111.163
redigeringer
m (Bot: ret parameter til billede (fjern størrelse i parameter til billede); kosmetiske ændringer) |
(udvidet) |
||
| billede = Dagmarteatret_1881.jpg
| billede_størrelse = 300px
| direktør = [[M.W. Brun]]
| indviet = [[7. marts]] [[1883]]
| by = [[København]]
| hjemmeside = N/A
}}
'''Dagmarteatret''' er et nu nedlagt [[København|københavnsk]] [[teater]] opkaldt efter kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]].
'''Dagmarteatret''' er et nu nedlagt [[København|københavnsk]] [[teater]] opkaldt efter kejserinde [[Dagmar (kejserinde af Rusland)|Dagmar]]. Teatret var en del af et kombineret teater-, hotel- og restaurationskompleks, der blev opført på hjørnet af [[Jernbanegade]] og Vestre Boulevard, den nuværende [[H.C. Andersens Boulevard]] [[1881]]-[[1883]] ved arkitekten [[Ove Petersen]], der tidligere havde tegnet [[Det Kgl. Teater]], efter et udkast af arkitekt [[Charles Abrahams]], der blev sat af opgaven på investoren [[Isak Glückstadt]]s foranledning i [[1881]] på grund af langsommelighed. Teatret lukkede i maj [[1937]] og blev revet ned og afløst af [[Dagmarhus]], fordi brandmyndighederne havde pålagt en evt. ny ejer at nedrive eller ombygge den brandfarlige bygning.▼
== Historie ==
▲
Bygningen var opulent og stort anlagt, men havde visse skavanker. Scenerummet var ganske vist stort og større end både [[Casino (teater)|Casinos]] og [[Folketeatret]]s, men det betød at gangene i den øvrige bygning blev smalle og indeklemte. Til gengæld var der ikke sparet på dekorationen. [[Balustrade]]rne var forgyldte, der var en imponerende [[lysekrone]], sorte pæretræsstole med røde [[safian]]shynder og ikke mindst en strålende [[proscenium]]sramme. Der var jerntæppe og overrislingsapparatur. Loftsmaleriet i scenerummet var udført af maleren [[C.F. Aagaard]]. Til teatret var knyttet ”Tunnelen”. Det var en underjordisk kuppelsal, hvor der efter forestillingerne kunne gives koncerter for teatrets gæster. Det udviklede sig senere til varieté. I stueetagen mod Vestre Boulevard lå Café Dagmar, der også havde småt dimensionerede lokaler.
== Repertoire ==
Dagmars [[lystspil]] var vidtspændende fra de letteste lystspil og [[operette]]r til det patetiske [[drama]] og nationale skuespil som [[Landsoldaten]], for da teatret åbnede, havde [[Det Kongelige Teater]] stadig [[monopol]] på seriøst drama (varede indtil [[1889]]). I sæsonen 1885-86 spilledes ''[[Peer Gynt]]'', i 1887-88 vistes ''En Fallit'' og ''[[En Handske]]'' af [[Bjørnstjerne Bjørnson]]. Sidstnævnte blev en dog en af teatrets store fiaskoer.
== Krise og senere succeser ==
I [[1905]] opstod en kunstnerisk krise, da teatrets 8 hovedkræfter, ”De Otte” , brød med Dagmarteatret i utilfredshed med [[Martinius Nielsen]]s ledelsesstil. I [[1918]] overtog [[Frede Skaarup]] Dagmarteatret, og det tydede på, at teatret vil blive en del af underholdningsindustrien. Men Skaarup overraskede: Han så hellere, at Dagmarteatret genvandt sin status som seriøst teater og gerne med [[Poul Reumert]] som teaterdirektør eller instruktør. Det blev derfor Poul Reumert og [[Bodil Ipsen]], som kom til at tegne teateret. Teaterbevillingen gik dernæst til [[Thorkild Roose]], men Reumert fik plads i direktionen. Dermed opstod et produktivt [[triumvirat]] mellem Skaarup, Roose og Reumert. Men da denne ledelse stoppede, begyndte nedgangsperioden, hvilket - sammenholdt med en bedaget og nedslidt bygning - førte til lukningen i 1937. Da Dagmarteatret blev nedlagt, blev det afløst af en bygning med [[biograf]], se [[Dagmar Teatret (biograf)]]. Takket være [[Teatermuseet]]s direktør, [[Robert Neiiendam]], blev en række effekter hjemtaget til museet og er bevaret.
|