Bogø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler øen Bogø i Storstrømmen. Opslagsordet har også anden betydning, se Bogø (flertydig).
Bogø
Bogø
Bogoferry.jpg
Bogøfærgen 'Ida'
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Knud Larsen
Region: Region Sjælland
Kommune: Vordingborg Kommune
Postnr.: 4793 Bogø By
Demografi
Bogø By: 866 (2015)
Bogø: 1.097 (2015)
 - Areal: 13,07 km²
 - Befolknings-
      tæthed:
83,93 pr. km²
Tidszone: UTC +1
Højde m.o.h.: 24 m
Oversigtskort
   
Bogø (Møn)
Bogø
Bogø
     

Koordinater: 54°55′N 12°2′E / 54.917°N 12.033°Ø / 54.917; 12.033

Bogø Navigationsskole. Hovedbygningen fra 1885, tegnet af Emil Blichfeldt
Sogneinddeling i Vordingborg Kommune. Bogø er fremhævet.

Bogø er en ø i Storstrømmen mellem Sjælland og Falster. Øen er forbundet med Møn og Farø med dæmninger fra henholdsvis 1943 og 1985, samt med Sjælland og Falster via Farøbroerne fra 1985.

Geografi, bebyggelse og trafik[redigér | redigér wikikode]

Øens eneste egentlige by er Bogø By, der ligger højt på øen, og landsbygaden følger højderyggen fra Bogø Kirke i nord, til havnen lavt i syd. Fra hovedgaden falder sidevejene ned til hver sin side og underlægger sig hovedgadens bebyggelse. Øst for byen er landskabet en rolig moræneflade, vest for et mere uroligt, småhullet dødislandskab.

Den ældre bykerne, Gammelby, ligger omkranset af træbeplantning og har en sluttet karakter, mens Nyby, efter vindmøllen, har en mere åben karakter med udsigt til Stubbekøbing, den by, som skipper- og søfartsbyen Bogø oprindeligt havde de tætteste bånd til.

Herudover rummer hovedgaden de tidstypiske huse og landsbyelementer, som hører bondelandsbyen og oplandsbyen til. Gadenettet i den nordligste del af byen, Gammelby, følger således de stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur nord for byen og vidner om tiden før udflytningen. Sporene fortsætter ud i markerne, der inddeles af levende hegn, hjulspor og veje.

Hovedgaden afsluttes i nord af den hvidkalkede præstegård fra 1923 i nyklassicistisk stil, tegnet af arkitekt Einar Ørnsholt. I 1921 var det gamle stuehus blevet nedrevet. Det havde dannet midten i et trefløjet anlæg med stald og lade.[1] Præstegården fungerer siden 2005 som sognegård og rummer et lokalhistorisk arkiv. Den ligger ved en stor forplads med træer og udsigt til farvandet nord for Bogø, samt Bogø kirke og kirkegård bag kirkegårdsmuren.

Kirken er en middelalderlig langhuskirke. Af langhuset er sydmurens midterparti i rå kampesten formentlig fra romansk tid, mens resten af bygningen har sengotisk præg. De øvrige dele af langhuset er opført i munkesten og kridtkvadre. Oprindeligt havde langhuset et fladt bjælkeloft. Omkring reformationstiden eller måske senere i 1500-tallet har langhuset indbefattet dets østlige korafslutning fået fire fag krydshvælv. Et våbenhus i syd og tårnet i vest med sydvendt trappehus er begge opført i munkesten i sengotisk tid.[2]

De øverste ca. seks meter af kirketårnet er så sent som i 1868 tilbygget med små mursten, såkaldte Flensborgsten, bl. a. for at tårnet bedre kunne tjene som sømærke. Tårnet er 16,4 m højt.[3]

En yngre bydel fletter sig ind imellem havnen og den ældste bykerne og afspejler byen som oplandsby med forsamlingshus, kro, bank og brugs, samt oprindelig også avisredaktion og et el-værk. Området omkring Bogø Kostskoles hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de herregårdslignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne, fredede område med Bogø mølle fra 1852 og Møllegården, markerer rumligt overgangen mellem ældre og ny by.

