03278

For alternative betydninger, se Snave. (Se også artikler, som begynder med Snave)

Snave er en lille landsby på det vestlige Fyn med 212 indbyggere (2023)[1], beliggende i Dreslette Sogn 12 kilometer sydøst for Assens og 8 kilometer vest for Haarby. Byen befinder sig i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen blev landskendt i første halvdel af 2000'erne med Sonofons reklamer om Polle fra Snave.

Om Snave[redigér | rediger kildetekst]

Tidligere har byen haft både skole, bageri-, mejeri- og købmandsbutik, en smedje og Snave Vognmandsforretning fra 1947, som flyttede til Haarby i december 2015.

Dreslette Forsamlingshus, som befinder sig midt i byen, bliver stadig brugt til generalforsamlinger og kan lejes til f.eks. konfirmation, bryllup, fødselsdag og andre begivenheder. Huset blev i starten omtalt for skolen, hvor der bl.a. var bibellæsning, gymnastik, danseskole og kursus af den lokale husholdningsforening, til man fik sogneskolen i 1960. I en kort periode blev forsamlingshusets brugt som opbevaring af en bogsamling.

Landsbyskolen, Dreslette skole blev nedlagt i sommeren 2017, hvor skolen førhen havde særlig tilladelse fra Undervisningsministeret som nytænkning af beslutningen om fællesinstitution. Dvs. både SFO og børnehave under samme fysiske rammer, samt fælles ledelse/bestyrelse.

I dag kan man både beskæftige sig med den årlige Snavefest, Snave Ridecenter, feriehusudlejning, Dyr'expressen og Vestfyns Auto, hvor bygningen er det gamle mejeri fra 1916. Ønsker man en overnatning i Snave, kan man booke sig ind på Bed & Breakfast Kallehavegaard. Bliver man helt vildt med Snave, kan man slå sig ned på Pindskrog, hvor der står flere tomme grunde til salg.

Dreslette Kirke, der især er kendt for sin røde farve og sit særprægede tårn, og Dreslette Forsamlingshus fra slutningen af 1800-tallet, står heldigvis stadig.

I populærkulturen[redigér | rediger kildetekst]

Snave er også kendt som stedet, hvor en serie af mobiltelefon-reklamer fra Sonofon fra tv med rollepersonen Polle udspiller sig. Disse reklamer udvidedes senere til en egentlig spillefilm, Polle Fiction, fra 2002. Dette er grunden til, at gennemkørende kan komme i tvivl om hvilken by de passerer, da byskiltet ofte blev stjålet. På dette tidspunkt var Snave-skiltet blevet forsikret. I foråret 2024 fjernede kommunen skiltene fuldstændigt, da byskiltene igennem 20 år var blevet stjålet. I stedet skrev de navnet på asfalten.[2]

Snave fik i 2021 igen opmærksomhed efter sin medvirken i Peter Ingemanns tv-program Ingemann, Fyn & Lolland-Falster.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ikonisk byskilt er fortid i Snave efter 20 års tyverier. TV 2 Fyn. Hentet 29/4-2024
Assens våbenSpire
Denne artikel om geografi i Assens Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi
Denne artikel om lokaliteten Snave (Assens Kommune) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.