Skovflåt: Forskelle mellem versioner

Skovflåt
	En levende skovflåt med en længde på 4 mm.; Foto: André Karwath (2005)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Klasse	Arachnida (Spindlere)
Orden	Acari (Mider)
Familie	Ixodidae
Slægt	Ixodes
Art	Ricinus
Videnskabeligt artsnavn
	Ixodes ricinus; Murray 1877
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 15. sep. 2020, 08:51

Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide. Dens bid kan overføre sygdomsfremkaldende organismer som borrelia-bakterien, der er skyld i infektionssygdommen borreliose.

Miderne hører til spindlerne som bl.a. edderkopperne.

Skovflåter kaldes ofte tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca). Det er ukorrekt og stammer angiveligt fra oversættelsen af det engelske ord for flåt, tick, som kan lyde som tæge. Tæger er en gruppe insekter, som ikke suger blod, men lever af plantesaft.

Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og hannen er nødt til at få to og hunnen tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvor den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.

Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtigt.

Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt rådyr. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadevoldende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med adskillige alvorlige sygdomme som for eksempel borreliose, babesiose, bartonella, rickettsiose og TBE (flåtbåret hjernebetændelse). De første er bakterieinfektioner, som kan medføre lammelser, smerter, kognitive problemer og nervebetændelse, mens TBE er en virussygdom, der kan give hjernehindebetændelse.

Udbredelse

Skovflåtens har stor udbredelse. Man kan møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre, at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er vektorer for flåten. Man kan beregne, hvor mange flåter der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden og hvor mange rådyr, der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i her er der stor forskel på, hvor mange flåter, man vil støde på. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. På Bornholm fanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.

Undgå smitte

Der er en række forhold, som øger sandsynligheden for at undgå smitte:

undlad at færdes i skoven i månederne maj-september
følg de banede stier uden græs eller andre lave urter
brug gummistøvler med bukserne trukket udenpå og sikret med en elastik
undersøg kroppen (især på de varme, fugtige steder) grundigt efter turen
fjern skovflåten hurtigst muligt.

Hvis man bliver smittet med borrelia-bakterien, vil der i ca. 50 % af tilfældene, dannes en rød ring på huden uden om bidstedet. Bliver den større end en 5-krone, bør man søge læge. Det er dog ikke altid, der kommer en rød ring om bidstedet.^[1] En nyere borrelia-art kaldet Borrelia miyamoto, som i 2015 blev opdaget i danske flåter, giver ikke det karakteristiske røde mærke, men kan give periodisk feber.^[1] En penicillinkur standser ofte angrebet fuldstændigt, når det bliver taget i tide. Men det er ikke altid, en antibiotika-behandling kan slå en borreliainfektion ned.^[2]

Ved TBE (fra engelsk Tick Borne Encephalitis; også kaldet Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME) eller Østeuropæisk hjernebetændelse)^[3]er symptomerne mere usikre. Her er notater over patientens temperatur afgørende. Sygdommen giver sig til kende i to faser hver gang med høj feber (ofte over 40 °C), med en periode med næsten normal temperatur imellem. Der er ingen anden behandling for TBE end at stabilisere patientens vand- og saltbalance og tilføre næring og vitaminer. Der findes en vaccine mod sygdommen, til dem der færdes meget i skoven.

Se også

Referencer

^ ^a ^b Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer - Videnskab.dk, d. 28. juli 2015
^ Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde - Videnskab.dk, d. 29. september 2016
^ TBE (Tick Borne Encephalitis). SSI

Litteratur

Nielsen, Doris; Jørgensen, Anna (2007). Skovflåten: Forunderlig og farlig. Aarhus: Turbine Forlaget. Med symptom- og behandlingsvejledning efter bid på husdyr og mennesker.
Vennstrøm Andersen, Jean (2004). "Skovflåten i danske skove". Skoven (6-7): 282-287.
Moestrup Jensen, Per (2000). Seasonal and Geograpical abundance of Ixodes ricinus and Lyme Borreliosis Risk Assessment in Denmark. Zoology Section, Department of Ecology, KVL.
Moestrup Jensen, Per; Frandsen, Flemming (maj 1998). "Skovflåten – en vektor for zoonoser". Kaskelot (2): 7-12.

Eksterne henvisninger

[ny_borrelia-1] Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer - Videnskab.dk, d. 28. juli 2015

[2] Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde - Videnskab.dk, d. 29. september 2016