Havnen ved Lindebroen med færgeleje for overfarten til Stubbekøbing, de statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse – nogle med skibsnavne på facaderne – og ikke mindst navigationsskolen, udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring århundredskiftet 1900 med pudsdetaljer, store karnapper og frontkviste, pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige detaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus.

Karakteren af søfarts-/skipperby bæres af kaptajnsvillaerne, småbåde i forhaver og på pladser foran husene, navigationsskolen samt udsigten til kysten i nord og til havnen, Grønsund og Stubbekøbing i syd.[4]

Fra Bogø er der i sommertiden færgeforbindelse til Stubbekøbing med træfærgen Ida,[5] som er bygget i 1959. Overfarten tager 12 min. En omfattende renovering, der blev sat i gang i 2008, har fokus på skibets oprindelige kvaliteter. Skibet har stor kulturhistorisk værdi, og i en halv snes år frem til 2013 blev skibet renoveret for omkring 7 mio. kr.[6] Skibsbevaringsfonden har støttet renoveringsarbejdet med 1,64 mio. kr. Der var i 2014 1.529 skibsanløb i Bogø Havn med 27.000 passagerer.[7]

Bogøs historie[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Befolkningshistorie[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Øens indbyggertal har i nyere tid været relativt konstant, mens befolkningen på danske øer med under 1.000 indbyggere samlet set er faldet med næsten 60 pct. siden 1921.[8] Danmarks Statistik opgør folketallet for Bogø By, for øen Bogø og for Bogø Sogn. Da sognet omfatter både Bogø og Farø, opgøres dets folketal som summen af de to øers indbyggertal. I 2015 var det 1.097 på Bogø og 5 på Farø, i alt 1.102 indbyggere i Bogø Sogn.

1801 1834 1840 1850 1860 1890 1935 1940 1950 1965 1976 1986 2000 2009 2015
Indbyggere 542[9] 879 950[10] 1.028[10] 1.095 1.243 1.176 1.195 1.204[11] 978 731 780[11] 1.048 1.112 1.097[11]

Administrativ historie[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Fra 1348 til 1769 var Bogø krongods. I 1769 købte Bogøs beboere øen af kongen for 18.456 rigsdaler. For Bogø kirke og kirketiende betaltes derudover 1.920 rigsdaler, og beboeren af Bogø mølle fik møllen for 61 rigsdaler. Købet blev finansieret ved at fælde Bogø Vesterskov, der var på 148 tdr. land. Træet indbragte ved salget 17.000 rigsdaler og blev anvendt til skibsbygning i København.[12]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Forbindelsen til omverdenen i de ældste tider[redigér | redigér wikikode]

Et egentligt koncessioneret færgeri har der næppe været på Bogø i ældre tid. Derimod stod en række færgemænd til rådighed for transport efter aftale med joller, sejlbåde og motorbåde. Der var i forskellige perioder færgemænd og udskibningsmulighed ved Ålborgbroen (til Lille Damme på Møn), Stenkilde, Fruekilde (til Møn), Lindebroen (til Stubbekøbing), Vesterskov (til Sortsø), Skåningebro og Farø (til Bakkebølle på Sjælland). For de sømænd fra Bogø, der skulle påmønstre skibe, som sejlede på Island og Grønland, gik vejen over Farø til Bakkebølle og derefter med vogn til København.[13] Omkring år 1900 var det traditionelle billede ændret, og der var daglige skibs- og bådforbindelser til de nærmeste øer.[14]

Havne, anlægsbroer, veje og dæmninger[redigér | redigér wikikode]

Omkring 1880 blev der på nordkysten etableret en anløbsbro ved Skåningebro, som blev anvendt til passager- og godstransport samt fiskeri. I dag fungerer Skåningebro som badested og lystbådehavn.[15] [16]

På øens sydside ved Lindebroen ligger Bogø Havn. På matrikelskort fra første halvdel af 1800-tallet er der på dette sted markeret et "Baadeleie". Her var der engang i 1800-tallet blevet etableret en anløbsbro i form af en knapt 5 meter bred, brolagt mole, beskyttet af et lille stenrev mod øst. I 1892 foretog Vandbygningsvæsenet på sognerådets foranledning opmålinger på sydkysten for at sondere mulighederne for etablering af en egentlig havn med større vanddybde end ved den eksisterende mole ved Lindebroen. Tre alternativer blev undersøgt, og der blev udarbejdet skitser for dem alle. Det ene projekt omfattede en udbygning af det eksisterende anlæg ved Lindebroen med etablering af et havnebassin og dertil hørende uddybning, og det var dette projekt, som der senere blev arbejdet videre med.[17]

