Nyord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nyord (Møn)
Nyord
Nyord
Nyords beliggenhed
Nyord set fra nordøst
Nyord Kirke

Nyord er en lille ø nord for Møn med et areal på 4,99 km² og 37 indbyggere (2016). Øen hører til Vordingborg Kommune i Region Sjælland.

Fra 1968 var øen landfast med Møn via en dæmning og en lav bro med én vejbane. Øens vestlige 120 tønder land er frugtbar morænejord. Her ligger byen og den lille havn. Biler henvises til p-pladsen i byens udkant. Restauration Lollesgaard har en parkeringsplads for kroens gæster. Indkørslen er lige efter indkørslen til naturcentret Hyldevang.

I 1901 var indbyggertallet ca. 365 i den lille landsby, hvor gårdene stadig ligger samlet. Den 1. januar 2011 var tallet faldet til 41 personer.[1] Øen blev i 1846 et selvstændigt sogn (Nyord Sogn), udskilt fra Stege Landsogn. Den administrative ordning varede til 1966 hvor kommunen sammenlagdes med Stege Landsogn. Sammen år nedlagdes også præsteembedet på Nyord.

Nyord Kirke fra 1846 er en ottekantet bygning opført af arkitekt Otto M. Glahn med Frederiksberg Kirke som forbillede. Kirkeklokken hænger ikke i selve kirken, men i et meget enkelt klokketårn i træ ved kirken. Den tidligere præstegård ved siden af kirken er en for Nyord by stor bindingsværksbygning . Kirken fik i 1983 et Demant-orgel fra 1870 fra Paarup Kirke ved Odense. Kirkegården ligger ca. 2 km uden for Nyord by.

Byen er kulturhistorisk interessant ved sit landsbymønster fra før udskiftningen med gårde og huse tæt sammen. Gårdene kan opdeles i tre grupper efter alder og karakter:

  • Den ældste gruppe mod nordøst er fra før 1800. Den kendes på de lave, smalle længer
  • Den yngste gruppe mod nordvest og syd er ældre gårde, der er ombygget. Byen ligger bekvemt i terrænet og fremhæver den kompakte struktur. Fra søsiden ser man de mange næsten parallelle tage over hinanden. Fra landsiden danner bebyggelsen næsten overalt en klar afslutning mod agerlandet. Den sluttede byform skyldes den halvkreds af gårde, der ligger i kanten af landsbyen. Et andet hovedtræk er forholdet mellem byen, havnen og stranden neden for byen. De mange hegn og hække gør, at Nyord by virker meget grøn.

I dag ejer en gårdejer fra Møn næsten al markjord og Fugleværnsfonden 1/3 af engene. Naturstyrelsen, Jægernes Natur­fond og fire noorboer resten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nyord nævnes i Valdemar Atterdags jordebog, og der var ifølge den hjorte på øen.

Øen blev forholdsvis sent bebygget og opdyrket. Der var allerede i 1500-tallet lodser på øen. Lodseriet var fra 1721 en pligt pålagt hver af de 20 gårde ved kongelig forordning. Foruden fiskeri og landbrug levede nyordboerne af lodsvirksomhed gennem de lavvandede farvande rundt om øen. Lodstvangen betød, at alle skibe skulle tage lods om bord eller betale for lodsning.

Under svenskekrigene var øen fra 1657 til 1658 tilflugtssted for Svend Gjønge og hans folk, til de blev sendt væk af lensmanden Christoffer Lindenov, der frygtede svenskerne.

Øen hørte til Jungshoved Len og fra 1660 til Jungshoved Amt. Fra 1665 ejede Christoffer Parsberg øen. Efter 1671 ejede kronen den.

1763 brændte 15 gårde og huse, dog slap en gruppe gårde i byens nordøstre hjørne. Allerede i slutningen af 1700'tallet var der 20 gårde med 120 beboere. I alt 170 på øen; de sidste 50 var daglejere, husmænd og søfarende. Ved udskiftningen flyttede kun en gård ud, og 15 ligger stadig i byen.

