Svampe

Svampe
Svampenes fylogenetiske systematik
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne	Biota
Domæne	Eukarya
(urangeret)	Unikonta
(urangeret)	Opisthokonta
Rige	Fungi
Hjælp til læsning af taksobokse

"Svamp" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Svamp, se Svamp (flertydig).

Svampe (fungi, mycota) er en stor gruppe af organismer, der tilhører biota, som er tættere beslægtet med dyr end med planter. De er ikke dyr, da disse kan formere sig anisogamt. Svampe omfatter vigtige nedbrydere af døde planter. Svampe, som lever af levende grønne planter og dyr, kaldes og er parasitter. Nogle svampe lever i symbiose med planter ved hjælp af mykorrhiza, det gælder blandt andet tåge-tragthat, som er en af de vigtigste nedbrydere af blade, grene og kviste. Nogle svampe producerer giftige substanser (mykotoxiner) og andre producerer psykedeliske stoffer.

Rækker

• Sæksvampe (Ascomycota)
• Basidiesvampe (Basidiomycota)
• Piskesvampe (Chytridiomycota)
• Glomeromycota
• Koblingssvampe (Zygomycota)
• Anamorfe svampe
• Microsporidia

Struktur

Svampe inddeles strukturmæssigt i gærsvampe (encellede svampe) og "hyfeagtige" (flercellede svampe).

Mange svampes "krop" består af et trådet net kaldet et mycelium. Myceliet består igen af tråde kaldet hyfer. Nogle svampe vokser ved "blomstring" op over jorden og det kan ses som det vi kalder "svampen", som faktisk er svampens frugtlegeme eller paddehat.

Levevis

Tørrede svampe, Foto: Aka

Svampe lever især af sukker f.eks. i form af cellulose som nedbrydes til simple sukkermolekyler og derefter fordøjes af svampens mycelium. Det meste døde plantevæv består netop af cellulose, og svampe fordøjer derfor netop plantevæv. Langt de fleste svampe kan leve både i iltfri (f.eks. gærfase) og i iltrige miljøer.

Gærsvampe fordøjer normalt sukker og cellulose uden brug af atmosfærisk ilt, og en menneskestyret svampesukkerfordøjning kaldes for alkoholfermentering. Kravet for at svampesporerne kan leve op og leve er en vedholdende fugtighed, som f.eks. er opfyldt i jorden.

Drøvtyggere (får, tamkvæg...) kan ikke fordøje cellulose i sig selv, men "huser" mikroorganismer og svampe i en af deres maver, som kan nedbryde cellulose til glukose og omdanne det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som drøvtyggerne så lever af.

Øl, cider og vin er resultatet af at visse typer af gærsvampe har fordøjet sukker og omdannet meget af det til ætanol. Dog kan gæren også utilsigtet indeholde gærsvampe, som omdanner noget af sukkeret til det giftige træsprit.

Brødtyper, som anvender gærsvampe til hævning, enten tilsat som "ren" gær eller som surdej, fungerer ved at gærsvampene ligesom i øl, vin og cider laver sukker om til ætanol – og under hævningsprocessen svulmer op pga. dejens klæbrige konsistens og at gærsvampene udskiller carbondioxid (CO₂). Carbondioxid bliver i dejen i de små hulrum. Når brødet bages fordamper ætanolen og carbondioxiden udgasser mens brødet stivner og revner.

Blåskimmeloste laves i modsætning til alkoholfermentering i iltrige omgivelser ved, at man poder ost med svampen blåskimmel, som gør at osten får den særlige kraftige blåskimmelsmag.

Når halm, brød, frugter, grøntsager og korn efter et stykke tid evt. mugner i det fri, skyldes det andre og normalt giftige svampetyper, som fordøjer det.

Formering

En svamp på en kogle

Svampens frugtlegeme kan sammenlignes med blomsten på en plante. Frugtlegemet fungerer som svampens kønnede formeringsorgan og spreder sporer der spirer til nye svampe. I naturen findes også mange andre svampearter, som ikke producerer frugtlegemer. Dette er ikke copypastet Formering og spredning sker under dannelse af sporer, som svarer til planternes frø. Sporer dannes sjældent direkte fra myceliet, men derimod fra strukturer af teleomorf eller anamorf karakter. Teleomorfer, står for den kønnede formering, mens anamorfer står for den ukønnede formering.

I den teleomorfe struktur sker den kønnede formering, der er et resultat af meiotisk celledeling, hvor det genetiske materiale i de dannede sporer er en blanding af det genetiske materiale fra to forskellige svampeindivider, sådan som det også foregår hos mennesket. En spore som er dannet fra svampens teleomorf og hvis genetiske materiale er en meiotisk mikstur af to andre svampes genetiske materiale, kaldes meiosporer.