I 1918 blev 1892-projektet igen taget op af sognerådet, og sognerådet argumenterede udførligt for dets nødvendighed over for Rigsdagen, regeringen og amtet. Tilladelser og finansiering kom på plads, og i 1921 blev der gennemført en licitation på arbejdet, der omfattede udvidelse af den smalle mole til næsten den form, som den store midtermole har i dag, samt indretning af det nuværende centrale havnebassin. Hertil kom de nødvendige uddybningsarbejder i det nye bassin og ved indsejlingen.[18] I 1922 kunne den udbyggede havn åbnes.

Snart derefter kom en udvidelse af havnen med et færgeleje på tale. Det skete i sammenhæng med projekteringen af en bro mellem Sjælland og Møn. Mens den erfarne brobygger Anker Engelund projekterede broen, stod ingeniør J. Utkov fra Præstø Amt for det, som blev kaldt Bogø-forbindelsen, dvs. en vejdæmning over farvandet Letten mellem Møn og Bogø, forbedrede tilkørselsforhold til Bogø Havn, samt indretning af færgeleje, ventesal og boliger til Bogø-Stubbekøbing-overfartens personale. I 1930 udarbejdede ingeniør Utkov detaljerede tegninger for det hele,[19] men først i 1943 kunne Dronning Alexandrines Bro og Bogø-forbindelsen indvies.[20] Dermed var Bogø ikke blot blevet landfast med Møn og Sjælland, men havde også fået bedre forbindelser til Falster og Lolland.

I slutningen af 1950'erne blev ventesalen udvidet med cafeteria, og i 1997 blev der bygget et nyt bassin for lystbåde vest for midtermolen.[21] [22]

Færgefartens udvikling[redigér | redigér wikikode]

Hos Fanefjord-præsten Johan Paludan hed det i begyndelsen af 1800-tallet, at skulle man til Bogø, måtte vognen enten køre ud til båden, eller der måtte vades i land, for der fandtes ikke et eneste sted, hvor en båd bekvemt kunne lægge til. Det bedste sted var Fruekilde, syd for Nyby. Paludan fandt det besynderligt, at øens beboere ikke kunne enes om at bygge en lille bro.[23]

I 1881 var der i mellemtiden kommet dampskibsforbindelse og postbefordring to gange daglig mellem Stubbekøbing, Bogø, Masnedsund (jernbanestation) og Grønsund (Møn).[24] Hvis man kom med tog til Masnedsund, kunne man også tage et dampskib til Tærø, hvorfra der kunne fås båd til Bogø, og der var ligeledes den mulighed at benytte de passagerdampere, som anløb Stubbekøbing fra forskellige dele af landet. Det var blevet meget lettere at komme til Bogø end i begyndelsen af 1800-tallet.[25]

Forbindelserne blev gradvis udbygget med hyppigere afgange og større færger. Blandt færgerne på ruten Bogø-Stubbekøbing kan nævnes

  • Bogø (ca. 1898-1917)
  • Grønsund (1904-?)
  • Frem (1918-1935)
  • Inger (1935-1943)
  • Koster (1943-1957)
  • Gudrun (1944-1979)
  • Jacob Nielsen (1957-1959)
  • Ida (1959-fortsat i drift i sommermånederne)
  • Gammelør (1979)
  • Grønsund (ex Gammelør) (1979-1995)[26]

I perioden 1997 til 2006 faldt antallet af anløb i Bogø Havn fra 2.279 til 1.369.[27] I 2014 blev der sejlet 1.526 dobbeltture på Bogø-Stubbekøbing.[28]

For driften af færgen Ida står Rederiet Bogø-Stubbekøbing. Det er et tværkommunalt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune samt foreningen Idas Venner. Administration med havnechef er placeret på havnekontoret i Vordingborg.[29]

Elektricitetsværk[redigér | redigér wikikode]
Vandværk[redigér | redigér wikikode]

Andelsselskabet Bogø Vandværk blev oprettet i 1935 og forsynede fra starten kun et lille antal husstande i selve Bogø By. I 1960-70'erne blev næsten alle ejendomme tilsluttet, herunder ca. 500 nyudstykkede sommerhusgrunde. Værkets forsyningsområde omfatter Bogø og Farø. Ledningsnettet er 38 km langt.

