Grønlands Amt: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 76°N 41°V / 76°N 41°V / 76; -41
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Kilde Grønlands Landshøvdinge
m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16; kosmetiske ændringer
Linje 56: Linje 56:
| 1973 – 1979 || [[Hans Lassen (landshøvding)|Hans Lassen]]
| 1973 – 1979 || [[Hans Lassen (landshøvding)|Hans Lassen]]
|}
|}
Landshøvdingen i Grønland var den øverste [[embedsmand]] i [[Grønland]] fra [[1951]] til [[1979]]. Landshøvdingen fungerede som det [[Grønlands Landsråd|grønlandske landsråds]] formand<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1955-7-Artikel01.pdf#page=3 Nielsen, s. 244]</ref> også fik ansvar for [[Grønlands Landsråd|landsrådet]]s og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-11-Artikel04.pdf#page=3 Møller, s. 428]</ref>, Grønlands kulturelle råd<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-9-Artikel01.pdf#page=10 Møller, s. 330]</ref>, socialvæsen <ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel04.pdf#page=1 Frederiksen, s. 178]</ref>, sundhedsvæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1976-8-Artikel13.pdf#page=2 Mikkelsen, s. 318]</ref>, skolevæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-4-Artikel07.pdf#page=2 Gam, s. 155]</ref>, radiofoni<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel03.pdf#page=7 Budde Lund, s. 185]</ref> og lignende.
Landshøvdingen i Grønland var den øverste [[embedsmand]] i [[Grønland]] fra [[1951]] til [[1979]]. Landshøvdingen fungerede som det [[Grønlands Landsråd|grønlandske landsråds]] formand<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1955-7-Artikel01.pdf#page=3 Nielsen, s. 244]</ref> også fik ansvar for [[Grønlands Landsråd|landsrådets]] og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-11-Artikel04.pdf#page=3 Møller, s. 428]</ref>, Grønlands kulturelle råd<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-9-Artikel01.pdf#page=10 Møller, s. 330]</ref>, socialvæsen <ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel04.pdf#page=1 Frederiksen, s. 178]</ref>, sundhedsvæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1976-8-Artikel13.pdf#page=2 Mikkelsen, s. 318]</ref>, skolevæsen<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-4-Artikel07.pdf#page=2 Gam, s. 155]</ref>, radiofoni<ref>[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel03.pdf#page=7 Budde Lund, s. 185]</ref> og lignende.


== Historie ==
== Historie ==
I 1953 sluttede [[Kolonien Grønland (1950–1953)|Grønlands kolonistatus]] med oprettelsen af ​​[[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks Riges Grundlov i 1953]].<ref>[[Grønlands historie|Grønlands amt (sektion)]]</ref> Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i [[Kongeriget Danmark]] som [[Amt]], der gav [[grønlændere]] [[dansk indfødsret]], som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel [[assimilation]]. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en [[studentereksamen]]. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af ​​Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreloven af ​​1979]], der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen [[Grønlands Landsting|lovgivende forsamling]] (Grønlands Landsting) der gav nogen kontrol over intern politik, mens [[Folketinget|Kongerigets parlament]] (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.{{kilde mangler|dato=december 2019}}
I 1953 sluttede [[Kolonien Grønland (1950–1953)|Grønlands kolonistatus]] med oprettelsen af [[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks Riges Grundlov i 1953]].<ref>[[Grønlands historie|Grønlands amt (sektion)]]</ref> Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i [[Kongeriget Danmark]] som [[Amt]], der gav [[grønlændere]] [[dansk indfødsret]], som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel [[assimilation]]. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en [[studentereksamen]]. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreloven af 1979]], der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen [[Grønlands Landsting|lovgivende forsamling]] (Grønlands Landsting) der gav nogen kontrol over intern politik, mens [[Folketinget|Kongerigets parlament]] (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.{{kilde mangler|dato=december 2019}}


== Litteratur ==
== Litteratur ==


*[[Axel Kjær Sørensen]]: ''Danmark-Grønland i det 20. århundrede''; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Viborg 1983; ISBN 87-17-05130-4
* [[Axel Kjær Sørensen]]: ''Danmark-Grønland i det 20. århundrede''; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Viborg 1983; ISBN 87-17-05130-4


