Datid: Forskelle mellem versioner
"eingetreten" (ikke "Reingetreten"...) Tag: Tilbagerullet |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]]. |
Kaldes også [[imperfektum]] efter forbillede fra latin, der har to datider, [[imperfektum]] og [[perfektum]]. |
||
''Imperfektum'' bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til ''perfektum'' (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, ''stand'' i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ''ist |
''Imperfektum'' bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til ''perfektum'' (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, ''stand'' i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ''ist eingetreten'', er trådt ind, trådte ind.<ref>Peter Jørgensen: Tysk grammatik. Bind III, 1966. P.45ff</ref> |
||
Når vi på dansk siger ''imperfektum'' om datid, menes egentlig ''præteritum'', idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges ''perfektum'' om [[førnutid]].<ref>Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.</ref> |
Når vi på dansk siger ''imperfektum'' om datid, menes egentlig ''præteritum'', idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges ''perfektum'' om [[førnutid]].<ref>Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.</ref> |
||
Versionen fra 9. apr. 2022, 18:47
Præteritum eller datid (latin praeteritum tempus 'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks. han spiste et æble; han fik tusind kroner.
Kaldes også imperfektum efter forbillede fra latin, der har to datider, imperfektum og perfektum.
Imperfektum bruges på latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til perfektum (førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Küche stand, ist plötzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, trådte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid, stand i imperfektum, varer både før og efter den kortvarende datid, ist eingetreten, er trådt ind, trådte ind.[1]
Når vi på dansk siger imperfektum om datid, menes egentlig præteritum, idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges perfektum om førnutid.[2]
Referencer