Indvindingstilladelsen er på 90.000 m³ årligt. Vandet er af høj kvalitet, uden spor af pesticider, kulbrinter og phenoler. Hårdheden er 20dH grader (hårdt).

Projekter om inddæmning af Bogø Letten mm. 1920-1960[redigér | redigér wikikode]

Skanser og forsvarsværker[redigér | redigér wikikode]

I Bogø Østerskov findes 8-10 storstensgrave fra bondestenalderen. Det mærkeligste anlæg i skoven er imidlertid det såkaldte Nyhave Voldsted, Voldstedet, hvis det da er et voldsted, består af en knapt en meter høj vold, der indrammer en oval plads på cirka 70 gange 80 meter. Langs voldens yderside løber en lav grøft. Der hersker stor usikkerhed om, hvad Nyhave egentlig er. Er det en lille, let befæstet landsby, en stor kreaturfold eller noget helt tredje? På og lige uden for området kan man se skålformede fordybninger på et par meters diameter. Hvad hensigten med hullerne var, vides ikke. Inden for området er der med detektor fundet slagger af jern fra smedning, samt enkelte store fosfatkoncentrationer, der tyder på dyrehold.[30]

Skanserne ved Sortsø Gab mellem Bogø og Falster[redigér | redigér wikikode]

Skoler og sundhedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Bogø Kostskole[redigér | redigér wikikode]

Bogø Navigationsskole[redigér | redigér wikikode]

Fra grundlæggelsen i 1866 til lukningen omkring 1930 var Bogø Navigationsskole med til at befæste Bogøs ry som søfartsø. Det var på ingen måde en selvfølge, at der var en navigationsskole på Bogø. Der var i 1919 kun syv statsgodkendte navigationsskoler i Danmark: København, Bogø, Fanø, Marstal, Rømø, Svendborg og Ålborg. 

Bogø Navigationsskole begyndte sin virksomhed i 1862 som en efterskole eller højskole, hvor der undervistes i almene fag. Skoleleder var i begyndelsen Christen Berg, dengang skolelærer på øen, senere Venstre-folketingsmand. Efter krigen 1864 meddelte Christen Berg, at der nu ville blive udvidet med en særlig søfartslinje for de unge søfolk, der kom hjem om vinteren og søgte skolen. Hans forslag blev anbefalet af navigationsdirektør, kommandør G. Tuxen, af Foreningen til Søfartens Fremme ved J.C. Tuxen og af Frederik Stage.

Som leder af den nystartede Bogø Sømandsskole blev ansat seminarielærer Jørgen Peter Kerstens. På elevernes opfordring blev skolen omdannet til en fuldstændig navigationsskole i november 1866, hvorfra Bogø Navigationsskoles formelle oprettelse regnes. Kerstens blev ansat sammen med lærer Ole Mathiasen og senere lærer A. Landt, der kom til, da skolen oprettede en tredje afdeling i 1869. Kerstens forlod skolen i 1872 og blev efterfulgt som forstander af realskolebestyrer, cand.mag. S. Svendsen fra Sæby, der tiltrådte januar 1873 og virkede indtil 1903 eller 1904, hvor han blev afløst af H.P. Hjelm, der kom fra fiskeskipperskolen i Frederikshavn. Mellem 1870 og 1885 var Bogøskolen landets næststørste navigationsskole, kun overgået af Københavns, Skolen havde i begyndelsen lokaler hos skipper Peter Ibsen, men en række byggeprojekter gennem årene blev kronet med indvielsen i januar 1885 af den stadig eksisterende hovedbygning, tegnet af arkitekt Emil Blichfeldt.[31][32] Kulturstyrelsen besluttede i 2014 at ophæve fredningen af Bogø Navigationsskole, Bogø Hovedgade 140, og i stedet udpege bygningen som bevaringsværdig.

Erhvervshistorie[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Landbrug[redigér | redigér wikikode]

Husdyrhold på Bogø 1893-2015
1893[33] 1929[34] 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938[34] 2015[35]
Grise 555 1.395 2.093 2.405 2.287 1.881 1.424 1.470 1.819 1.472 1.368 1.789
Hornkvæg 873 1.261 1.288 1.291 1.281 1.298 1.217 1.188 1.273 1.192 1.347 115
Heste 238 260 241 244 218 262 274 274 291 308 315 n.a.
Får 444 15 72 n.a. n.a. 16 n.a. n.a. n.a. 37 n.a. 102
Høns n.a. 14.094 18.404 n.a. n.a. 18.058 n.a. 19.773 n.a. 17.210 20.318 n.a.

Søfart og fiskeri[redigér | redigér wikikode]

En indberetning fra 1771 giver et glimt af fiskeriet på Bogø. I meldingen fra Stubbekøbing hedder det, at der kun er en smule fiskeri fra byen, og at der ingen fiskere er. Ved sjældne lejligheder kommer der dog aborrer, flyndere, gedder og ål fra Bogø.[36]

Håndværk og industri[redigér | redigér wikikode]

Fra omkring 1960 og frem til udgangen af 1978 blev der produceret mere end 400 glasfiberbåde på Bogø. Det skete på Jupiter Værftet på Ålborgvej på den østlige del af Bogø. Blandt motorbådene af Jupitertypen var den mest udbredte den 30 fod lange Jupiter 30. Efter Jupiter Værftets konkurs i 1974 blev værftet og retten til Jupiterbådene i 1976 overtaget af Faaborg Værft. I 1979 blev de sidste dele af produktionen flyttet til Faaborg.[37]

Handel og servicefag[redigér | redigér wikikode]

Turismens historie[redigér | redigér wikikode]

Bogø-Stubbekøbing-færgen er vigtig for cykelturismen. I sommermånederne er antallet af overførte cykler fordoblet fra 2000 til 2015. Da man ikke kan cykle over Farøbroerne, er Bogø-Stubbekøbing-ruten en hovedforbindelse for cykler mellem Tyskland og Skandinavien. Den indgår i to af Danmarks fire internationale cykelruter.[38] 

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur om Bogø[redigér | redigér wikikode]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Artikler i antologier og tidsskrifter[redigér | redigér wikikode]

  • Andersen, A.P. "Fortegnelse over præsterne paa Bogø fra 1584 til vore dage" i Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, 12, 1923, side 128-132.
  • Andersen, A.P. "Af Bogø's Historie" i Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, 12, 1923, side 110-142.
  • Ebbesen, Klaus. "Offer til de døde" i Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, 1980/81, side 47-59.
  • Frantzen, Ole L. "Skanser i Storstrøms Amt 1643-1814" i Kulturhistoriske Studier 2002 / Sydsjællands Museum, 2003, side 51-122.
  • Koch, Niels. "Færgefarten på Grønsund" i Jubilæumsskrift 1984-2009 / Lokalhistorisk Forening Stubbekøbing, 2008, side 51-57.
  • Schmidt, August F. "Bogø Bylov" i Årbog / Historisk Samfund for Præstø Amt, Ny Række, bd. 2, 1943, side 27-35.
  • Utkov, J. "Bogø-forbindelsen" i Dronning Alexandrines Bro, udgivet af Præstø Amtsråd 1943. (Indeholder desuden bidrag af  Høyrup, F.H. "En oversigt over brosagens forløb" og Engelund, Anker. "Broarbejdernes projektering og udførelse").
  • Venge, Mikael. "Fra sogneråd til storkommune" i Hundrede år med Møn. En antologi om Møn de sidste 100 år, Møn Bibliotek 2006, side 52-70. ISBN 87-990731-1-0.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Nye præstegaarde" i Architekten, XXVIII bind, København 1926, side 331-326.
  2. Danmarks kirker, VI, bind 2 (1933-35), s. 1029 -1034.[1]
  3. Bogø Kirke
  4. Møn Kulturarvsatlas, Kulturstyrelsen, 2006
  5. Velkommen - Bogø-Stubbekøbing. bogoe-stubbekoebing.dk. Hentet 2015-09-15. 
  6. Så kom sommeren til Bogø. Sydsjællands Tidende. 2013-05-18. Hentet 2015-09-15. 
  7. Danmarks Statistik. SKIB101: Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter havn og enhed
  8. Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 276, 24. maj 2013
  9. En tabellarisk Fremstilling af Folkemængden i Danmark den 18. Februar 1834, en summarisk Oversigt over samme Folkemængde den 1ste Februar 1801
  10. 10,0 10,1 STATISTISK TABELVÆRK. Ny Række, Første Bind, indeholdende en detailleret Fremstilling af Folkemængden i Kongeriget Danmark i Aaret 1850, samt af Ægteskaberne, Fødslerne og dødsfaldene sammesteds i Aarene 1845 -1849.
  11. 11,0 11,1 11,2 Danmarks Statistik. Statistikbanken. BEF4: Folketal 1. januar efter øer
  12. Bogø i 200 år. Træk af Bogøs historie i anledning af 200 årsdagen for øens løskøbelse, 1969.
  13. Bogø År 2000, side 1, 16, 39, 92.
  14. Bogø År 2000, side 1.
  15. Bogø År 2000, side 87.
  16. Den danske havnelods: Skåningebro
  17. Chr. Hummels projekt for anlægsbro, 1892, Rigsarkivet. Vandbygningsdirektoratet, Arkivserie: Anlægstegninger  1799-1971. Indhold fra: G XXI Broer Anlægsbro ved Bogø 1892
  18. Vandbygningsdirektoratets journalsager om havn på Bogø 1889-1946. Licitation 1921. Rigsarkivet
  19. Præstø Amtsråd. Jornalsager. Grønsundfærgeri 1929-49. Rigsarkivet.
  20. Utkov, J. "Bogø-forbindelsen" i Dronning Alexandrines Bro, udgivet af Præstø Amtsråd 1943. (Indeholder desuden bidrag af  Høyrup, F.H. "En oversigt over brosagens forløb" og Engelund, Anker. "Broarbejdernes projektering og udførelse").
  21. Bogø År 2000, side 3 og 9.
  22. Den danske havnelods: Bogø Havn
  23. Paludan, J. Møen beskrevet af J. Paludan. Sognepræst til Phanefiord. Deel II. 1822. Side 101-102.
  24. Officielle Meddelelser fra Overbestyrelsen for Post- og Telegrafvæsenet for Aaret 1881
  25. Beretning om Bogø Navigationsskole, side 39.
  26. http://www.faergelejet.dk/rute.php?id=78
  27. Danmarks Statistik. Statistikbanken. SKIB22: Skibsanløb på danske havne efter havn, skibstype og bruttotonnage (BT) (AFSLUTTET).
  28. Danmarks Statistik. Statistikbanken. SKIB33: Indenrigs færgetransport efter færgerute og enhed.
  29. Portrætserie: Bogø-Stubbekøbing. Originalen 'Ida'
  30. Nyhave, 10. januar 2011.
  31. Bogø Navigationsskole. Den 3. Januar 1885. København 1885.
  32. Marcussen, Jørgen. Navigatøruddannelsen - nogle historiske bemærkninger. Revideret 23. marts 2015. Hentet 30. januar 2016.[2]
  33. Trap, 3. udg., Bd. 2, [3]
  34. 34,0 34,1 1929-1938: Rigsarkivet, Danmarks Statistik, Landbrugets Kreaturhold 1919-1938 - Bogøs husdyrhold
  35. Det centrale husdyrregister, CHR
  36. Lolland-Falster. Stubbekøbing toldsted 27/8-1771. Finansraad G.C. Oeder. Indberetninger med besvarelser til de af finansråd Oeder stillede spørgsmål ang. Fiskeriet i Danmark, indsendt i henhold til kammerets memorial af juli 1771. Lolland-Falster. Side 14
  37. Redigeret udskrift af Jupiter Klubbens hjemmeside af 21. maj 2007. Hentet 2015-10-17
  38. Danmarks Statistik. Statistikbanken. Tabellen SKIB33.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]