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==


*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1955-7-Artikel01.pdf#page=3 Frederik Nielsen: "Nyordningens første landsrådsperiode 1951-1955" (''Tidsskriftet Grønland'' 1955, nr. 7)]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1955-7-Artikel01.pdf#page=3 Frederik Nielsen: "Nyordningens første landsrådsperiode 1951-1955" (''Tidsskriftet Grønland'' 1955, nr. 7)]
*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel04.pdf#page=1 Mogens Frederiksen: "Den sociale forsorg" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr. 5)]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-5-Artikel04.pdf#page=1 Mogens Frederiksen: "Den sociale forsorg" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr. 5)]
*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-4-Artikel07.pdf#page=2 M. Gam: "Den grønlandske skole" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr 4)]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-4-Artikel07.pdf#page=2 M. Gam: "Den grønlandske skole" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr 4)]
*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel03.pdf#page=7 K. Budde Lund: "Den grønlandske radiofoni" (''Tidsskriftet Grønland'' 1958, nr. 5)]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-5-Artikel03.pdf#page=7 K. Budde Lund: "Den grønlandske radiofoni" (''Tidsskriftet Grønland'' 1958, nr. 5)]
*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1976-8-Artikel13.pdf#page=2 Flemming Mikkelsen: "Grønlands sundhedsvæsen. Fremtiden?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1976, nr. 8]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1976-8-Artikel13.pdf#page=2 Flemming Mikkelsen: "Grønlands sundhedsvæsen. Fremtiden?" (''Tidsskriftet Grønland'' 1976, nr. 8]
*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-9-Artikel01.pdf#page=10 J. Kisbye Møller: "Kulturelt oplysningsarbejde i Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr 9)]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-9-Artikel01.pdf#page=10 J. Kisbye Møller: "Kulturelt oplysningsarbejde i Grønland" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr 9)]
*[http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-11-Artikel04.pdf#page=3 J. Kisbye Møller: "Det grønlandske retsvæsen" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr 11)]
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1953-11-Artikel04.pdf#page=3 J. Kisbye Møller: "Det grønlandske retsvæsen" (''Tidsskriftet Grønland'' 1953, nr 11)]


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 15. mar. 2020, 22:17

Grønlands Amt
Amt 1953-1979
Grønland (rød) i Kongeriget Danmark
Grønland (rød) i Kongeriget Danmark
Land Danmark Danmark
Amtssæde Godthåb


Grønlands Amt var fra 1953 til 1979 en dansk amt i arktis, der omfattede Grønland og dens tilknyttede øer, før hjemmestyre blev tildelt Grønland.

Kommuner

Amtet bestod af de følgende 18 primærkommuner:

Administration

Fire personer nåede at tjene som landshøvning i Grønlands Amt:[1][2]

Årstal Navn
1950 – 1960 Poul Hugo Lundsteen
1960 – 1963 Finn C. Nielsen
1963 – 1973 Niels Otto Christensen
1973 – 1979 Hans Lassen

Landshøvdingen i Grønland var den øverste embedsmand i Grønland fra 1951 til 1979. Landshøvdingen fungerede som det grønlandske landsråds formand[3] også fik ansvar for landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner inden for politi og retspleje[4], Grønlands kulturelle råd[5], socialvæsen [6], sundhedsvæsen[7], skolevæsen[8], radiofoni[9] og lignende.

Historie

I 1953 sluttede Grønlands kolonistatus med oprettelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1953.[10] Da den koloniale status sluttede, blev Grønland indlemmet i Kongeriget Danmark som Amt, der gav grønlændere dansk indfødsret, som et resultat af dette, en ændring i dansk politik over for Grønland, der bestod af en strategi for kulturel assimilation. I denne periode fremmede den danske regering den eksklusive brug af dansk i officielle forhold og krævede grønlændere at rejse til Danmark for at de skulle tage en studentereksamen. En del grønlandske børn voksede op på kostskoler i det sydlige Danmark, hvor mange mistede deres kulturelle bånd til Grønland. Denne politik gav anledning til at føre den grønlandske kulturelle identitet tilbage, hvilket førte til en bevægelse til fordel for uafhængighed, der nåede sit højdepunkt i 1970'erne; på grund af dette et yderligere ønske om at etablere lovligheden af Grønlands status dannet i Danmark, hvilket resulterede i hjemmestyreloven af 1979, der gav Grønland begrænset autonomi med sin egen lovgivende forsamling (Grønlands Landsting) der gav nogen kontrol over intern politik, mens Kongerigets parlament (Folketinget) opretholdt fuldt ud kontrol med ekstern politik omhandlende sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979.[kilde mangler]

Litteratur

Eksterne henvisninger

Se også

76°N 41°V / 76°N 41°V / 76; -41

  1. ^ Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse, s. 315
  2. ^ Sørensen, s. 261
  3. ^ Nielsen, s. 244
  4. ^ Møller, s. 428
  5. ^ Møller, s. 330
  6. ^ Frederiksen, s. 178
  7. ^ Mikkelsen, s. 318
  8. ^ Gam, s. 155
  9. ^ Budde Lund, s. 185
  10. ^ Grønlands amt (sektion)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Grønlands_Amt&oldid=10280327"