Racisme

Racisme er en videnskabelig og politisk ideologi, som rangordner mennesker i forskellige grupper efter biologisk "race". Menneskeracer er dog et omstridt begreb, som racistiske og andre forskere har forsøgt at definere ud fra hudfarve eller andre ydre træk.

Racisme i nyere og bredere betydning bruges ofte om alle former for forskelsbehandling af folk på basis af deres afstamning eller hudfarve. Nogle opfatter enhver forskelsbehandling ud fra kultur, religion, sproglig, etnisk og national herkomst (og evt. køn) som racisme. En bredere definition af racisme, benyttet af bl.a. FN omfatter forhånende og nedværdigende ytringer om bestemte menneskegrupper.

Definition

Den klassiske definition af racisme er, at udtrykket kun omfatter en egentlig racelære, hvor en biologisk race (typisk hudfarve) opfattes overlegen eller underlegen i forhold til andre. Men i dagligdags sprogbrug bruger mange i dag ordet racisme i en bred og mindre klar betydning, hvor det omfatter alle negative ytringer mod en bestemt gruppe mennesker (især minoritetsgrupper).

Nogle af de dagligdags betydninger af ordet racisme er bedre dækket af begreberne diskrimination (forskelsbehandling) eller xenofobi (fremmedhad). Når det handler om ytringer, er begrebet ærekrænkelse ofte dækkende.

Det diskuteres ofte, om det er korrekt at bruge den udvidede betydning. Gennem næsten hele 1900-tallet har ordet racisme betegnet en politisk ideologi eller praksis, hvilket taler for at bevare den snævre betydning. På den anden side er ordet racisme afledt af race, der oprindelig ikke kun betegner hudfarve og biologiske træk, men kunne bruges om enhver gruppe, slags eller type. Denne betydning er sjælden på moderne dansk, men ganske almindelig på mange andre sprog.

I en udgave fra 1986 holder Nudansk Ordbog sig til en relativt snæver politisk-biologisk definition: "[T]eori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske."

En udgave af Nudansk Ordbog fra 1999 lægger stadig vægt på racisme som politisk ideologi: "Den anskuelse at raceforskelle bør bestemme forskellene i sociale og politiske rettigheder."

Erklæringen om race og racefordomme af 27. november 1978 fra UNESCO holder sig også til teorier ud fra race og etnicitet:

Enhver teori, som indeholder påstanden om, at racemæssige eller etniske grupper i sig selv er overlegne eller underlegne, således implicerende, at nogle ville have ret til at dominere eller eliminere andre, der opfattes som underlegne, eller som baserer værdiopfattelser på racemæssig skelnen...

I en retssag i 2003 mente Højesteret derimod, at racisme også kunne betegne "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv". Retten lagde vægt på en udtalelse fra Dansk Sprognævn, der ser det som sin hovedopgave at registrere og følge sprogets udvikling, men ikke at tage stilling til sproglig korrekthed.

Race

Uddybende artikel: race

Uenigheden om defitionen af racisme hænger også sammen med det omstridte begreb race. Race har siden den klassiske racismes fremkomst med Gobineau i 1800-tallet og især siden nazismen i 1930'erne været forbundet med en inddeling af menneskeheden i europæere, afrikanere og asiater og evt. undergrupper. Da den klassiske racisme lægger særlig vægt på hudfarver, har inddelingen i hvide, sorte og gule været populær og letforståelig. Men i ældre sprogbrug, og stadig på f.eks. engelsk, betyder race nærmest "slags", mennesketype, stamme, nation eller folk, uden den biologisk-genetiske betydning. Man kan derfor måske argumentere for, at racisme skal have en udvidet betydning i retning af "lære, som bygger på at opdele mennesket i grupper/stammer", men dette er ikke den klassiske betydning af begrebet racisme.

Racistiske overgreb i Norden

I Danmark er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering omfattet af Straffelovens § 266b. Paragraffen kaldes populært "racismeparagraffen", og det bruges af og til som argument for, at kritik af religiøse grupperinger er racisme.

I 2004 havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) registreret 37 forhold og hændelser med racistisk baggrund, mens tallet var 51 i 2005. PET overvejede i 2006 at iværksætte en kampagne for at øge graden af anmeldelse og registrering af racistiske forbrydelser.

Efter en påsat villabrand i Aalestrup i februar 2008 spekulerede politiet i mulige racistiske motiver, da der var spraymalet racistiske ord på væggen i stuen.

På Amager i marts 2008 dræbte to danske teenagere et 16-årigt avisbud med tyrkisk baggrund. Mulig racisme spillede en rolle i nyhedsdækningen, da gerningsmændene ifølge et vidne havde sagt "hva' glor du på, perkersvin?", men der var ikke klarhed om, hvorvidt drabet havde et racistisk motiv eller ej.

Tilfælde, hvor mennesker af fremmed herkomst angriber danskere, bliver ofte ikke omtalt som racisme i medierne. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor mellemøstlige unge mænd kalder danske piger for ludere.

I Gjellerupparken i Århus er grønlændere i årevis blevet udsat for chikane, overfald eller endog stening fra unge somaliere og arabere. I 2007 måtte ti grønlandske familier derfor flytte fra området.

I Södertälje i Sverige blev en 20-årig kvinde den 6. september 2008 udsat for forsøg på gruppevoldtægt af 20-25 sortklædte, bevæbnede unge mænd. Avisen Aftonbladet meddelte, at gerningsmændene havde indvandrerbaggrund, og at de havde råbt ”jävla svennehora” (forbandede svenske luder). Den lokale Länstidningen i Södertälje nævner derimod intet om gerningsmændenes baggrund, og avisen gengiver tilråbet som ”jävla hora” (forbandede luder).

Strukturel racisme

Teorien om strukturel racisme går ud på at samfundets institutioner, erhvervslivet, dagliglivet og kulturlivet er indrettet på en måde, så de sociale strukturer holder "anderledes" mennesker udenfor. Selv om der ikke findes racistiske love, og selv om den officielle politik tilsigter ligestilling, så kan der altså i praksis alligevel være en forskelsbehandling. Som forklaring angiver man ofte at der findes en skjult eller underbevidst modvilje mod fremmede, eller at vesten bygger på en grundlæggende racistisk kultur, som må ændres dybtgående for at racismen kan fjernes. Begrebet strukturel racisme er derfor ganske politisk ladet og meget omstridt.

En svensk forskningsudredning fra 2006 påviste at diskriminerende idéer forekommer i lige stort omfang inden for alle grupper. Således giver indvandrere udtryk for negative opfattelser af svenskere, lige så vel som i modsat retning. Det samme gælder kønsdiskrimination, hvor både kvinder og mænd diskriminerer til fordel for deres eget køn. Imidlertid vil folk der opfatter sig som bevidste anti-racister, ofte forsøge at kompensere ved hjælp af positiv diskrimination af udlændinge.

Se også

• Diskrimination
• Etnicitet
• Xenofobi
• Racediskrimination
• Racismeparagraffen
• Apartheid

Kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Racisme