Finner
For alternative betydninger, se Finne.
| Finner | |
|---|---|
| Antal | |
| 6,5 millioner | |
| Områder med store befolkninger | |
 Finland | 4,9 millioner[1] |
 USA | 620.000[2] |
 Sverige | 470.000 |
.svg){kind=small} Canada | 131.000[3] |
 Rusland | 34.000 (med ingermanlændinge) eller 128.000 (med alle kareler)[4] |
 Australien | 21.000[5] |
 Tyskland | 16.000 |
 Norge | 15.000 (60.000 inkl. skovfinner og kvener) |
.svg){kind=small} Storbritannien | 11.000[6] |
 Estland | 11.000 |
 Frankrig | 6.000 (i 2005) |
 Spanien | 6.000 (i 2001) |
 Schweiz | 2.700 (i 2002) |
 Holland | 2.000 (i 2006)[7] |
 Danmark | 2.000 (i 2002) |
 Forenede Arabiske Emirater | 900 (i 2006)[8] |
| Etnografi | |
| Sprog | Finsk, svensk |
| Religion |
Hovedsageligt luthersk kristne; ortodokse og katolske kristne mindretal |
Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland. Parallelt hermed henviser betegnelsen til et folkeslag, der historisk set er associeret med Finland eller Fennoskandia.
Som det gælder for de fleste folkeslag, er der flere definitioner på finner. I alle definitioner indgår imidlertid den finsktalende del af den finske befolkning. Man ser også ofte, at den finsktalende del af Sveriges befolkning hører til finnerne, mens det er mere kontroversielt, at nogle også medregner den svensktalende befolkningsgruppe i Finland. Andre mindre grupper, der nogle gange henregnes til finnerne, er kvenerne i Norge, tornedalerne på den svenske side af Torne älv samt finskingermanlændingene i Rusland. Finnerne kan opdeles efter dialekt i stammer (finsk: heimo), men denne opdeling har mistet meget af sin betydning med de øgede indre vandringer i det seneste århundrede.
Lingvistisk er finsk, der tales af majoriteten af finnerne, et uralsk sprog og tættest beslægtet med estisk og karelsk, mens svensk, der tales af de svensktalende finner, er helt forskelligt fra finsk, idet dette sprog tilhører den indoeuropæiske sproggruppe. Finsk har låneord fra svensk, germanske sprog og andre indoeuropæiske sprog, mens svensk kun har enkelte låneord fra finsk.
Nogle forskere har hævdet, at finner genetisk set "har vist sig at afvige betragteligt fra andre europæiske befolkningsgrupper".[9] De er dog tæt beslægtede med andre europæere; deres særpræg henføres til en lav befolkningstæthed i deres forhistorie.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "The World Factbook: Finland". CIA. 2012-01-12. Arkiveret fra originalen 19. september 2015. Hentet 2012-02-02.
- ^ Angela Brittingham og C. Patricia de la Cruz (juni 2004). "Ancestry: 2000" (PDF). www.census.gov. Arkiveret (PDF) fra originalen 27. maj 2020. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Ethnic origins, 2006 counts, for Canada, provinces and territories - 20% sample data". Statistics Canada. 2010-10-06. Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Национальный состав населения России по данным переписей населения (тысяч человек)" [Russisk folketælling] (russisk). demoscope.ru. 2002. Arkiveret fra originalen 7. maj 2020. Hentet 2012-02-02.
- ^ "2006 Census Tables: Australia". Australian Bureau of Statistics. Arkiveret fra originalen 22. juli 2008. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Born Abroad - Finland". BBC. 2001. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2019. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Tietoa Alankomaista : Kahdenväliset suhteet" (finsk). Den finske ambassade i Haag. Arkiveret fra originalen 24. februar 2012. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Embassy of Finland in the United Arab Emirates". Den finske ambassade i Abu Dhabi. Arkiveret fra originalen 11. marts 2012. Hentet 2012-02-02.
- ^ K. Humphreys, A. Grankvist, M. Leu, P. Hall, J. Liu; et al. (2011-08-04). "The Genetic Structure of the Swedish Population". 6 (8). PLoS ONE. doi:10.1371/journal.pone.0022547. Arkiveret fra originalen 29. januar 2012. Hentet 2012-02-02.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp); Eksplicit brug af et al. i:|author=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Gennady P. Luzin, Michael Pretes, Vladimir V. Vasiliev: "The Kola Peninsula: Geography, History and Resources" (Arctic, Vol 47, No 1 (1994); s. 1-15) Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- Päivi Maaranen: "Human touch, natural processes: The development of the rural cultural landscape in southern Finland from past to present" (Fennia 180: 1–2; s. 99–109; Helsinki 2002 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine; ISSN 0015-0010) (engelsk)
- Pauliina Raento & Kai Husso: "Cultural diversity in Finland" (Fennia 180: 1–2; s. 151–164; Helsinki 2001; ISSN 0015-0010) (engelsk)
- John Westerholm: "Populating Finland" (Fennia 180: 1–2; s. 123–140. Helsinki 2002 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine; ISSN 0015-0010) (engelsk)
|