Anamorfe strukturer er ikke i samme grad som teleomorfer synlige i naturen. I de anamorfe strukturer sker en dannelse af ukønnede sporer (mitosporer), der giver afkom som er eksakte genetiske kopier af modersvampen (knopskydning).

Fungi imperfecti er svampe der helt har bortreduceret evnen til at gennemgå kønnet formering og som kun sporulerer fra det anamorfe stadie. Et kendt eksempel på en sådan "uperfekt svamp" er koblingssvampen (zygomycota)) mug.

Køn

Svampe findes hverken som hanner eller hunner; i stedet kaldes kønscellerne (isogameterne) plus-køn og minuskøn. Det er dog yderst sjældent at svampe blander gener, normalt er deres afkom kloner.

Taxonomi

Unikonta	Amøber   Opisthokonta           Dyr Choanozoa Nucleariidae   Svampe   Microsporidia Piskesvampe Neocallimastigomycota Blastocladiomycota Zoopagomycotina Kickxellomycotina Entomophthoromycotina Mucoromycotina Glomeromycota   Dikarya   Sæksvampe Basidiesvampe

Selv om svampene traditionelt medtages i mange, botaniske undervisningsforløb og lærebøger, anses de nu for at være nærmere beslægtede med dyr end med planter, og de bliver anbragt sammen med dyrene i den monofyletiske gruppe, opisthokonta. Undersøgelser af den molekylære fylogenetik støtter svampenes oprindelse i en monofyletisk gruppe.. Svampenes taxonomi er underkonstant forandring, særligt under indtryk af den nyeste forskning, der er baseret på sammenligninger af DNA. Disse igangværende, fylogenetiske undersøgelser vender ofte op og ned på klassificeringer, der bygger på ældre og til tider noget mindre præcise metoder, der var baseret på morfologiske metoder og biologiske artsafgrænsninger, der byggede på eksperimentelle krydsningsforsøg.

Der findes ikke noget fælles, alment accepteret system på de højere, taxonomiske niveauer, og der forekommer hyppige navneændringer på alle niveauer fra og med arter og opefter. Blandt mange forskere gøres der anstrengelser for at opbygge en fælles og mere sammenhængende nomenklatur, som man kan bede folk om at bruge. Svampearterne kan tilmed have flere forskellige, videnskabelige navne alt efter deres livscyklus og formeringsmåde (kønnet eller ukønnet). Netsteder som Index Fungorum og ITIS bringer lister over de gældende navne for svampearter (med henvisning til ældre synonymer).

Den klassificering af svamperiget, der blev gennemført i 2007, er resultatet af et storstilet forskningssamarbejde, der inddrog snesevis af svampespecialister og andre forskere, der arbejdede med svampenes taxonomi. Den opstiller syv rækker, hvoraf de to – Sæksvampe Basidiesvampe – findes i en gren, som rummer underriget Dikarya. Skemaet her viser de overordnede svampegrupper (taxa) og deres slægtskab i forhold til opisthokonta og unikonta. Længden af grenene viser ikke noget om tidsskalaen under svampenes evolution.

Tidligere klassificeret som svampe

• Slimdyr (tidligere slimsvamp)
• Ægsporesvamp

Se også

• Heksering (kan f.eks. være fremkaldt af Elledans bruskhat, Kæmpe-Tragthat eller Mark-Champignon)
• Medicinsk mykologi
• Mykorrhiza
• Plasmodium
• Spiselige svampe

Kilder/referencer

• Havenyt: Svampe i have og græsplæne Citat: "...De svampelegemer, der er synlige på overfladen er kun frugtlegemer (toppen af isbjerget) – selve svampen består af et stort underjordisk mycelium..."

Litteratur

• Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
• L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.
• Jørgen Eilenberg, Annette Bruun Jensen og Nicolai Vitt Meyling: Insekternes svampesygdomme – fascinerende og nyttige i SVAMPE i verden, Jubilæumsskrift 2005, ISBN 87-984481-8-8

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Svampe

• Netbiologen: Svampe
• Webarchive backup – god information, men uden billeder: Livet i jorden: Et tyndt lag rummer livets motor
• Havenyt: Hvad er det for nogle gule svampe i vores bed?
• Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Danish Mycological Society, dansk
• MyxoWeb.com
• Systema Naturae 2000: Kingdom Fungi
• 7 August, 2000, Fantastic fungus find Citat: "...Researchers in the US have found what is probably the largest living organism on Earth....Scientists say it covers 890 hectares (2,200 acres) of land – an area equivalent to about 1,220 football pitches. The fungus is called Armillaria ostoyae, but is more popularly known as the honey mushroom. This particular specimen is calculated to be about 2,400 years old, although it could be two to three times this age...."