Præstekjole: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
et billede
VsBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: ml:ളോഹ
Linje 41: Linje 41:
[[lb:Soutane]]
[[lb:Soutane]]
[[lt:Sutana]]
[[lt:Sutana]]
[[ml:ളോഹ]]
[[nl:Soutane]]
[[nl:Soutane]]
[[no:Prestekjole]]
[[no:Prestekjole]]

Versionen fra 10. feb. 2010, 17:29

Anglikansk præst i præstekjole

Den sorte præstekjole og den hvide pibekrave er en almindelig borgerdragt fra 1600-tallet, som er blevet "fastlåst" som embedsdragt for folkekirkepræster. Luther mente, at præsten skulle bære den samme dragt som sine ligemænd - borgerne i menigheden, og derfor blev den almindelige borgerdragt valgt. Dette lutherske princip er altså gradvist forladt, i takt med at tiderne har ændret borgernes almindelige påklædning, mens præsternes beklædning er beholdt gennem 400 år.

Kjolen bæres i dag kun af præster i Danmark, Island og enkelte steder i Nordtyskland. Gejstlige fra andre kirkesamfund benytter tilsvarende klædedragt, fx den katolske soutane.

Præstekjolen (ornatet) bæres ved gudstjenester og kirkelige handlinger, og den kan endvidere benyttes repræsentativt.

Præstekjolen signalerer, at præsten er en del af en tradition og har en tjeneste og et embede, hvor embedsdragten forpligter og er med til at dække præstens privatperson til fordel for hans præstelige funktion.

Den almindelige danske præstekjole består af en sort fodlang dragt med tilhørende hvid pibekrave og hvide poignetter (en slags manchetter). Biskoppernes ornat er dog af silke med fløjlsmave, mens Københavns biskop og kongelig konfessionarius har ornat udelukkende af sort velour (fløjl).

Doktorer i teologi, der er præsteviede, bærer præstekjole med såkaldt fløjlsmave (velour på forstykke og vinge) som tegn på deres akademiske værdighed.

Pibekrave er fast tilbehør til præstekjolen. Den opfyldte oprindeligt et praktisk behov, nemlig at opsamle det dryssende hvide pudder fra datidens moderigtige pudderparykker. Denne mode toppede i den europæiske overklasse omkring 1600-tallet. Efter denne modebølge, blev pibekraven beholdt i brug for mest statsmagtens repræsentanter, som præster og dommere. Som del af en officiel embedsdragt er den nu kun i brug i den danske Folkekirke.

De norske og svenske folkekirker har også længe brugt pibekraven, men den blev officielt afskaffet i 80'erne, da reformer indførte præstedragter, som symboliserer præstens hyrde- og tjenerrolle, snarere end præstens myndighedsrolle. Dragtene opfylder stadig uniformens funktion - rolleidentifikation i stedet for individidentifikation.

Ekstern henvisning/kilde

kristendom.dk Kjolen er til særlige anledninger

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.