Møns Klint: Forskelle mellem versioner
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Billede af Møns Klint.jpg|thumb|upright|Møns Klint, 31 Juli 2013]] |
|||
[[File:Møns Klint 4 (Dronningestolen).jpg|thumb|upright|Møns Klint – Dronningestolen (april 2011)]] |
|||
'''Møns Klint''' er Danmarks højeste [[klint]], der samtidig er en enestående [[biotop]] eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af [[kalk (mineral)|kalksten]] i [[undergrund]]en med et tørt [[lokalklima]] og en landbrugsfisse udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste [[overdrev]] med en [[biodiversitet]], der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af [[landbrug]]et satte ind. |
|||
Møns Klints udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om skred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer. |
|||
[[Fil:Map - Moens Klint.jpg|thumb|left|Kort fra omkring 1900]] |
|||
== Geologi == |
|||
Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af [[kridttiden]] for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også [[skrivekridt]] pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra [[kalkflagellat]]er, en mikroskopisk encellet gul[[alge]], [[Planteplankton|fytoplankton]] eller [[Plankton#Planktonnets maskestørrelser|nanoplankton]], der holdt til i [[kridttiden]]s [[tropisk]] varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer. |
Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af [[kridttiden]] for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også [[skrivekridt]] pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra [[kalkflagellat]]er, en mikroskopisk encellet gul[[alge]], [[Planteplankton|fytoplankton]] eller [[Plankton#Planktonnets maskestørrelser|nanoplankton]], der holdt til i [[kridttiden]]s [[tropisk]] varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer. |
||
Versionen fra 24. apr. 2014, 11:24
Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af kridttiden for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også skrivekridt pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra kalkflagellater, en mikroskopisk encellet gulalge, fytoplankton eller nanoplankton, der holdt til i kridttidens tropisk varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.
I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn.
I kridtlaget, hovedsageligt det hårde frem for skrivekridtet, er det muligt at finde utroligt mange efterladenskaber fra forhistoriske mindre havdyr. Man kan overalt på stranden finde forstenede rygskjold fra blæksprutte og pigge fra søpindsvin. Det er også ret let at finde forsteninger af muslinger, østers og andre skaldyr.
Eksterne henvisninger
54°58′N 12°33′Ø / 54.967°N 12.550°Ø
Spire Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |