Halfdan Rasmussen: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Palnatoke, fjerner ændringer fra 2.108.204.71 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Halfdan Wedel Rasmussen''' ([[29. januar]] [[1915]] på [[Christianshavn]] i [[København]]<ref name=kirkebogVorFrelsKbh/> – [[2. marts]] [[2002]] i [[Hornbæk]]<ref name=gravsted_dk/>) var en af Danmarks mest populære [[digter]]e. I den brede offentlighed er det nok hans børnerim, der er mest kendt. I [[1958]] vandt han [[De Gyldne Laurbær]] for digtsamlingen ''[[Torso (digte)|Torso]]'', der var produktet af en rejse til juntaens Grækenland. I [[1978]] modtog Halfdan Rasmussen [[Herman Bangs Mindelegat]] og i 1988 [[Det Danske Akademi]]s Store Pris. |
'''Halfdan Wedel Rasmussen''' ([[29. januar]] [[1915]] på [[Christianshavn]] i [[København]]<ref name=kirkebogVorFrelsKbh/> – [[2. marts]] [[2002]] i [[Hornbæk]]<ref name=gravsted_dk/>) var en af Danmarks mest populære [[digter]]e. I den brede offentlighed er det nok hans børnerim, der er mest kendt. I [[1958]] vandt han [[De Gyldne Laurbær]] for digtsamlingen ''[[Torso (digte)|Torso]]'', der var produktet af en rejse til juntaens Grækenland. I [[1978]] modtog Halfdan Rasmussen [[Herman Bangs Mindelegat]] og i 1988 [[Det Danske Akademi]]s Store Pris. |
||
Halfdan Rasmussens tidligste digte blev skrevet under indtryk af depressionen i 30'erne og besættelsen og var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der ind i mellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og |
Halfdan Rasmussens tidligste digte blev skrevet under indtryk af depressionen i 30'erne og besættelsen og var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der ind i mellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og muntre ''Tosserier'' og ''Børnerim'', fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som [[Johannes Møllehave]] sagde det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned. |
||
Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte for det danske sindelag, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Der er formodentlig ingen tvivl om, at selv om de alvorlige voksendigte er på et ganske højt niveau, folder Rasmussens sprog og talent sig fuldt ud i de legende tosserier og børnerim. |
Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte for det danske sindelag, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Der er formodentlig ingen tvivl om, at selv om de alvorlige voksendigte er på et ganske højt niveau, folder Rasmussens sprog og talent sig fuldt ud i de legende tosserier og børnerim. |
Versionen fra 15. mar. 2015, 00:50
Halfdan Wedel Rasmussen Dansk litteratur | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
29. januar 1915 på Christianshavn i København[1] København, Danmark |
Død |
2. marts 2002 (87 år) i Hornbæk[2] Hornbæk, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Genre | digte |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Halfdan Wedel Rasmussen (29. januar 1915 på Christianshavn i København[1] – 2. marts 2002 i Hornbæk[2]) var en af Danmarks mest populære digtere. I den brede offentlighed er det nok hans børnerim, der er mest kendt. I 1958 vandt han De Gyldne Laurbær for digtsamlingen Torso, der var produktet af en rejse til juntaens Grækenland. I 1978 modtog Halfdan Rasmussen Herman Bangs Mindelegat og i 1988 Det Danske Akademis Store Pris.
Halfdan Rasmussens tidligste digte blev skrevet under indtryk af depressionen i 30'erne og besættelsen og var derfor overvejende advarende og pessimistiske, skønt der ind i mellem sneg sig et satirisk af slagsen ind. Senere er han blevet mere kendt for sine skægge og muntre Tosserier og Børnerim, fyldt med sproglige spil og overraskelser. Tosserierne er spændstige rim, der med humor i hånd behandler de mere alvorlige sider af tilværelsen, imens børnerimene gerne ligger et sted imellem de engelske nonsensrim og små, rappe historier. Gennemgående kan man sige, som Johannes Møllehave sagde det, at Rasmussens karakteristiske metode var at tage ordet på ordet. For eksempel kan en lille dreng, der er bange for lyn, ønske sig en lynlås, der kunne låse lynene fast, så de ikke sådan gik rundt og slog ned.
Rasmussens tidlige digte til voksne har en tendens til at være en kende for moralistiske og højstemte for det danske sindelag, mens de senere – måske under indtryk af børnerimenes fandenivoldske univers – er mere underspillede i deres insisteren på en humanisme. Der er formodentlig ingen tvivl om, at selv om de alvorlige voksendigte er på et ganske højt niveau, folder Rasmussens sprog og talent sig fuldt ud i de legende tosserier og børnerim.
Politisk[3] var Halfdan Rasmussen engageret i bl.a. Kampagnen mod Atomvåben, Folkebevægelsen mod EU og Amnesty International. Derudover var han særligt i sine ungdomsår også aktiv indenfor anarkosyndikalisme. Fra 1935 var han skribent ved det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, i 1961/62 redigeret og udgav han den revolutionær syndikalistleder Christian Christensen erindringsbøger [4].Hans politiske overbevisning kom også til syne igennem sangtekster, f.eks. skrevet til Otto Brandenburgs album "Noget om..." fra 1976 – her kan bl.a. nævnes skæringen "Noget om helte".
Senere udgav han mange udgaver af "Tosserier", som gjorde ham meget mere kendt end de tidligere efterkrigstidens triste digte. De mest kendte er dog "Halfdans ABC", som også er sjove digte med hver bogstav af alfabetet. Om sine forskellige genrer skriver han:
Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.
Han var 1953-1973 gift med forfatterinden Ester Nagel (1918 – 2005), med hvem han fik to børn, skuespilleren Iben Nagel Rasmussen og musikeren Tom Nagel Rasmussen, og i den sidste del af sit liv gift med sine gode ven Benny Andersens første kone, Signe Plesner.
Bibliografi
|
|
Litteratur
Forslag til yderligere læsning:
- "Halfdan Rasmussen" – forfatterskabsportræt i Danske digtere i det 20. århundrede bd. II (2001)
- Lene Bredsdorff, Halfdan - en biografi om Halfdan Rasmussen, Aschehoug, 2005. ISBN 978-87-11-41212-1.
Referencer
- ^ a b Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1914-1919" s. 25; opslag 26, nr. 12) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
- ^ a b Halfdan Rasmussen på gravsted.dk
- ^ Om Halfdan Rasmussen leksikon.org
- ^ Om Christian Christensen af Halfdan Rasmussen på leksikon.org
Eksterne henvisninger
Wikiquote har citater relateret til: |
- Halfdan Rasmussen i Frihedsmuseets modstandsdatabase
- Halfdan Rasmussen på Bibliografi.dk
- Halfdan Rasmussen på Leksikon.org
- Halfdan Rasmussen på forfatterweb.dk
Artiklen om Halfdan Rasmussen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
- Gravsted.dk
- Født i 1915
- Døde i 2002
- Digtere fra Danmark
- Det Danske Akademis Store Pris
- Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Personer fra København
- Danskere i 1900-tallet
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Modstandsfolk fra Danmark
- Anarkister