Da regeringen i 1769 solgte det mønske gods på auktion, købte øens tyve gårdmænd deres jord tillige med konge- og kirketiende. De fik øen billigt, men fik lodspligt, der først ophævedes i 1879

Indtil 1823 gik trafikken øst om Nyord i det smalle dybe Ulfhaleløb, hvor Nyord-broen ligger nu. Indløbet mod Østersøen sandede efterhånden til. Derfor blev farvandet vest om Nyord mod Sjælland uddybet og gjort til farvand. Midt i 1800-tallet passerede ca. 3000 skibe om året, og det betød at lodseriet blev øens størst indtægtskilde. Noorboernes eneret og pligt til at lodse skibe gennem Ulvshaleløbet, var både indbringende og risikabelt, idet lodserne hæftede personligt for skib og last. Et lille lodsudkigshus blev opført på øens højeste punkt i udkanten af Nyord by, da staten overtog lodsvæsenet i 1880'erne. I 1897 ved opgangsperiodens kulmination var 18 skibe, 4 både og 30 joller hjemhørende på øen. Efter at Nyord Lokalhistoriske Forening istandsatte det i 1882 oprettede statslige lodseris udkigshus "Møllestangen", blev det den 6. september 2013 officielt indviet af dronning Margrethe II som Danmarks mindste museum.

1888 anlagdes Nyord Havn neden for byen ud til dybere vand for at forbedre laste- og lodsningsforholdene. Havnen betjentes fra 1902 til 1968 af postbåden Røret, der sejlede i fast rutefart mellem Stege og Nyord til broen mellem Møn og Nyord blev opført i 1968. Røret blev i 2011 med faglig støtte fra Skibsbevaringsfonden fuldstændig restaureret på Rødbyhavn Bådeværft og tilbageført til sit oprindelige udseende omkring 1910-1920.

I 1890 åbnede et privat mejeri på Nyord, og i 1898 blev det erstattet af et andelsmejeri med en ansat mejerist.

Omkring 1900 blev Nyords første typiske markhuse bygget. Gårdene lå stadig inde i landsbyen, og der opstod behov for opbevaringshuse i nærheden af markerne. Langs hovedvejens nordside lå der omkring 1900 ti af disse skure. De tilhørte de gårde, der ved jordudskiftningen efter landboreformerne fik marker mod nord, så bønderne ikke skulle transportere deres redskaber fra landsbyen. I dag er der kun bevaret tre markskure.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Fugleværnsfondens observationstårn på Nyord Enge ved Møn, Denmark

Den mod øst ca. 420 hektar store strandeng, Nyord Enge, er kendt som et af Østdanmarks allerbedste fugleområder. 186 ha. af Nyord Enge er fuglereservat ejet af Fugleværnsfonden. Ca. 290 ha. af engene er jagtfri. De sydlige strandenge indgår i det 100 kvadratkilometer store Ulvhale-Nyord vildt- og fuglereservat. Heraf er 20 kvadratkilometer helt jagtfrit område i Hegnede Bugt, den sydvestlig del af Ulvhale og sydengene på Nyord. Fra Fugleværnsfondens offentligt tilgængeligt fugletårn ved vejen mellem broen og Nyord by er der udsigt over strandengene og Bøgestrømmen, Hegnede bugt og Stege Bugt omkring Nyord. 20 arter vadefugle, ænder, måger og terner yngler i reservatet. Nyord Enge er et af de sidste steder i Østdanmark, hvor man kan se ynglende stor kobbersneppe og nogle år også brushane og almindelig ryle.

Hyldevang Naturcenter er et nedlagt landbrug, som siden 2008 har fungeret som besøgscenter for de mange, der gæster Nyord. Desuden bruges Hyldevang af Nyords beboere. Af faciliteter kan nævnes Fugletårn med udsigt over Sydengene, dufthave, shelter, bålhus og plancheudstillinger i madpakkehuse.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

2004 åbnede den kulturhistoriske udstilling om Nyord. Den er skabt af Møn Bibliotek og Nyord Lokalhistoriske Forening. Udstillingen er i den smukke gamle lodsgård, Nyord Bygade 1.

Galleri Nyord og Runas Glaskunst har åbent hele året.

Restaurant Lollesgaard har åbent fra påske til efterårsferien. Der er plads til ca. 50 til bl.a. hakkebøf af friskslagtet Nyord-ungkvæg og dagens friske fisk.

Nyord Bed & Breakfast har både værelser med eget bad og fællesbad. Alle værelser har adgang til tekøkken og fællesrum.

Noorbohandelens Café har plads til selskaber på op til 25. Der er endvidere galleri og butik.

Nyord har sin egen hjemmeside, der dækker øens foreningsliv med nyheder og aktiviter[2].

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55°02′44″N 12°12′05″E / 55.04556°N 12.20139°Ø / 55.04556; 12.20139