Megaclite (måne): Forskelle mellem versioner
KLBot2 (diskussion | bidrag) |
Madglad (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
'''Megaclite''' er en af [[planet]]en [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[Måne (himmellegeme)|måner]]: Den blev opdaget [[25. november]] [[2000]] af [[Scott S. Sheppard]], [[David C. Jewitt]], [[Yanga R. Fernández]] og [[Eugene A. Magnier]]. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse '''S/2000 J 8''', og efter det nummereringssystem som [[Galileo Galilei]] brugte på de [[galileiske måner]] hedder denne måne '''Jupiter XIX'''. Senere har den [[Internationale Astronomiske Union]] formelt besluttet at opkalde månen efter [[Megaclite]], som i følge den [[Græsk mytologi|græske mytologi]] var en af [[Zeus]]' elskere. |
'''Megaclite''' er en af [[planet]]en [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[Måne (himmellegeme)|måner]]: Den blev opdaget [[25. november]] [[2000]] af [[Scott S. Sheppard]], [[David C. Jewitt]], [[Yanga R. Fernández]] og [[Eugene A. Magnier]]. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse '''S/2000 J 8''', og efter det nummereringssystem som [[Galileo Galilei]] brugte på de [[galileiske måner]] hedder denne måne '''Jupiter XIX'''. Senere har den [[Internationale Astronomiske Union]] formelt besluttet at opkalde månen efter [[Megaclite]], som i følge den [[Græsk mytologi|græske mytologi]] var en af [[Zeus]]' elskere. |
||
Megaclite tilhører den såkaldte [[Pasiphae-gruppen|Pasiphae-gruppe]], som i alt omfatter 13 Jupiter-måner, som alle har omtrent samme omløbsbane som månen [[Pasiphae (måne)|Pasiphae]]. Megaclite er cirka 5,4 [[kilometer]] i [[diameter]], og ud fra skøn over dens størrelse og [[Masse (fysik)|masse]] |
Megaclite tilhører den såkaldte [[Pasiphae-gruppen|Pasiphae-gruppe]], som i alt omfatter 13 Jupiter-måner, som alle har omtrent samme omløbsbane som månen [[Pasiphae (måne)|Pasiphae]]. Megaclite er cirka 5,4 [[kilometer]] i [[diameter]], og ud fra skøn over dens størrelse og [[Masse (fysik)|masse]] anslås dens [[massefylde]] til omkring 2600 [[kilogram]] pr. [[kubikmeter]]: Dette tyder på at den primært består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Overfladen er temmelig mørk, og tilbagekaster kun 4 procent af det lys der falder på den. |
||
{{Jupiters måner}} |
{{Jupiters måner}} |
||
Versionen fra 2. feb. 2016, 01:42
| Megaclite | |
|---|---|
| Opdaget | |
|
25. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier | |
| Kredsløb om Jupiter | |
| Afstand til Jupiter (massecenter) |
|
| Halve storakse | 23 493 000 km |
| Halve lilleakse | 21 323 724 km |
| Excentricitet | 0,4197 |
| Siderisk omløbstid | 2a 22d 9t 0m 0,0s |
| Synodisk periode | – |
| Omløbshastighed |
|
| Banehældning |
152,769° i fh. t. ekliptika 144° i fh. t. Jupiters ækv. |
| Periapsisargument; ω | – ° |
| Opstigende knudes længde; Ω | – ° |
| Omgivelser | |
| – | |
| Fysiske egenskaber | |
| Diameter | 5,4 km |
| Fladtrykthed | – |
| Overfladeareal | – km² |
| Rumfang | – km³ |
| Masse | 2,100·1014 kg |
| Massefylde | 2600 kg/m³ |
| Tyngdeacc. v. ovfl. | 0,001 9 m/s² |
| Undvigelseshastighed v. ækv. | – km/t |
| Rotationstid | – |
| Aksehældning | ? |
| Nordpolens rektascension | – |
| Nordpolens deklination | – ° |
| Magnetfelt | – |
| Albedo | 4 % |
| Temperatur v. ovfl. |
Gnsn. – °C Min. – °C Maks. – °C |
| Atmosfære | |
| Atmosfæretryk | 0 hPa |
| Atmosfærens sammensætning | – |
Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2000 J 8, og efter det nummereringssystem som Galileo Galilei brugte på de galileiske måner hedder denne måne Jupiter XIX. Senere har den Internationale Astronomiske Union formelt besluttet at opkalde månen efter Megaclite, som i følge den græske mytologi var en af Zeus' elskere.
Megaclite tilhører den såkaldte Pasiphae-gruppe, som i alt omfatter 13 Jupiter-måner, som alle har omtrent samme omløbsbane som månen Pasiphae. Megaclite er cirka 5,4 kilometer i diameter, og ud fra skøn over dens størrelse og masse anslås dens massefylde til omkring 2600 kilogram pr. kubikmeter: Dette tyder på at den primært består af klippemateriale, og i mindre omfang af is. Overfladen er temmelig mørk, og tilbagekaster kun 4 procent af det lys der falder på den.