Karelen (landskab)

Det karelske flag

Terrænkort over Karelen

For alternative betydninger, se Karelen (republik).

Karelen (finsk: Kárjala, russisk: Карелия) er en geografisk region, som strækker sig fra de østlige og sydøstlige dele af Finland mod øst mod den nordvestlig del af det kontinentale Rusland. Mod nord grænser Karelen mod Hvidehavet og i syd mod Den Finske Bugt. Karelen tilhører det geografiske landskab, som betegnes Fennoskandia.

Indbyggerne i Karelen, betegnes ofte som karelere, hvorved tænkes på den særegne mundart af finsk-ugrisk sprog, som tales af befolkningen. Indbyggerne i det karelske område udgøres af flere folkeslag, blandt andet russere, karelere, samer, finner og vepsere. I 1979 var indbyggertallet i Karelen 740.000, af disse var 82.140 karelere (11,1%).

Karelen opdeles traditionelt i to områder:

1. Østkarelen (også kendt som Fjernkarelen og Russisk Karelen),
2. Grænsekarelen (også kendt som Det karelske Næs og Svensk Karelen).

De historiske karelske områder.

Landskab

Karelen, grænsende mod nord til Österbotten, mod vest til Savolax og Nyland, mod syd til den finske bugt, Ingermanland og Ladoga og mod øst til tidligere guvernement Olonets. Den største længde fra nordvest til sydøst er 430 km, den største bredde 180 km, og fladeindholdet udgør 53000 km².

Med hensyn til naturforholdene lader Karelen sig dele i 3 områder, nemlig Nordkarelen, Kystkarelen (ved kysterne af Ladoga og den finske bugt) samt det karelske næs (mellem Ladoga og havet). Nordkarelen er rigt på store søer, elve og moser og vidtstrakte nåleskove. Skønt terrænets almindelige hældning er ringe, hæver sig mange lave bjerge, mest af hårde bjergarter som kvartsit; ved søen Pielisjärvi (94 m.o.h.) når bjerget Koli således 336 m. Lave bjergrygge og bakkedrag stryger gennem landet fra nordvest til sydøst, og mellem disse breder moserne sig. De betydeligste af Nordkarelens søer har afløb til Saima, hvorfra den store flod Vuoksen gennemskærer Salpausselkä under dannelsen af vandfaldet Imatra, for der efter at strømme mod sydøst gennem Kystkarelen og udmunde i Ladoga. I ældre tider udmundede Vuoksen i den finske bugt ved Vyborg, og her ender nu Saimas kunstige afløb, Saima-kanalen. I Kystkarelen er urfjeldet nærmest Salpausselkä dækket af grus og sand, som bølgerne i sin tid, da havet stod højere, har skyllet ud af endemorænen; men nærmere den nuværende kyst stikker urfjeldet mange steder frem af grusdækket, ofte som stejle, sønderrevne fjeldvægge. Ladogas nordvestlige kyst, har karakter af en fjordkyst: dybe dale, udformet af istidens gletsjere, sænker sig ned mod den stejle, klippefulde strand. En skærgård ledsager kysten, såvel mod Ladoga som mod den finske bugt. Det Karelske næs, der skiller Ladoga fra den finske bugt, har der imod ensformige kyster, uden skærgård, og jordbunden består af sand og grus, hvor under urfjeldet først findes i betydelig dybde. Ved kysterne findes her klitter, som nogle steder vandrer ind i landet og tilsander marker og enge.

Klima

Klimaet er i Nordkarelen meget barskt; i Joensuu har 140 dage af året en temperatur under 0 °C, og sommernætternes frost ødelægger ofte kartofler og korn. Men syd for Salpausselkä er klimaet mildere, sommeren nogenlunde frostfri, og særlig ved Ladogas kyst findes en yppig vegetation og et vel udviklet agerbrug. Det sydlige Krelen er da også den tættest befolkede del af landskabet. Ved Vuoksens bredder findes betydelige industrianlæg, især papir- og træmassefabrikker.

Historie

Uddybende artikel: Karelens historie

I historisk tid har Karelen været et omstridt område, ikke mindst den sydlige del. Særligt Sverige og Rusland har igennem århundreder ført utallige kampe om området. I 1900-tallet forsøgte Finland - efter at være blevet en selvstændig stat - at indlemme Karelen i sin stat men forgæves. For befolkningen betød de ustandselige krige store lidelser, og store grupper af karelere måtte enten flygte eller blev deporteret til andre egne.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karelen (landskab)