Kancelli: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning |
m Retter flertydigt link til: Slesvig - Ændrede link(s) til Hertugdømmet Slesvig; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
== Tyske Kancelli == |
== Tyske Kancelli == |
||
''Tyske Kancelli'' opstod i [[1523]] og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af Riget der ikke hørte under kronen, nemlig [[hertugdømmerne]]. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i [[1770]] i et særligt departement.<br /> <br />I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i [[1806]] skiftede kancelliet navn til [[Slesvig-Holstenske Kancelli]], efter [[Lauenborg]]s indlemmelse i det danske monarki i [[1816]] til [[Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli]] (ved traktat mellem [[Prøjsen]], [[Sverige]] og Danmark af [[4. juni]] [[1815]]). Ved systemskiftet [[1849]] blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra [[1851]]/52 varetaget af ministerierne for [[Slesvig]] h.h.v. [[Holsten]] og [[Lauenborg]]. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet. |
''Tyske Kancelli'' opstod i [[1523]] og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af Riget der ikke hørte under kronen, nemlig [[hertugdømmerne]]. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i [[1770]] i et særligt departement.<br /> <br />I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i [[1806]] skiftede kancelliet navn til [[Slesvig-Holstenske Kancelli]], efter [[Lauenborg]]s indlemmelse i det danske monarki i [[1816]] til [[Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli]] (ved traktat mellem [[Prøjsen]], [[Sverige]] og Danmark af [[4. juni]] [[1815]]). Ved systemskiftet [[1849]] blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra [[1851]]/52 varetaget af ministerierne for [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] h.h.v. [[Holsten]] og [[Lauenborg]]. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet. |
||
== Diplomati == |
== Diplomati == |
||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
{{diplomati}} |
{{diplomati}} |
||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Danmarks historie]] |
[[Kategori:Danmarks historie]] |
||
[[Kategori:Danske myndigheder under enevælden]] |
[[Kategori:Danske myndigheder under enevælden]] |
||
| ⚫ | |||
[[de:Kanzlei]] |
[[de:Kanzlei]] |
||
Versionen fra 20. maj 2011, 14:03
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen)
Danske Kancelli
Danske Kancelli var frem til Grundlovens forberedelse i 1848 det eneste regeringskontor for kongeriget og ekspederede alle statssager. Under Danske Kancelli var en særlig afdeling rentekammeret, som stod for statens finanser. Sager vedrørende hertugdømmerne ekspederedes af det Slesvig-Holstenske Kancelli eller Tyske Kancelli.
Kancelliet blev ledet af en kansler og var fra middelalderen det kontor, hvorfra fyrstens breve og forordninger udgik, og hvor de indkomne skrivelser besvaredes.
I forbindelse administrationsreformen i 1848 blev Danske Kancelli ophævet ved kongelig resolution af 24. marts 1848 og opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet, justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner overgik til finansministeriet.
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7.. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.
Tyske Kancelli
Tyske Kancelli opstod i 1523 og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af Riget der ikke hørte under kronen, nemlig hertugdømmerne. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i 1770 i et særligt departement.
I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i 1806 skiftede kancelliet navn til Slesvig-Holstenske Kancelli, efter Lauenborgs indlemmelse i det danske monarki i 1816 til Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli (ved traktat mellem Prøjsen, Sverige og Danmark af 4. juni 1815). Ved systemskiftet 1849 blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra 1851/52 varetaget af ministerierne for Slesvig h.h.v. Holsten og Lauenborg. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.
Diplomati
Inden for diplomatiet betegner Kancelli en ambassades eller et konsulats kontorlokaler, medens residensen er ambassadørens tjenestebolig.
Se også
- Kansler - Danmarks Riges Grundlov
- Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig
- Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg
Litteratur
Eksterne henvisninger
- Preben Dollerup: "Geheimekonseillet og Danske kancelli 1690—95" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 1; 1963)
- Danske kancelli 1454-1848 fra Statens Arkiver, Rigsarkivets Samlinger.
- Tyske kancelli, fra Statens Arkiver, Rigsarkivets Samlinger.
- Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling (Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli), fra Statens Arkiver, Landsarkivet for Sønderjylland.
- Tyske kancelli, fra Grænseforeningen, København
- Se Kancelli i ODS, Ordbog over det danske sprog.
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |