Base (kemi): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Ny indledning (oversat fra enwiki, med nogle omskrivninger); Lewis' definition tilføjet
Smårettelser; tilføjet Commons-link og navigeringsboks for syre/base; tilføjet sprog for kilderne
Linje 4: Linje 4:
En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion]], der ifølge den [[Danmark|danske]] [[kemiker]] [[Johannes Nicolaus Brønsted|Johannes Brønsteds]] definition kan ''optage'' en eller flere [[hydron]]er (en proton eller hydrogenion, H<sup>+</sup>), eller som ifølge den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Gilbert N. Lewis|Gilbert Lewis']] definition er i stand til at danne en [[kovalent binding]] ved at ''afgive'' et elektronpar.<ref name="IUPAC_acid">{{en sprog}} [http://goldbook.iupac.org/A00071.html IUPAC Gold Book - acid]</ref> Den første kategori kaldes [[Brønsted-Lowry syre-base teori|Brønsted-baser]], mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.
En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion]], der ifølge den [[Danmark|danske]] [[kemiker]] [[Johannes Nicolaus Brønsted|Johannes Brønsteds]] definition kan ''optage'' en eller flere [[hydron]]er (en proton eller hydrogenion, H<sup>+</sup>), eller som ifølge den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Gilbert N. Lewis|Gilbert Lewis']] definition er i stand til at danne en [[kovalent binding]] ved at ''afgive'' et elektronpar.<ref name="IUPAC_acid">{{en sprog}} [http://goldbook.iupac.org/A00071.html IUPAC Gold Book - acid]</ref> Den første kategori kaldes [[Brønsted-Lowry syre-base teori|Brønsted-baser]], mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.


I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH<sup>−</sup>). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og ammoniaks organiske [[derivat]]er, [[amin]]erne, også dannede OH<sup>-</sup> i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">''Chemistry'', 9th Edition. Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. (2009) ISBN 0-495-39163-8. Page 363</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7th|accessdate=11 February 2015}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H<sub>2</sub>O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).
I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH<sup>−</sup>). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og ammoniaks organiske [[derivat]]er, [[amin]]erne, også dannede OH<sup>-</sup> i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">{{en sprog}} Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. ''Chemistry'', 9th Edition (2009), side 363. ISBN 0-495-39163-8.</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{en sprog}} {{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7.|accessdate=11 February 2015}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H<sub>2</sub>O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).


Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en [[kovalent binding]] med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, [[elektrofil]]er (basen er da en Lewis-base<ref>''Chemistry''. Page 349</ref> – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).
Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en [[kovalent binding]] med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, [[elektrofil]]er (basen er da en Lewis-base<ref>{{en sprog}} ''Chemistry'', side 349.</ref> – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).


En vandig opløsning af en base har en [[pH]]-værdi højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|salt]]e og [[syre]]r (''se [[elektroforese]]'').
En vandig opløsning af en base har en [[pH]]-værdi højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|salt]]e og [[syre]]r (''se [[elektroforese]]'').


Baser kan opfattes som [[syre]]rs kemiske modsætning. Nogle stærke syrer er dog tillige i stand til at reagere som baser.<ref name=Gilbert>{{cite web|last1=Lewis|first1=Gilbert|title=Acids and Bases|url=http://ac.els-cdn.com/S0016003238916916/1-s2.0-S0016003238916916-main.pdf?_tid=1106e53c-b7d8-11e4-8ede-00000aacb362&acdnat=1424310115_965ba8ac7059a46dc9c1037ac3deb536|website=Science Direct|accessdate=19 February 2015}}</ref> Baser og syrer anses for hinandens modsætninger, fordi syrer øger koncentrationen af [[hydronium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>) i en vandig opløsning, hvorimod baser mindsker H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>-koncentrationen. En reaktion mellem en syre og en base kaldes en [[neutralisation]]. I en neutralisationsreaktion reagerer en vandig opløsning af en base med en vandig opløsning af en syre, hvorved der dannes en opløsning af [[vand]] og et [[Salt (kemi)|salt]], i hvilken saltet er opløst som ioner.
Baser kan opfattes som [[syre]]rs kemiske modsætning. Nogle stærke syrer er dog tillige i stand til at reagere som baser.<ref name=Gilbert>{{en sprog}} {{cite web|last1=Lewis|first1=Gilbert|title=Acids and Bases|url=http://ac.els-cdn.com/S0016003238916916/1-s2.0-S0016003238916916-main.pdf?_tid=1106e53c-b7d8-11e4-8ede-00000aacb362&acdnat=1424310115_965ba8ac7059a46dc9c1037ac3deb536|website=Science Direct|accessdate=19. februar 2015}}</ref> Baser og syrer anses for hinandens modsætninger, fordi syrer øger koncentrationen af [[hydronium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>) i en vandig opløsning, hvorimod baser mindsker H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>-koncentrationen. En reaktion mellem en syre og en base kaldes en [[neutralisation]]. I en neutralisationsreaktion reagerer en vandig opløsning af en base med en vandig opløsning af en syre, hvorved der dannes en opløsning af [[vand]] og et [[Salt (kemi)|salt]], i hvilken saltet er opløst som ioner.


Begrebet "base" blev introduceret af den [[Frankrig|franske]] [[kemiker]] [[Guillaume François Rouelle]] i 1754. Han observerede, at syrer (der på det tidspunkt mest var flygtige [[væske]]r som f.eks. [[eddikesyre]]) kun omdannedes til salte, når de blandedes med bestemte substanser. Det førte Rouelle til den overvejelse, at disse substanser tjener som en "basis" for saltene og giver dem "konkret og [[fast form]]". <ref name="Jensen">{{cite journal | author = Jensen, William B.| title = The origin of the term "base"| journal = The Journal of Chemical Education | year = 2006 | volume = 83 | page = 1130 | url = http://www.che.uc.edu/Jensen/W.%20B.%20Jensen/Reprints/129.%20Base.pdf | issue = 8}}</ref>
Begrebet "base" blev introduceret af den [[Frankrig|franske]] [[kemiker]] [[Guillaume François Rouelle]] i 1754. Han observerede, at syrer (der på det tidspunkt mest var flygtige [[væske]]r som f.eks. [[eddikesyre]]) kun omdannedes til salte, når de blandedes med bestemte substanser. Det førte Rouelle til den overvejelse, at disse substanser tjente som en "basis" for saltene og gav dem "konkret og [[fast form]]". <ref name="Jensen">{{en sprog}} {{cite journal | author = Jensen, William B.| title = The origin of the term "base"| journal = The Journal of Chemical Education | year = 2006 | volume = 83 | page = 1130 | url = http://www.che.uc.edu/Jensen/W.%20B.%20Jensen/Reprints/129.%20Base.pdf | issue = 8}}</ref>


Både syrer og baser skal ved bortskaffelse afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger – det gælder også mange rengøringsmidler, der ofte indeholder en stærk base.
Både syrer og baser skal ved bortskaffelse afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger – det gælder også mange rengøringsmidler, der ofte indeholder en stærk base.
Linje 18: Linje 18:
== Eksempler på baser ==
== Eksempler på baser ==


Man deler baser op i stærke baser og svage baser alt efter hvor meget de [[Dissociation|dissocierer]] når de opløses i vand. Stærke baser dissocierer meget. Svage baser dissocierer kun lidt.
Baser inddeles generelt i stærke og svage baser afhængigt af deres evne til at [[Deprotonisering|deprotonisere]] svage syrer som f.eks. vand. Stærke baser deprotoniserer meget, svage baser kun lidt.

En base kan for eksempel være et rengøringsmiddel. Mange rengøringsmidler er basiske, fordi baser omdanner [[fedtstof]] til [[sæbe]], som binder sig til vand og dermed kan skylles væk.


=== Stærke baser ===
=== Stærke baser ===


* NaOH ([[Natriumhydroxid]]) er en stærk base der består af ionerne Na<sup>+</sup> og OH<sup>-</sup>. Natriumhydroxid bruges bl.a. til at rense tilstoppede afløb, fremstille sæbe og til at afsyre træ. Natriumhydroxid har flere handelsnavne såsom kaustisk soda, ætsnatron, natronlud og flydende [[afløbsrens]].
* NaOH ([[natriumhydroxid]]) er en stærk base, der består af ionerne Na<sup>+</sup> og OH<sup>-</sup>. Natriumhydroxid bruges bl.a. til at rense tilstoppede afløb, fremstille sæbe og til at afsyre træ. Natriumhydroxid har flere handelsnavne såsom kaustisk soda, ætsnatron, natronlud og flydende [[afløbsrens]].
* KOH ([[Kaliumhydroxid]]) er også en stærk base og bruges bl.a. til [[sæbe]]fremstilling.
* KOH ([[kaliumhydroxid]]) er også en stærk base og bruges bl.a. til [[sæbe]]fremstilling.


=== Svage baser ===
=== Svage baser ===


* NH<sub>3</sub> ([[ammoniak]]) er en svag base, der bl.a. bruges som [[gødning]] i landbruget, eller derhjemme i ens blomsterbed
* NH<sub>3</sub> ([[ammoniak]]) er en svag base, der bl.a. bruges som [[gødning]] i [[landbrug]]et eller i blomsterbede.
* Syreresten af stærke syrer er meget svage baser, eksempel [[svovlsyrling]]s syrerest SO<sub>3</sub><sup>2-</sup>
* Stærke syrers [[Korresponderende syre-basepar|korresponderende baser]] er svage baser, f.eks. [[svovlsyrling]]s (H<sub>2</sub>SO<sub>3</sub>) korresponderende base, [[hydrogensulfit]] (HSO<sub>3</sub><sup>-</sup>), eller [[saltsyre]]s korresponderende base, [[klorid]] (Cl<sup>−</sup>).
* Syreresten af svage syrer er svage baser, eksempel [[eddikesyre]]ns syrerest CH<sub>3</sub>COO<sup>-</sup>
* Visse svage syrers korresponderende baser er svage baser, f.eks. [[eddikesyre]]s korresponderende base, [[Acetat|CH<sub>3</sub>COO<sup>-</sup>]]
* [[Purin]]erne [[adenin]] og [[guanin]] og [[pyrimidin]]erne, [[cytocin]], [[thymidin]] og [[uracil]] benævnes nucleobaser, på grund af deres forekomst i [[nukleinsyre]]rne, hvor de som basepar i [[DNA]] udgør den altafgørende del af den fundamentale struktur for [[arvemasse]]n, som basepar mellem [[DNA]] og [[RNA]] sørger for aflæsningen af [[den genetiske kode]] og som basepar i [[RNA]] bestemmer den rumlige struktur af molekylerne.
* [[Purin]]erne [[adenin]] og [[guanin]] og [[pyrimidin]]erne [[cytosin]], [[thymin]] og [[uracil]] benævnes [[Nukleinbase|nukleobaser]] på grund af deres forekomst i [[nukleinsyre]]rne, hvor de som basepar i [[DNA]] udgør den altafgørende del af den fundamentale struktur for [[arvemasse]]n, som basepar mellem [[DNA]] og [[RNA]] sørger for aflæsningen af [[den genetiske kode]], og som basepar i [[RNA]] bestemmer den rumlige struktur af molekylerne.
* [[Sæbe]]r er svage baser, idet de indeholder en (eller flere) [[fedtsyre]]rs korresponderende base.


== Eksempler på syre-base-reaktioner ==
== Eksempler på syre-base-reaktioner ==


* Reaktionen mellem gasserne [[ammoniak]] og [[saltsyre|hydrogenchlorid]]
* Reaktionen mellem gasserne [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og [[saltsyre|hydrogenchlorid]] (HCl).
* Ligevægtsreaktionen i almindeligt vand mellem uladede vandmolekyler (H<sub>2</sub>O), [[hydroxid]]ioner (OH<sup>-</sup>) og [[oxonium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>)
* Ligevægtsreaktionen i almindeligt vand mellem uladede vandmolekyler (H<sub>2</sub>O), [[hydroxid]]ioner (OH<sup>-</sup>) og [[hydronium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>).

