Finner
For alternative betydninger, se Finne.
| Finner | |
|---|---|
| Antal | |
| 6,5 millioner | |
| Områder med store befolkninger | |
 Finland | 4,9 millioner[1] |
 USA | 620.000[2] |
 Sverige | 470.000 |
 Canada | 131.000[3] |
 Rusland | 34.000 (med ingermanlændinge) eller 128.000 (med alle kareler)[4] |
 Australien | 21.000[5] |
 Tyskland | 16.000 |
 Norge | 15.000 (60.000 inkl. skovfinner og kvener) |
 Storbritannien | 11.000[6] |
 Estland | 11.000 |
 Frankrig | 6.000 (i 2005) |
 Spanien | 6.000 (i 2001) |
 Schweiz | 2.700 (i 2002) |
 Holland | 2.000 (i 2006)[7] |
 Danmark | 2.000 (i 2002) |
 Forenede Arabiske Emirater | 900 (i 2006)[8] |
| Etnografi | |
| Sprog | Finsk Svensk |
| Religion |
Hovedsageligt luthersk kristne; ortodokse og katolske kristne mindretal |
Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland. Parallelt hermed henviser betegnelsen til et folkeslag, der historisk set er associeret med Finland eller Fennoskandia.
Som det gælder for de fleste folkeslag, er der flere definitioner på finner. I alle definitioner indgår imidlertid den finsktalende del af den finske befolkning. Man ser også ofte, at den finsktalende del af Sveriges befolkning hører til finnerne, mens det er mere kontroversielt, at nogle også medregner den svensktalende befolkningsgruppe i Finland. Andre mindre grupper, der nogle gange henregnes til finnerne, er kvenerne i Norge, tornedalerne på den svenske side af Torne älv samt finskingermanlændingene i Rusland. Finnerne kan opdeles efter dialekt i stammer (finsk: heimo), men denne opdeling har mistet meget af sin betydning med de øgede indre vandringer i det seneste århundrede.
Lingvistisk er finsk, der tales af majoriteten af finnerne, et uralsk sprog og tættest beslægtet med estisk og karelsk, mens svensk, der tales af de svensktalende finner, er helt forskelligt fra finsk, idet dette sprog tilhører den indoeuropæiske sproggruppe. Finsk har låneord fra svensk, germanske sprog og andre indoeuropæiske sprog, mens svensk kun har enkelte låneord fra finsk.
Nogle forskere har hævdet, at finner genetisk set "har vist sig at afvige betragteligt fra andre europæiske befolkningsgrupper".[9] De er dog tæt beslægtede med andre europæere; deres særpræg henføres til en lav befolkningstæthed i deres forhistorie.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ "The World Factbook: Finland". CIA. 2012-01-12. Hentet 2012-02-02.
- ^ Angela Brittingham og C. Patricia de la Cruz (juni 2004). "Ancestry: 2000" (PDF). www.census.gov. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Ethnic origins, 2006 counts, for Canada, provinces and territories - 20% sample data". Statistics Canada. 2010-10-06. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Национальный состав населения России по данным переписей населения (тысяч человек)" [Russisk folketælling] (russisk). demoscope.ru. 2002. Hentet 2012-02-02.
- ^ "2006 Census Tables: Australia". Australian Bureau of Statistics. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Born Abroad - Finland". BBC. 2001. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Tietoa Alankomaista : Kahdenväliset suhteet" (finsk). Den finske ambassade i Haag. Hentet 2012-02-02.
- ^ "Embassy of Finland in the United Arab Emirates". Den finske ambassade i Abu Dhabi. Hentet 2012-02-02.
- ^ K. Humphreys, A. Grankvist, M. Leu, P. Hall, J. Liu; et al. (2011-08-04). "The Genetic Structure of the Swedish Population". 6 (8). PLoS ONE. doi:10.1371/journal.pone.0022547. Hentet 2012-02-02.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Gennady P. Luzin, Michael Pretes, Vladimir V. Vasiliev: "The Kola Peninsula: Geography, History and Resources" (Arctic, Vol 47, No 1 (1994); s. 1-15) (engelsk)
- Päivi Maaranen: "Human touch, natural processes: The development of the rural cultural landscape in southern Finland from past to present" (Fennia 180: 1–2; s. 99–109; Helsinki 2002; ISSN 0015-0010) (engelsk)
- Pauliina Raento & Kai Husso: "Cultural diversity in Finland" (Fennia 180: 1–2; s. 151–164; Helsinki 2001; ISSN 0015-0010) (engelsk)
- John Westerholm: "Populating Finland" (Fennia 180: 1–2; s. 123–140. Helsinki 2002; ISSN 0015-0010) (engelsk)
|