[3] TBE (Tick Borne Encephalitis). SSI

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 17: / Linje 17: @@
 '''Skovflåten''' (''Ixodes ricinus'') er en [[mide]]. Dens bid kan overføre sygdomsfremkaldende organismer som [[borrelia]]-bakterien, der er skyld i infektionssygdommen [[borreliose]].
-Miderne hører til blandt [[spindler]]ne sammen med bl.a. [[edderkop]]perne.
+Miderne hører til [[spindler]]ne som bl.a. [[edderkop]]perne.
-Skovflåter kaldes af lægfolk ofte tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca). Dette er ukorrekt og stammer angiveligt fra oversættelsen af det engelske ord for flåt, ''tick'', som kan lyde som tæge. [[Tæge|Tæger]] er navnet for en gruppe [[insekt]]er, som ikke suger blod, men lever af plantesaft i stedet.
+Skovflåter kaldes ofte tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca). Det er ukorrekt og stammer angiveligt fra oversættelsen af det engelske ord for flåt, ''tick'', som kan lyde som tæge. [[Tæge|Tæger]] er en gruppe [[insekt]]er, som ikke suger blod, men lever af plantesaft.
-Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og hannen er nødt til at have to og hunnen tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. [[pindsvin]], [[egern]], [[hare]] eller [[fasan]], og det tredje helst fra en [[hjort]] eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.
+Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og hannen er nødt til at få to og hunnen tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvor den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. [[pindsvin]], [[egern]], [[hare]] eller [[fasan]], og det tredje helst fra en [[hjort]] eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.
-Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft.
+Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtigt.
-Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt [[rådyr]]. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadevoldende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med adskillige alvorlige sygdomme som for eksempel [[borreliose]], [[babesiose]], [[bartonella]], [[rickettsiose]] og [[TBE]] (flåtbåret hjernebetændelse). De første er bakterieinfektioner, som kan medføre lammelser, smerter, kognitive problemer og nervebetændelse, mens TBE er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.
+Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt [[rådyr]]. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadevoldende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med adskillige alvorlige sygdomme som for eksempel [[borreliose]], [[babesiose]], [[bartonella]], [[rickettsiose]] og [[TBE]] (flåtbåret hjernebetændelse). De første er bakterieinfektioner, som kan medføre lammelser, smerter, kognitive problemer og nervebetændelse, mens TBE er en virussygdom, der kan give hjernehindebetændelse.
 == Udbredelse ==
-Skovflåtens har en stor udbredelse. Man kan møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre, at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er [[Vektor (biologi)|vektorer]] for flåten. Man kan beregne, hvor mange flåter der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden og hvor mange rådyr, der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i her er der stor forskel på, hvor mange flåter, man vil støde på. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. På Bornholm fanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.
+Skovflåtens har stor udbredelse. Man kan møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre, at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er [[Vektor (biologi)|vektorer]] for flåten. Man kan beregne, hvor mange flåter der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden og hvor mange rådyr, der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i her er der stor forskel på, hvor mange flåter, man vil støde på. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. På Bornholm fanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.
 == Undgå smitte ==
@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 * fjern skovflåten hurtigst muligt.
-Hvis man bliver smittet med borrelia-bakterien, vil der, i ca. 50 % af tilfældene, dannes en rød ring på huden uden om bidstedet. Bliver den større end en 5-krone, bør man søge læge.
+Hvis man bliver smittet med borrelia-bakterien, vil der i ca. 50 % af tilfældene, dannes en rød ring på huden uden om bidstedet. Bliver den større end en 5-krone, bør man søge læge.
-Det er dog ikke altid der opstår en rød ring om bidstedet.<ref name="ny_borrelia">[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-borrelia-art-i-danske-flater-er-aldrig-set-i-danmark-ny-borrelia-art-i-dansk Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer] - Videnskab.dk, d. 28. juli 2015</ref> En nyere borrelia-art kaldet ''Borrelia miyamoto'', som i 2015 blev opdaget i danske flåter, giver ikke det karakteristiske røde mærke, men kan give periodisk feber.<ref name="ny_borrelia" /> En [[penicillin]]kur standser ofte angrebet fuldstændigt, når det bliver taget i tide. Men det er ikke altid, en [[antibiotika]]-behandling kan slå en borreliainfektion ned.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/borrelia-retningslinjer-kan-vaere-mangelfulde Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde] - Videnskab.dk, d. 29. september 2016</ref>
+Det er dog ikke altid, der kommer en rød ring om bidstedet.<ref name="ny_borrelia">[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-borrelia-art-i-danske-flater-er-aldrig-set-i-danmark-ny-borrelia-art-i-dansk Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer] - Videnskab.dk, d. 28. juli 2015</ref> En nyere borrelia-art kaldet ''Borrelia miyamoto'', som i 2015 blev opdaget i danske flåter, giver ikke det karakteristiske røde mærke, men kan give periodisk feber.<ref name="ny_borrelia" /> En [[penicillin]]kur standser ofte angrebet fuldstændigt, når det bliver taget i tide. Men det er ikke altid, en [[antibiotika]]-behandling kan slå en borreliainfektion ned.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/borrelia-retningslinjer-kan-vaere-mangelfulde Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde] - Videnskab.dk, d. 29. september 2016</ref>
-Ved TBE (fra engelsk Tick Borne Encephalitis; også kaldet Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME) eller Østeuropæisk hjernebetændelse)<ref>[https://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx TBE (Tick Borne Encephalitis). SSI]</ref>er symptomerne mere usikre. Her er notater over patientens temperatur afgørende. Sygdommen giver sig til kende i to faser, hvor man hver gang får høj feber (ofte over 40&nbsp;°C), men altså med en periode med næsten normal temperatur derimellem. Der er ikke nogen behandling for TBE ud over at stabilisere patientens vand- og saltbalance og tilføre næring og vitaminer. Der findes dog en vaccine mod sygdommen, og den bør man bruge, hvis man færdes meget i skoven.
+Ved TBE (fra engelsk Tick Borne Encephalitis; også kaldet Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME) eller Østeuropæisk hjernebetændelse)<ref>[https://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx TBE (Tick Borne Encephalitis). SSI]</ref>er symptomerne mere usikre. Her er notater over patientens temperatur afgørende. Sygdommen giver sig til kende i to faser hver gang med høj feber (ofte over 40&nbsp;°C), med en periode med næsten normal temperatur imellem. Der er ingen anden behandling for TBE end at stabilisere patientens vand- og saltbalance og tilføre næring og vitaminer. Der findes en vaccine mod sygdommen, til dem der færdes meget i skoven.
 == Se også ==