⚫
== Referencer ==
⚫
{{reflist}}


== Se også ==
== Se også ==
Linje 43: Linje 45:
* [[Buffer (Kemi)|Puffer]]
* [[Buffer (Kemi)|Puffer]]


{{-}}
⚫
== Referencer ==
<center>
⚫
{{reflist}}
{| style="margin:0" width="60%" align=center class=toccolours
!align=center bgcolor=#ddddff | syre/base-kemi


|- valign=top align=center style="font-size: 90%;" |
|
[[Vands autoprotolyse]] |
[[pH og pOH]] |
syre |
[[Base (kemi)|base]] |
[[titrering]] |
[[korresponderende syre-basepar]] |
[[Buffer (kemi)|buffer]]
|-
|}
</center>
{{Commonskat|Bases}}
{{kemistub}}
{{kemistub}}
{{autoritetsdata}}
{{autoritetsdata}}

Versionen fra 11. aug. 2016, 11:44

For alternative betydninger, se Base. (Se også artikler, som begynder med Base)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base.

En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.[1] Den første kategori kaldes Brønsted-baser, mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.

I vandig opløsning danner de fleste baser hydroxidioner (OH−). Baser med denne egenskab kaldes også Arrhenius-baser (opkaldt efter den svenske kemiker Svante Arrhenius). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. ammoniak (NH3) og ammoniaks organiske derivater, aminerne, også dannede OH- i vandig opløsning.[2] Ammoniak reagerer med vand under dannelse af ammoniumioner (NH4+) og hydroxid.[3] I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H2O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt amfolyt).

Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en kovalent binding med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, elektrofiler (basen er da en Lewis-base[4] – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).

En vandig opløsning af en base har en pH-værdi højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, salte og syrer (se elektroforese).

Baser kan opfattes som syrers kemiske modsætning. Nogle stærke syrer er dog tillige i stand til at reagere som baser.[5] Baser og syrer anses for hinandens modsætninger, fordi syrer øger koncentrationen af hydroniumioner (H3O+) i en vandig opløsning, hvorimod baser mindsker H3O+-koncentrationen. En reaktion mellem en syre og en base kaldes en neutralisation. I en neutralisationsreaktion reagerer en vandig opløsning af en base med en vandig opløsning af en syre, hvorved der dannes en opløsning af vand og et salt, i hvilken saltet er opløst som ioner.

Begrebet "base" blev introduceret af den franske kemiker Guillaume François Rouelle i 1754. Han observerede, at syrer (der på det tidspunkt mest var flygtige væsker som f.eks. eddikesyre) kun omdannedes til salte, når de blandedes med bestemte substanser. Det førte Rouelle til den overvejelse, at disse substanser tjente som en "basis" for saltene og gav dem "konkret og fast form". [6]

Både syrer og baser skal ved bortskaffelse afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger – det gælder også mange rengøringsmidler, der ofte indeholder en stærk base.

Eksempler på baser

Baser inddeles generelt i stærke og svage baser afhængigt af deres evne til at deprotonisere svage syrer som f.eks. vand. Stærke baser deprotoniserer meget, svage baser kun lidt.

Stærke baser

  • NaOH (natriumhydroxid) er en stærk base, der består af ionerne Na+ og OH-. Natriumhydroxid bruges bl.a. til at rense tilstoppede afløb, fremstille sæbe og til at afsyre træ. Natriumhydroxid har flere handelsnavne såsom kaustisk soda, ætsnatron, natronlud og flydende afløbsrens.
  • KOH (kaliumhydroxid) er også en stærk base og bruges bl.a. til sæbefremstilling.

Svage baser

Eksempler på syre-base-reaktioner

Referencer

  1. ^ (engelsk) IUPAC Gold Book - acid
  2. ^ (engelsk) Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. Chemistry, 9th Edition (2009), side 363. ISBN 0-495-39163-8.
  3. ^ (engelsk) Zumdahl, Steven; DeCoste, Donald (2013). Chemical Principles (7. udgave). Mary Finch. s. 257. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ (engelsk) Chemistry, side 349.
  5. ^ (engelsk) Lewis, Gilbert. "Acids and Bases" (PDF). Science Direct. Hentet 19. februar 2015.
  6. ^ (engelsk) Jensen, William B. (2006). "The origin of the term "base"" (PDF). The Journal of Chemical Education. 83 (8): 1130.

Se også


syre/base-kemi

Vands autoprotolyse | pH og pOH | syre | base | titrering | korresponderende syre-basepar | buffer

Wikimedia Commons har medier relateret til:
KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Base_(kemi)&oldid=8673325"